Tag-arkiv: kaalrabi

19. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: pas paa den danske fløde

Senest ændret den 3. juni 2020 19:01

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

14 millioner centner kaalrabi skal skaffes

Overpræsidenten for Slesvig-Holsten v. Moltke har ifølge Husumer Nachrichten meddelt, at Rigskartoffelstedet har bestemt, at der til slutningen af februar skal tilvejebringes 14 millioner centner kaalrabi i Slesvig-Holsten. Provinskartoffelstedet skal sørge for, at dette sker, og Provinskartoffelstedet har givet foreningen af kornhandlere i provinsen det hverv ved fri handel at skaffe dette kvantum til veje.

Dansk fløde

I et indsendt brev til Schleswiger Nachrichten læses følgende: Den i nogle herværende(slesvigske) butikker falbudte danske fløde i smaa flasker paa henved 2/3 liter med følgende adresse (paa tysk) “Steriliseret og homogeniseret, 10-12 procent fedtindhold. Fyns flødeeksport co., Faaborg, Danmark (pris 1 mark 20 pfennig.)” har ved et forsøg umiddelbart efter indkøbet vist sig at være en stærk gæret, tyk, skarp, æddikesur, hvid væske. Vær altsaa forsigtig ved indkøb!

Efterlyste

I regeringens amtsblatt fra 12. januar efterlyses følgende personer, som beskyldes for at være deserterede: Landstormsmand Jørgen Asmus Jørgensen, f. 25 september 1873 i Felsted; overgefreiter Jens Peter Larsen, f. 12. december 1883 i Hjerndrup, sidst i Jegerup; militærfange Christian Olesen, f. 32. maj 1877 i Rødding; landstormsmand Jes Jeppe Hansen, f. 8. juni 1887 i Fjelstrup; ikke-uddannet landstormspligtig Niels Jakobsen, f. 19. november 1898 i Døstrup;  ikke-uddannet landstormspligtig Anders Jensen, f. 22. april 1898 i Agerskov, sidst i Frørup.

Faldne

Ifølge tabslisten er Karl Andersen fra Frørup, der hidtil har været meldt savnet, og Mathias Møller fra Sønderballe faldne.

I fangenskab

Jens Hansen fra Randerup og Klaus Goltebæk fra Nybøl, som hidtil har været meldt savnede, er i fangenskab.

 

17. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: spis kaalrabien først…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kartoffelrationen sættes ned

Officielt meddeles: Kartoffelknapheden gør den størst mulige benyttelse af kaalrabi uundgaelig nødvendig, kaalrabi holder sig i modsætning til kartofler kun til midt hen i marts som duelige til menneskeføde. Derfor maa der, for at der senere kan være kartofler nok, eftertrykkeligt virkes til en saa rigelig anvendelse af kaalrabi som mulig i de første maaneder.

I Prøjsen er der blevet udstedt en forordning om, at kartoffelrationen skal sættes ned til 3 pund pro mand om ugen alle steder, hvor der er kaalrabi nok, og at den bortfaldende kartoffelration skal erstattes af mindst det dobbelte kvantum kaalrabi. Kartoffel-tillægget for haardtarbejdende bliver bestaaende. I de øvrige forbundstater er der anbefalet en lignende fremgangsmaade, saavidt forholdene tillader det.

Udsmugling af breve

Generalkommandoen i Altona bekendtgør: Hvem der tager imod breve og skriftstykker fra krigsfanger og forsøger paa en eller anden maade at ekspedere dem videre til udlandet – f.eks. i breve og pakker til krigsfangne tyskere i udlandet – straffes med fængsel indtil 1 aar og, naar der foreligger formildende omstændigheder, med pengebøder paa indtil 1500 mark.

13. december 1916 – Ribe Stiftstidende: tungsind og kaalrabi

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

En krigsfanges tungsind gik over til raseri

En russisk krigsfange, der er sysselsat hos gaardejer Klaus Torré i Stevning paa Als, blev ifølge Hejmdal i fredags pludselig grebet af et raserianfald, angreb husbonden med en kniv og saarede ham med et stik i underlivet. Russeren tilføjede derefter sig selv fem stik i underlivet, saa han maatte indlægges paa et lazaret i Sønderborg. Russeren, der er omkring 40 aar gammel, led af tungsind, da han i lang tid ikke har hørt fra sit hjemland. Gaardejer Torré, som var bleven indlagt paa sygehuset i Sønderborg, hvor der forsøgtes en operation, afgik i lørdags ved døden.

 

Kaalrabi i brødet

En husmoder i Aabenraa, fru Tøgesen, har meddelt Apenrader Tageblatt, at hun tilsætter sin brøddejg revne roer i raa tilstand og ælter det godt sammen, derved forbliver det i roerne indeholdte sukker fuldtud i brødet, medens det ikke er tilfældet, naar roerne først koges. Man kan – fortæller fruen – uden betænkning sætte 20-30 procent roer til brødet, enten det er rug- eller hvedebrød. Selv hvedebrød blandet med 30 procent kaalrabi har ikke mistet noget i lugt eller smag; det ser tværtimod frisk og appetitlig ud og smager fortrinlig. Heller ikke rugbrødet bliver daarligere, men skal endog vinde i selvsmag.