17. november 1918. Alle soldaterrådsmedlemmer lå døddrukne i et staldkontor

Hans M. Lunding fra Jels gjorde krigstjeneste ved 2. Garde-Ulanen-Regiment. I Efteråret 1918 var han efter et lazaretophold på regimentets reservedepot på kasernen i Moabit i Berlin.

Men jeg sad stadig som 19-årig ulan-korporal på kasernen i Moabit, og mens verdenshistoriske begivenheder udspilledes omkring mig, tænkte jeg kun på, hvordan jeg kunne komme ud af dette kaos og hjem til Nordslesvig.

En dag fik jeg ordre til at køre ud til forstaden Adlershof ved flyvepladsen Niederschoneweide. Her lå en transportkolonne med
115 heste, som ingen tog sig af mere. Arbejder- og soldaterrådet
havde jaget officererne bort, og den vagtmester, som rådet havde
indsat, var stukket af med et par heste.

Som uddannet veterinærmedhjælper skulle jeg overtage opsynet med hestene.

Rådet havde stadig magten på depotet, men en aften da samtlige dets medlemmer lå døddrukne i et staldkontor, blev jeg opsøgt af en major og nogle af hans folk fra et af de frivillige korps. Han havde sin artilleriafdeling stående i stilling på flyvepladsen, og herfra beskød han ivrigt Berlins centrum.

Han forsøgte at hverve mig som frivillig og lovede at ville sørge for, at jeg senere kom på militærveterinærakademiet, så jeg kunne blive uddannet til dyrlæge.

Jeg forklarede ham, at jeg var dansk og aldeles ikke interesseret
i at blive tysk dyrlæge. Han opgav overtalelsesforsøgene, stjal seks
heste – lige passende til et kanonforspand – og trak sig tilbage.

Oberst H.M. Lundings erindringer: “Stemplet fortroligt!” (Gyldendal, 1970).

4 tanker om “17. november 1918. Alle soldaterrådsmedlemmer lå døddrukne i et staldkontor”

  1. Erik Sommer har ret: Det ER rent faktisk den senere chef for den danske efterretningstjeneste, der fortæller her, således som det også fremgår af litteraturhenvisningen i bunden af indlægget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *