Tak for kommentarerne

Tak for jeres kommentarer og supplerende oplysninger

På grund af flere årsager, herunder generel travlhed og arbejdsfordelingen blandt de frivillige  samt evt. sygdom, bliver kommentarer ikke altid besvaret, men “arbejdet af” efterhånden.
Kommentarerne bliver stående under hver personside og vil blive indarbejdet i personsiden efterhånden som de frivillige når dertil.
Nogle kommentarer og supplerende oplysninger kræver desuden en del tid at gennemgå og evt. finde supplerende oplysninger dertil.

Der er pt. 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med forskellige opgaver, herunder at redigere eksisterende og oprette nye personsider på baggrund af indsendelser til Sønderborg Slot og/eller de øvrige frivilliges bidrag.
Der er i perioder mellem 5 og 10 aktive frivillige, der arbejder med at transskribere kilder, gennemgå supplerende kilder af meget forskellig art og med at finde oplysninger om krigsdeltagere, der derefter samles til personsider.
Pt. arbejder de frivillige primært med at færdiggøre igangværende del-projekter i forbindelse med krigsdeltagere, der endnu ikke har fået en personside.
Se evt. siden “Om” for at se, hvem der er frivillig.

Vær opmærksom på, at længere supplerende oplysninger og personskemaer – f.eks. om krigsdeltagere, hvortil der pt. ikke er oprettet personsider – med fordel kan indsendes via mail til undertegnede.
Jo flere præcise oplysninger om f.eks. krigsdeltagerens navn, fødselsdato, dødsdato og stednavne, der indsendes – jo nemmere er det for de frivillige at arbejde videre på en evt. personside.
Se siden “Indsend oplysninger“ for, hvordan du bedst indsender oplysninger.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *