1. marts 1919. Ernst Christiansens forslag til resolution stemmes ned i Vælgerforeningen

Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsråd drøfter en resolution om den ”prøveafstemning”, som Det tyske Udvalg vil iværksætte.

Paa Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsråds Møde i Aabenraa 1. Marts 1919 stillede Redaktør Ernst Christiansen, Flensborg, følgende Forslag til Resolution:

”Om den af Det tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig iværksatte Prøveafstemning i Flensborg udtaler Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsråd, samlet i Aabenraa 1. Marts 1919, at den er et Forsøg paa under Tryk og Tvang at foregribe en virkelig fri Afstemning og ved utiltalende Midler at binde den enkeltes Samvittighed, inden en saadan fri Afstemning kan finde Sted. Vælgerforeningen udtaler paa Forhaand, at der ikke kan tillægges denne Prøveafstemning nogen Vægt som Sindelagsmaaler.”

Ved Afstemningen var 22 Stemmer mod, 21 for, og 1 stemte ikke. Protokollen meddeler videre:

Der var ikke Enighed om Betimeligheden af Resolutionen, hvorimod alle selvfølgelig var enige om, at der maa skabes de sikrest mulige Garantier for en Folkeafstemning i Flensborg.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *