Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er tredje del.

I mange Forhold blev Kronemønten allerede indført i Efteraaret 1919. Skulde en Gaard sælges, Gælden omsættes, et Laan optages eller et Tyende fæstes, skete det i Kroner.

En Forkarl krævede den Gang en Løn paa 1400 Kr. efter kongerigsk Takst. Et Kreatur kostede samtidig gennemsnitlig 700 Kr. nord for Aaen; men i Nordslesvig fik Landmanden kun 100 Kr. for det, omregnet i dansk Mønt, naar han skulde afhænde det hernede.

Man fatter derfor, at Landmændene i alle Egne af Landsdelen i stigende Grad satte sig til Modværge mod de store Udskrivninger af Leveringer til de nødstedte tyske Storbyer og Industriegne.

Den endelige og vidtomspændende Ordning af de sønderjydske Forhold krævede som Forudsætning Løsningen af en Mangfoldighed af praktiske Spørgsmaal.

Med Henblik derpaa havde Vælgerforeningen forberedt en Arbejdsplan.

Foreningen var tænkt at skulle virke som Landsdelens Parlament i Overgangstiden. Dens Bestyrelse bestod af 3 Medlemmer, der var valgt af Generalforsamlingen. Tilsynsraadet talte 25 Medlemmer, der valgtes ved almindelig Stemmeret i 25 Nordslesvig omspændende Kredse. Dertil kom 25 Stedfortrædere, valgt paa samme Maade, 1, senere 2 stemmeberettiget Æresmedlem, 2 Konsulenter, 3 under Krigen valgte Hjælpesekretærer og endelig de 3 Parlamentarikere.

Det var denne Forsamling, som ganske vist med Hensyn til Sammensætning ved de i Aarets Løb stedfindende Valg undergik nogen Forandring, som nu i stor Udstrækning skulde medvirke ved Udformningen af Retningslinjerne for Landsdelens Styrelse, indtil disse kunde afløses eller godkendes af dansk Lovgivning. Der udførtes et godt og grundigt Arbejde i al Stilfærdighed, mens Bølgerne ellers paa andre Omraader gik højt.

Planen omfattede først et Aktionsudvalg, der skulde varetage Foreningens løbende Forretninger. Dets Formand blev P. Grau, Pøl.

Hvad de enkelte Opgaver angaar, havde man allerede paa Aabenraa-Mødet den 16. November nedsat forskellige Udvalg: et kirkeligt Udvalg med Mads Gram, Københoved, som Formand, et Skoleudvalg med Hans Jefsen Christensen, Høgsbro, som Formand og et økonomisk Udvalg med H. D. Kloppenborg Skrumsager, Københoved, som Formand.

Udvalgene fik dog først deres endelige Form, efter at Nyvalgene til Vælgerforeningens Bestyrelse i Slutningen af Januar 1919 havde fundet Sted.

Formand for Aktionsudvalget blev nu H. P. Hanssen, og der nedsattes et Arbejderudvalg med K. Refslund Thomsen, Aabenraa, som Formand.

I Kongeriget skulde et af Rigsdagen nedsat sønderjydsk Udvalg tilrettelægge Overgangens administrative Forhold.

Hen paa Sommeren blev det sønderjydske Ministerium oprettet som Centrum for hele dette Arbejde, som der ikke her er Plads til at omtale nærmere.

De fem Maaneder, der hengik fra Nytaar, indtil Fredsbetingelserne overraktes, var i flere Henseender en Forvirringens Tid. De modstridende Anskuelser i Grænsespørgsmaalet fyldte baade Dagbladene og offentlige Diskussioner og forbitrede Sindene.

Paa tysk Side varede det ogsaa længe, før man naaede til Enighed. I første Zone havdeTyskerne saalcdes selvopgivende og som Protest besluttet ikke at deltage i Afstemningen. Men paa et Møde den 24. April i Neumünster samledes alle tyske Partier om et Kampprogram, der paa et alligevel forholdsvis tidligt Tidspunkt styrkede Modstandernes Front til endrægtig og mangesidig Kraftudfoldelse, mens de Danske forblev splittet og oprevet og derved mistede meget af deres Slagkraft.

