Senest ændret den 7. december 2017 12:02

Hans Paulsen var grosserersøn fra Flensborg, og indtrådte i sommeren 1917 nitten år gammel  i den tyske hær. Han kom til Berlin for at blive uddannet til chauffør, og der befandt han sig endnu ved indgangen til december.

Berlin-Schöneberg, den 3[0]. Nov. 1917

Kære Forældre, Marie og Muddi!
Paa Fredag allerede modtog jeg Eders Pakke. Mange Tak derfor! Eders Pølse har virkelig glædet mig uhyre! Det er længe siden jeg havde saadant lækker Brødpaalæg. Fru Calenders Muffediser kom mig meget godt tilpas, da jeg netop skulde paa Vagt om Eftermiddagen. De er trods deres tynde Udseende udmærket varme. Jeg tænkte, at Fru C. sad nede i Svejts eller i Danmark. – Fra Fredag til Lørdag stod jeg altsaa atter paa Vagt ved D.-A.P.G.s Grundstykke i Tempelhof-Britz. Nattevagten var netop ikke den behageligste i denne Kulde. En særlig Begivenhed vil sikkert aldrig lade mig denne Nat glemme. : –

Jeg var ligge [sic!] blevet afløst fra min Post, og laa i et et [sic!] Hjørne af den varme Vagtstue og sov, da jeg bliver vaagen af en Kam[m]erats Raab ”es brennt!” Jeg saa op og saa i en Afstand af ca. 100 m. en mindre Flamme paa et Jernbanegrundstyk og var derfor vred over at være blevet vækket for denne Smaatings Skyld. Jeg vilde altsaa atter sove, men Kam[m]eraternes Udraab gjorde mig fuldstændig vaagen.

Jeg løbe altsaa ogsaa til Vinduet og saa at den lille Flamme var de brændende Ben af en løbende Mand, som skreg ud i Natten (Klokken var ca. 3) ”Hilfe, Hilfe!” I samme Øjeblik slog en mægtig gevaltig Flammesøjle et par Skridt fra Manden ud af Jorden og kaste et gevaltig Lys om sig. Det var Petroleum, som brændte i en Jernbanevogn. Vinden drev Flammerne og Gnisterne over mod os, saa vi blev uhyre bange, da vi frygtede at vore Benzin-Tanks etc. (der er forbudt at ryge i denne Egn kuns for Brandfarens Skyld) vilde ryge i Luften.

Vi forlod altsaa Vægtstuen i ilende Hast. 2 Mand slog Brandmelderen ind, 1 Mand vækkede Vogteren af Grundstykket og en Mand vækkede Vogteren af Nabofabrikken. Hele Tiden var med et mægtig Brag et nyt Petroleumsfad efter det andet fløjet i Luften og Branden, der kuns udstrækte sig over en lille Plet, antog en mægtig Størrelse. Flammerne brusede ligefrem.

Snart kom Brandværnet og gennem sine Anstrængelser lykkedes den det, at forhindre Brandens Udvidelse og snart var alle Tønder exploderet og al Petroleum brændt. Ikke længe derefter kom en Politibetjent og tog vore Udsagn til Protokoll. Han fortalte, at Branden var foraarsaget af en Complex af Jernbanefunktionærer, som allerede en lang Tid hver Nat havde stjaalet store Quanter Petroleum og som længe eftersporedes af Politiet.

De havde ved Hjælp af en aaben Carbid-Lampe, som havde fanget Ild, fyldt Petroleum ud af en stor Kedel-Jernbanevogn i store Jerntønder, som skulde befordres væk paa en Jernbanevogn. 6 Tønder var allerede fulde, da Explosionen skete. Den brændende Mands Liv vil maaske blive reddet. Betjenten sagde, at gennem denne Affaire vilde en gevaldig Forbryderkæde af Jernbanefunktionære komme til Dagens Lys. Det kan vist blive interessant at høre derom i Aviserne. –

Igaar Formiddags var jeg [i] Charlottenburger Mausolæum, hvor Königin Luise og Wilhelm I ligger. Det var meget stemningsfuldt. Om Eftermiddagen saa jeg Operen: ”Der Waffenschmied”, hvad der gefaldt mig udmærket.

Jeg maa slutte da jeg skal til tjeneste.

Hjertelig Hilsen Hans

P.S. I dag har vi faaet ca. 40 Stykker ”Würfelzucker” indleveret. Vi I have det? Eller skal jeg sende Bestemor eller Tante Laura det?

For Mors Brev, som jeg modtog igaar Aftes, siger jeg Tak. Jeg beder om Opdrag til Wertheim [berlinsk stormagasin/red.]. Det skal besøges prompte.  %

Tjenesten er til Ende. Hinrichs kommer fra Kasernen og fortæller, at paa Gaden sælges ”Vossische Zeitung” med Overskrift i store Bogstaver: ”Waffenstillstand mit Russland”. Gud give, at det var sandt. Men Hinrichs (den stakkels Idiot) sukker: ”Ich fürchte, wir kommen überhaupt nicht mehr im Feld!”

– Min daarlige Skrift maa I til skrive mine kolde Fingre. Udenfor ligger Snee og Stuen er iskold. Det er et smukt Billede, at see Berlin i Snee, men Tjenesten om Formiddagen er dette Vejr skrækkelig.

Nu skal jeg til at skrive Takkebreve. Skrækkelig!