Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han blev såret og har været på lazaret siden marts, først i Sønderborg, fra juli 1918 i Lübeck, men i oktober kom han tilbage på kasernen.

I forbindelse med soldateroprøret er der udbrudt en forfærdelig forlystelsessyge . Alle steder bliver der festet, danset og sjovet.

Soldaterne står som ledere og indbydere til disse fester.

Hvor dybt er det før så disciplinerede og stolte Tyskland ikke sunket?

Nu da friheden er kommet, kender den ingen grænser. Alt ramler.

Hvilken modsætning. Krig og elendighed på den ene side og fest og glæde på den anden, og alt i et og samme land.

Måske er det for at dulme smerten over ulykken, der har ramt deres
land, at de søger morskaben. Den alvorlige tysker har sikkert set med bedrøvede øjne på dette vilde liv, men han magtede ikke at gøre
indvendinger.

Her på lazarettet har vi også fået en indbydelse til at være med i en fest, og den 17. november skal gildet stå. Det er nu lidt af en letsindighed at byde syge mennesker til fest. Vi kan jo bringe alle slags sygdomme med tilbage til lazarettet, men doktoren turde ikke sætte sig imod.

Alt er nu pludselig blevet omvendt. Sammen med en kammerat gik jeg også derhen,  men det var så stuvende fuldt, at vi snart gik igen.

Harald Alnor: Dagbog. “En ung sønderjyde fortæller om begivenheder i Første Verdenskrig 1914-1918 på Vestfronten.”