Blandt dem, der indsaa Faren ved Uenigheden paa dansk Side, bør først og fremmest nævnes Højskoleforstander Jacob Appel. Han indbød et større Antal ledende Mand fra begge Sider Grænsen til et Møde paa Askov Højskole 4. og 5. Januar 1919. Forhandlingerne førte desværre ikke til det tilsigtede Resultat. Det ligger dog helt udenfor Rammen af denne Fremstilling at omtale Drøftelsens Forløb.

For alle Deltagerne fra sønderjydsk Side var det ogsaa i anden Henseende en mærkelig Oplevelse.

Vi samledes Lørdag Eftermiddag i Kloppenborg Skrumsagers Storstue paa Bejstrupgaard, hint historiske Sted, hvor gamle Hans Diderik Kloppenborg, Hans Krüger og Præsten Svejstrup et halvt Aarhundrede tilforn ofte havde fort vigtige Samtaler om Landsdelens Ve og Vel. Det gjaldt nu først om at slippe heldigt over Kongeaaen. Thi endnu gik de preussiske Soldater paa deres Post; men Begivenhedernes Udvikling havde dog gjort dem mere efterladende i Tjenesten end tidligere. Paa den anden Side var det formentlig første Gang, at en saa stor Skare ved højlys Dag søgte at liste sig over det historiske Skel. Kun faa af os havde varet paa kongerigsk Grund siden 1914.

Planen gik ud paa, at vi skulde dele os i to Flokke, den ene til Vogns, den anden til Fods, og mødes ved den saakaldte Mergelbro. Blev det ene Hold nappet og standset, vilde der dog maaske for det andet vare Udsigt til at undslippe og naa Maalet. Der blev saaledes den Dag skrevet et nyt Blad i Kongeaaens Saga. Begge Afdelinger ankom imidlertid i god Behold til omtalte Bro.

Før Krigen havde den været benyttet til Mergeltransport. Straks i de første Dage af August Maaned 1914 blev Broens Planker afkastet af Tyskerne. Kun et Par smalle Jernbjælker, der havde baaret dem, forbandt Bredderne. Under dem gled sindigt Aaens Vande mod Vest.

Paa dansk Grund gik en lige saa sindig jydsk Soldat i sort Kappe med Bøssen i Favnen og passede paa Overgangen. Der fandtes ogsaa derovre en Jernlaage; men den havde helt fra Krigens Begyndelse varet lukket ved Hjælp af Staaltraad og Pigtraad. Skønt Jens vel nok maa have været underrettet om vor Ankomst, saa han dog lidt mistroisk paa det store Selskab, som pludselig mødte op foran

hans stille Sti hernede i Engen, hvor der paa denne Tid af Aaret ellers kun saas eet Menneske, den tyske Landstormsmand i en gammel, feltgraa Kavaj, der havde kendt bedre Dage, og samme Tysker kunde kun eet Ord, der var forstaaeligt for Jens. Det hed ”Smørrebrod”, og det var endda forbudt.

Det kostede os nogen Overtalelse og Jens nogen Overvindelse, for han formaaedes til at yde os sin Bistand ved at fjerne Forhindringen ved Rigets Port. For øvrigt var det ikke helt let, navnlig for den enlige Dame, som var med i Selskabet, at balancere over Aaen ad den smalle Jernskinne.

Mærkeligt var Mødet med de kendte kongerigske Mænd, der lidt længere oppe ad Bakken stod og ventede paa os, mærkeligt at se de fyldte Butikker i Askov og igen at sidde ved et veldækket Bord i Højskolens Sal! Øjet opdagede og dvælede ved saa mange Ting, der er en Selvfølge, naar man lever under normale Forhold, men som var et helt uvant Syn for os.

Dagen efter rejste vi uhindret hjem, men med en Fornemmelse af, at der var rigeligt med Malurt i Glædens Bæger.

Vinteren gik sin Gang. To Begivenheder tydede paa, at det bar mod bedre Tider: De første Krigsfangers Hjemkomst og de uventet store danske Sejre ved de omtalte kommunale Valg i Marts Maaned 1919.

[Om Askov-mødet se også indlæggene i begyndelsen af januar 1919].

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935