Senest ændret den 4. februar 2016 8:05
84’eren “Chr.” fortæller
Om Aftenen den 8. September passerede vi Hovedlandevejen til Paris, og en Vejviser forkyndte, at der fra dette Sted kun var 45 km til den franske Hovedstad. Den Nat kom 2. Batl. paa Forpost paa et Højdedrag et Stykke udenfor Byen Esternay. (…)
Det var stille og meget mørkt. Hen paa Aftenen kom der ude fra en Melding tilbage til Bataillonen, gaaende ud paa, at man langt borte havde hørt noget syngende nærme sig ad Landevejen. Ingen maatte skyde. Alle lyttede spændt og stirrede blindt ud i Mørket. Vi var gaaet i Stilling ved Aftenstid og kendte saaledes ikke Terrænet, vidste ikke, hvad vi havde for os. Paa Grund af Mørket var al Orientering udelukket. Vi vidste kun, at fjendtlige Styrker bevægede sig frem imod os et eller andet Sted forude.
Uhyggen bredte sig. Men nu hørte vi tydeligt Sangen i det Fjerne. Den blev kraftigere. Det var fransk Sang. Vi hørte Fodtrinene. Franske Styrker marcherede i Natten. Intetanende gik de Faren i Møde, begejstret syngende. Hvor langt mon de nu var borte?
Vi blev urolige, nervøse — maatte vi dog blot skyde. Vi laa med det ladte Gevær trukket ind under Kinden. Og endelig blev der givet Tegn til at fyre.
Med ét lynede det op omkring os. Rasende knaldede vi ud i Mørket, alt hvad Bøssepiberne kunde give fra sig af Død og Fordærvelse slyngedes ud i den Retning, hvor de marcherende Styrker formodedes at maatte være.
Den stille Nat var forvandlet til et larmende, lynende Helvede. Ved Siden af os fyrede Artilleriet og overdængede den foranliggende Landevejsstrækning massakremed Shrapnels og Kardæsker. Meget gik vel ved Siden af. Men Virkningerne af den kraftige Ild var alligevel frygtelig. Vi hørte det paa Skrigene og Raabene fra de ulykkelige Franskmænd, som syngende var marcheret lige ind i den morderiske Ild.
Vi havde skudt uafbrudt fra ved 9-Tiden til om Natten Kl. 12. Da blev der givet Ordre til at indstille Skydningen. Det blev sagt, det var for at give Franskmændene Lejlighed til at bjerge de Saarede. Næste Morgen saa vi, hvad vi havde udrettet. Der laa Bunker af Døde omkring paa Valen, et Blodbad var det i Ordets egentlige Betydning.
Almanak for Nordslesvig 1935.
