Tag-arkiv: skjulte fødevarer

24. december 1918. H.C. Brodersen oplever juleaften i fangenskab. “Der er Stemning, men ikke Julestemning”

Senest ændret den 4. december 2020 8:46

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Aften  staar  Humøret  noget  højere.  Der  er  kommet  Pakker  hjemmefra,  og  ikke  mindst  fra  Gymnastikdirektør  N . H . Rasmussens  beskikkede  „Gudmødre”. 

Vi har  faaet  Penge  og Barberkniv,  og  til  i  Aften  har  vi  besørget  et  Par  enkelte Flasker  „Vin  blanc”,  som  vi  særlig  har  kastet  vor  Kærlighed  paa.  Der  er  Stemning,  men  ikke  Julestemning.  Der  bliver  sunget,  men  ikke  Julesalmer.

 

26. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Senest ændret den 6. november 2018 19:07

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Skjulte fødevarer – rugen i en rævegrav

Ved kornrevisionen i Haderslev kreds blev der ifølge Dannevirke paa et hedeareal, tilhørende landmand P. i. R., i en rævegrav fundet 117 pund rug. – Endvidere blev der hos snedker T. i R. opdaget 50 pund rugmel, som han havde fortiet ved revisionen. Kornet og melet blev konfiskerede uden vederlag, og der bliver indledt retssag.

Naar man færdes langs grænsen

Militærmyndighederne bekendtgør følgende: Man maa uvægerlig følge anordningerne fra de i grænsedistriktet værende poster og patrouiller. Handles der herimod, er posteren og patrouillerne bemyndigede til at gøre brug af deres vaaben.  

Faldne

Gaardejer og gæstgiver Jacob Lorenzen og hustru i Ensted kro har modtaget budskab om, at deres ældste søn er falden ved Vestfronten, 24 aar gl. Lorenzen og hustru har en søn mere med i felten.

Jakob Hansen fra Sønderborg er falden ved Arras den 10. april, 35 aar gl.; han efterlader hustru og barn.

Gaardejer Hansen paa Højbogaard ved Stenderup (Øsby) er falden i de sidste kampe. Han efterlader hustru og fem uforsørgede børn.

Familien Gøtzsche i Haderslev har modtaget meddelelse om, at dens 20-aarige søn Otto er falden.

Jens Lorenzen fra Lebøllykke paa Als er død paa et lazaret i Flensborg, 46 aar gl.; han efterlader sig hustru og børn.

Jørgen Nielsen Jensen fra Kongshoved paa Kegnæs er den 16. april død paa et krigslazaret, 42 aar gl.

Tidligere hestehandler Niels Thorø i Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Jens er død paa et lazaret i Aschaffenburg, 21 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Peter Fogt fra Nygaard paa Als er død som følge af sygdom.

Gaardejer L. Toft paa Kværnholt i Burkal sogn har faaet melding om, at hans yngste søn er falden ved Vestfronten.

Gaardejer Christian Nissen Friis fra Hammelev er falden den 4. april, 32 aar gl. Den faldne, der var ugift, var fra Simmersted, hvor hans moder, der er enke, endnu lever. Foruden den nu faldne søn er en ældre søn falden i september 1916 paa samme valplads. Den ældste søn, der har fødegaarden i Simmersted, har foruden sin egen gaard maattet føre tilsynet med begge sine faldne brødres gaarde og desuden med en svogers, som faldt for omtrent 1 aar siden.

Enkefru Schrøder i Brøndgade 5 i Haderslev har modtaget budskab om, at hendes næstældste søn, Johan, er falden den 7. april, 37 aar gl. Ved krigens begyndelse blev 4 sønner af fru Schrøder indkaldte. En af dem faldt allerede i 1914.

I tabslisten meddeles, at Jacob Rudolph fra Stevning paa Als er død som følge af sygdom.

Saarede

Malermester B. Andersen fra Badstuegade i Haderslev og en søn af Falck i Aastrup er bleven saarede.

Snedkermester Johan Boysen fra Haderslev er bleven saaret og ligger paa et lazaret bag fronten.

Savnede

En søn af mekaniker Weber paa Storetorv i Aabenraa, Hans Chr. Ahrensberg af Aabenraa, murermester Andreas Lassen af Toftlund, enkefru Borcherts søn Andreas i Toftlund, Adolph Lassen fra Østerlund i Haderslev kreds og Andreas Müller fra Tiset.

Arbejdsmand Karl Tagesen fra Maugstrup og Lorenz Clausen fra Felsted er savnet.

I fangenskab

En søn af møbelhandler Kræmer i Gramby, Jens K., er i engelsk fangenskab.