20. december 1918. På flugt i automobil med kuglerne fløjtende om ørerne

Hans M. Lunding fra Jels gjorde krigstjeneste ved 2. Garde-Ulanen-Regiment. I Efteråret 1918 var han efter et lazaretophold på regimentets reservedepot på kasernen i Moabit i Berlin. Et forsøg på at desertere mislykkes – men Lunding giver ikke op.

Nogle dage efter fulgte næste flugtforsøg. Det foregik sammen med en sergent, som jeg havde lært at kende i Adlershof. Han var dansk, stammede fra Als, og han tilhørte den motoriserede del af transportkolonnen.

Vi aftalte, at han skulle stjæle en bil og en tromle benzin, og så ville vi køre hjem. Vi fik lavet en falsk passerseddel, som vi håbede, vagten ville godkende, men ved kaserneporten blev vi holdt tilbage.

Vagterne fattede mistanke til passersedlen, og vi blev beordret ind i vagtlokalet.

Min kammerat trådte speederen i bund og kørte ud gennem porten. Vagterne skød efter os og ramte først benzintromlen, så benzinen strømmede ud over os, men dernæst motoren, så bilen gik i stå.

Vi blev anholdt og måtte blive i vagten natten over.

Næste dag da vagtposterne blev afløst, så vi vores snit til at stikke af og vende tilbage til kasernen.

I den almindelige forvirring skete der os ikke mere, men også faneflugt nummer to var altså endt uden resultat.

Først i februar 1919 lykkedes det mig på legal måde at komme hjem. Jeg søgte med henvisning til mit halssår at blive overført til militærlazaret i Haderslev, og det lykkedes. Jeg blev opereret endnu en gang og tre uger efter hjemsendt.

Hermed var omsider krigen forbi for mit vedkommende — og
samtidig min karriere som tysk ulan.

Oberst H.M. Lundings erindringer: “Stemplet fortroligt!” (Gyldendal, 1970).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *