Senest ændret den 2. maj 2016 13:58
Persondata
Født: 21/06-1894, Sundsmark, Ulkebøl Sogn
Død: 17/09-1915, Wesselowka, Rusland
Uddannelse: –
Erhverv: –
Bopæl: –
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet. Savnet
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 258, 12. Kompagnie
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Opført i Verlustlisten 20/10-1915 som let såret og 02/11-1916 som ”bisher l.v., l.v. und vermisste”. Det vil sige hidtil let såret, nu meldt let såret og savnet
Kilder
Fødselsbiregisteret, Ulkebøl, LAA
Kirkebog, fødte, Ulkebøl, LAA
Verlustenliste (20/10-1915 og 02/11-1916)
Vermisstenlisten, 1919
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
–
Fotos
I et brev dateret 24.01.1931 til generalkonsul Adolph angående medtagelse af hans navn i Marselisborgmonumentet skriver hans plejefar H P Holm i Aabenraa bl.a.:
“Vi tillader os høfligst at bede Hr. Generalkonsulen om at maatte faa vor Plejesøns Navn med paa Mindetavlerne over faldne Danske i verdenskrigen, vi har ikke tidligere ønsket hans Navn opført noget Steds, da han ikke er erklæret død, men kun savnet i Rusland i 1915, og vi derfor endnu har et lille Haab, men da vi erfarer at også savnede kan medtages paa Mindetavlerne ved Marselisborg vil vi være Hr. Generalkonsulen taknemmelig for optagelsen af vor Plejesøns navn.”
Der oplyses at plejesønnen var Musketér ved preussisk Infanteri nr. 258 III Batteri 78 preuss. Division. Han var født i Ulkebøl men opdraget i Aabenraa.
Hej Inge.
Jeg er ved at lave et slægtstræ og har behov for alle de oplysninger, som jeg kan få…og her stødte jeg på dit indlæg ovenfor. Jeg er barnebarn af Hans Peter Prause, hvis lillebror er Ernst Wilhelm Prause. Hvad kan du fortælle mig om dem? Hvor kom de fra og hvorfor blev de senere bortadopteret?
Med venlig hilsen
Gitte Abrahamsen
Hej Gitte
Jeg ved desværre ikke mere, jeg har haft adgang til forarbejderne til Marselisborgmonumentet i Mindeparken i Aarhus, her ligger det brev, jeg har citeret fra, jeg kender ellers intet til familien.
Venlig hilsen Inge
Hej Inge.
Tak for din tilbagemelding. Vil det være muligt at få se det papir, som du har citeret fra?
Måske, der fremgår flere navne eller adresse, som jeg kan gå videre med ?
Mvh.
Gitte Abrahamsen
Hej Gitte
Materialet fra Marselisborgmonumentet er i stadsarkivet i Aarhus (i DOKK1). Hvor bor du?
Jeg har netop igen bedt om af få arkivkasserne frem i læsesalen igen fordi jeg arbejder med de faldne fra Kegnæs, så jeg vil kigge efter brevet, når kasserne dukker op.
Hej Inge.
Jeg bor i Aarhus, så har mulighed for at kigge forbi, hvis du finder brevet.
Det kunne være rigtig spændende at se, for det er meget svært for os at komme videre hos min morfars slægt.
De bedste hilsner
Gitte Abrahamsen
Hej Gitte
Jamen så kan vi vel mødes i stadsarkivet, når de rigtige arkivkasser er fundet frem. Man skal kende lidt til hvordan brevene er arkiveret for at finde dem. Der er hundredvis af breve og lister i tykke ringbind. Du hører fra mig når jeg er sikker på de rigtige kasser er i læsesalen.
Mange hilsener fra Inge
Til Gitte – og til Hanne C Christensen og René Rasmussen.
Måske kan Gitte og jeg få hjælp til at udveksle mailadresser, så vi ikke behøver at inddrage hjemmesiden her i et møde i Aarhus Stadsarkiv?
Venlig hilsen Inge
Til Inge Nissen og Gitte Abrahamsen.
Jeg formidler gerne kontakt.
Men send mig lige en mail med tilladelse til at sende jeres mailadresser til hinanden.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum – Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Til Gitte
Jeg har bedt Hanne C Christensen sende min mailadresse til dig, så send mig en mail, når du kan.
Mvh Inge
Hej Inge.
Jeg skriver en mail til dig.
Dbh.
Gitte Abrahamsen
Til Hanne C. Christensen, Gitte Abrahamsen og Inge Nissen
I de seneste tre dage har jeg fattet en vis interesse for Ernst Wilhelm Prause (EWP) og hans familie, foranlediget af det usædvanlige familienavn.
Hans fader, Karl Prause, bliver født den 10/07-1858 i Kruczqe i Schlesien. Hans moder, Petrea Christine Ebsen, bliver født den 20/04-1863 i Sønderballe i Hoptrup Sogn. Forældrene bliver viet den 03/02-1889 i Sønderborg Sognekirke:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38408301.
I deres ægteskab bliver der født fire børn med tre års mellemrum: Karl Friedrich den 28/12-1888 i Sønderborg, Anna Renate den 14/01-1891 i Sønderborg, Ernst Wilhelm den 21/06-1894 i Sundsmark, Ulkebøl Sogn og Hans Peter den 09/10-1897 i Sønderborg.
Faderen mister livet før Hans Peter kommer til verden, han falder ned fra et høloft (“Sturz vom Heuboden”) og dør på Sønderborg Amtssygehus den 26/04-1897:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38408936.
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38408937.
Endvidere henvises til Sønderborg Dødsbiregister.
Moderen gifter sig tre år senere, hvor hun bliver viet med arbejder Christian Friedrich Matzen i Aabenraa Sognekirke den 09/06-1900:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38494275.
I hendes nye ægteskab føder hun ét barn, Marie Cathrine den 06/12-1900 i Aabenraa. Moderen dør i Sønderborg den 18/05-1914.
Kort før krigsudbruddet møder EWP på session for første gang. Det sker i foråret 1914 i Aabenraa, hvor han får et års udsættelse med aftjening af den ordinære værnepligt. Året efter møder han igen på session og bliver indstillet til krigstjeneste fra 19/05-1915 ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 84, der kæmper på Vestfronten, se Sonderburg Landrat, Alphabetische Listen 1894:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=46059888.
Efter endt rekrutuddannelse ved en garnison i Schleswig-Holstein bliver EWP tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 258, der er indsat på Østfronten.
EWP’s storebror Karl Friedrich møder på session i 1908 for aftjening af værnepligten. Han indstilles til aftjening ved Infanterie-Regiment Nr. 141 fra 08/10-1908, se Sonderburg Landrat, Alphabetische Listen 1888:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=46058307.
Karl Friedrich deltager sandsynligvis også i Den Store Krig, men pt kan jeg ikke dokumentere det. Efter krigen flytter han til Tyskland og bliver fisker i Warnemünde, Mecklenburg-Vorpommern. Her bliver han viet med Margarete Emma Lolis den 25/09-1924:
https://www.ancestry.com/search/collections/60651/records/68490?tid=&pid=&queryid=5c55a22c-638f-448e-8810-1df23c59f7c1&_phsrc=NkO82&_phstart=successSource.
Karl Friedrich Prause dør i Rostock-Warnemünde den 24/06-1957:
https://www.ancestry.com/search/collections/60652/records/199659?tid=&pid=&queryid=c7654957-e9f6-4415-88a6-842ccbf584cd&_phsrc=NkO84&_phstart=successSource.
EWP’s lillebror Hans Peter møder på session i 1915 og 1916. Første gang får han tre måneders udsættelse med indkaldelse til krigstjeneste. I 1916 bliver han indstillet til krigstjeneste ved II Ersatz Bataillon ved Infanterie-Regiment Nr. 14 i Bromberg i Schlesien / Pommern, se Sonderburg Landrat, Alphabetische Listen 1897: https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=46060648.
I Verlustlisten dateret 01/02-1919 meddeles, at Hans Prause er blevet hårdt såret. Han tilhører Maschinengewehr-Scharfschützen-Abteilung 43: https://des.genealogy.net/search/show/8897611.
Efter krigen bliverHans Peter Prause sømand og indgår ægteskab med Marie i 1920. Gennem Kirkebøger og Folketællingerne i 1921, 1925, 1930 og 1940 kan man følge familiens videre levnesløb. I 1930 bor familien i Sønderborg og har tre børn. I 1940 bor Hans Peter Prause med sin anden hustru, Ella Abrahamsen fra Bjergsted Mark i Holbæk Amt, i Nørrebrogade 22 i Århus med Ella’s to børn før giftermålet i 1940. På internettet findes flere oplysninger om familien med børnene i de to ægteskaber, men de har ingen direkte relation til Den Store Krig.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Til Andreas Jacobsen.
Tak for dine oplysninger om brødrene Prause.
Du er – ligesom alle andre – velkommen til at udfylde og indsende et personskema for krigsdeltagere. Se mere på siden “Indsend oplysninger…“.
Det vil lette den meget lille gruppe frivillige i deres arbejde med at oprette nye og supplere eksisterende personsider.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hej Andreas.
Tusind tak for ovenstående, det er jeg virkelig taknemmelig for! Såfremt, du kan hjælpe mig med yderligere oplysninger om min fortid ( forfædre), vil jeg være meget taknemmelig.
Dbh.
Gitte Abrahamsen (født Prause)
Hej Gitte
Ja, jeg kan hjælpe dig med at søge oplysninger i diverse relevante kilder. Hanne C. Christensen kan sikkert formidle kontakten mellem os. Jeg sender en mail til hende om det.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Hej Andreas.
Det lyder rigtig godt og på forhånd tak for din tid.
Dbh.
Gitte Abrahamsen