1. juli 1917. Granatnedslag i møddingen – og så blev der spredt møg!

Füsilier K. Tastesen blev i juli 1917 overført til Infanteriregiment 59, der i foråret 1918 kom til Vestfronten.

Dagen efter ved 9-Tiden skete der et Tilfælde, som kunde være bleven meget alvorligt, men nu blev det nærmest komisk.

Vi var ved at lave en Grav langs med Muren inde i Gaarden til at skjule os i. Midt i Gaarden var der en stor Mødding, som laa lidt nede i Jorden. Pludselig slog en Granat ned i Møddingen, og dens Virkning var frygtelig.

Den spredte Møddingen rundt i Gaarden, saa der ikke var en Smule Gødning tilbage, hvor den havde været, men den sad klasket op mod Muren, det vil sige, hvor der ingen Soldater stod for.

Men vi, der stod der — iblandt os var en Løjtnant — blev saa tilklistrede, at det var umuligt at kende hinanden. Der blev ingen saaret, saa det endte med en grundig Latter.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *