Frits Clausen fra Aabenraa (senere Bovrup) blev tidligt in 1915 taget som krigsfange af russerne på Østfronten. Han skrev flittigt til bl.a. gymnastikdirektør N.H. Rasmussen, der fra Danmark organiserede hjælp til de sønderjyske krigsfanger.
Jyijev Polski d. 2.III.1917
Kære Herr Rasmussen!
I denne Uge har vi da kunnet læse lidt om de nuværende Forhold
derhjemme i det kære gamle Land. Hvad det vil sige, kan De slet ingen Forestilling gøre Dem om, alene at læse en dansk Annonce er en Fornøjelse.
Men der var dog ogsaa meget som ikke kunde glæde os. Hvor er det en Skam, at Øerne blev solgte. Det varer vel ikke længe inden man ogsaa vil sælge Bornholm til Tyskerne, Sjælland til Svenskerne og maaske Jylland til det Slesvig Holstenske Parti. – Men nu, vi vil haabe at der kommer et andet Stykke Land som Erstatning.
Lidt Nyt har jeg ogsaa. Det er paa et i et Brev indlagt Papir bleven os meddelt at vi ingen Civile maa bruge som Mellemmand i vor Correspondance. Jeg lægger Meddelelsen ved her i Brevet. Tilladt er
heldigvis Dansk røde Kors. Men vi kan jo vist ikke længere benytte de blaa Konvolutter. Dog maa vi som altid skrive direkte.
Hovedsageligt gælder det nok for ev. indlagte Breve, hvoraf Sammenhængen tydeligt udgaar. Men faktisk er, at vi hører ualmindeligt lidt fra Danmark nu for Tiden. Fra Dem havde vi sidst et Kort med indlagt Brev til mig fra den 10. Jan. 17. Forhaabentlig faar De dog mere fra os. Omendskønt jeg her maaske skriver meget oftere, tror jeg næsten, at De fik mere, da vi vare i Povlovo. Men nu, det var en Gang!
I Gaar havde vi Brev fra Viktor Birkedal i Sønderborg, som er i
Jusobka, Gourvenement Ickctersinoslaw sammen med Nic. Jepsen,
Karl Rasmussen, Flans Blom og Frans Jørgensen.
De vilde gerne hertil, da de haabede snart at kunde faa Lejlighed til at slaa et Slag for gamle Danmark. Indtil nu har De ikke gjort noget, fordi man havde fraraadet dem. Og dette Raad havde de faaet af en – Dansker. Jeg kan nu alligevel ikke forstaa dem, men forhaabentlig faar man snart nærmere Forklaring. Jeg har gjort alt, man kunde tænke sig at gøre for at faa dem hertil. I det hele har jeg ad forskellige Veje til forskellige Steder indgivet en Liste paa 22, som ikke var paa den Liste jeg den 5. Dec. kunde overgive en højere Officer foruden en lang mundtlig Ræmise som han skrev sig op.
Siden den Tid er Emil Kallesen kommen.
En af os er kommen paa Sygehus i Moskov for nogle dage siden, saa vi nu for Tiden er 33 og to Officerer, som bor ved Siden af os. Jeg vilde have taget over til dem, men er endnu her. Der var jo lidt mere Ro til Arbejde end her hvor man ligger saa tæt sammen.
Ellers er alt som før omtrent. Vi glæder os alt at vi gaar Sommeren imøde, hvor man kan være lidt mere ude i den friske Luft. Endnu er der Vinter her, men Overgangen er jo ikke saa lang som hos Jer derhjemme.
Forhaabentlig faar Tyskerne saa ogsaa Døds-Stødet nu i Foraaret, saa vi kan ses i Sommeren i København.
Lad os endelig komme den Vej! Ellers bliver der nok nogle her. Men det tvivler vi ikke om at alt nok skal klare sig, derfor er vi ogsaa alle ved godt Mod og glade saalænge vi ser, at vi ikke er glemte derhjemme i det kære Fædreland.
Sig alle vore Velgørere vore allerhjerteligste Tak, vi saa nogle Navne
i Aviserne og skal nok skrive til saa mange som mulig, men til Slut
vore allerhjerteligste Hilsener til Dem vor aller mest trofaste Ven fra
Deres Sønderjyder i Jyrjev-Polski
særlig fra Frits Clausen