Aarø

Årø i april 1914

Efter at lærer Thomsen havde virket ved skolen på Årø i 22 år blev det overladt til mig, Hans Heinrich Quist fra Aabenraa, ved den kongelige regering i Slesvig at overtage ledelsen af herværende skole. Den 1. april blev jeg taget i ed af lokalskole-inspektør Pastor Arnold fra Øsby. Tilstede ved indsættelsen var skoleforstander Martin Snitkjer og Hans Nissen.

Den 18. april afholdt skolen Dybbøl-taksigelsesfest. Alle børn var tilstede. Efter an-dagten var der en kort gennemgang af den historiske baggrund for begivenhederne i 1864. Derefter blev slaget på Dybbøl gennemgået ved hjælp af en tegning på tavlen. Til sidst blev “Deutschland, Deutschland über alles” afsunget.
Anskaffelse af inventar og undervisningsmidler.

Ved gennemgang af inventaret viste der sig forskellige mangler. Der blev straks an-skaffet en læsemaskine, en regnemaskine, en kortholder, gardiner samt et større ka-teder. Dernæst blev der anskaffet bogstaver med trykte og skrevne typer med tyske og latinske bogstaver, dertil blev der fremstillet et vægskab med forhæng i hvilket der var 200 rum, hvori bogstaverne kunne anbringes. En gammel regnemaskine, som blev fundet i brændselsrummet, blev atter taget i brug efter at den var blevet istandsat. Til ophængning af kort og billeder, blev der anskaffet en Pestalozzi-kortholder.

For at kunne bruge læsemaskinen i undervisningen er der indkøbt 20 læsekasser (System Vetter??) til elevbrug ligesom der er indkøbt 10 små kuglerammer med 20 kugler.

Da der ikke ikke var plads nok i det gamle skoleskab til opbevaring af undervis-ningsmidler, blev der fremstillet et større skab. Til indsamling af madpapir blev der lavet en papirkasse.
Til gymnastikundervisningen blev der anskaffet en Faust-ball, boldtræer og 8 tam-buriner.

Drengene på ældste hold fremstillede efter lærerens anvisning en del fysikapparatur. Pigerne på ældste hold har bragt blomster og urtepotter i skolestuen, hvor de har fundet plads i vindueskarmen og er blevet passet af pigerne.

Skolens almene tilstand
Der er for øjeblikket 68 elever på skolen. Den enklassede skole er på grund af det store børnetal ændret til halvdagsskole.
Iflg. L.S. Ravn blev denne mulighed ikke anvendt i Nordslesvig – se bilag. Undtagelsen her er altså Årø Skole. (SBP)

I en skrivelse af 26. april 1914 beskrives timefordelingen:
Ældste og mellemste hold undervises sammmen i 16 timer. Ældste og yngste hold undervises sammen i 8 timer. Mellemste og yngste hold undervises sammen i 8 ti-mer.

På den måde får ældste og mellemste hold hver 24 timer og yngste hold 16 timer. Lærerens timetal bliver på 32 timer.

Fremmødet er ret pænt. Tilsynsførende er for tiden gårdejer Hans Nissen og hus-mand Martin Snitkjer. Sidstnævnte blev straks ved krigsudbruddet indkaldt som landstormmand.

Den 9. juli 1914 blev skolen inspiceret af kredsskoleinspektør Dr. Schwabe fra Ha-derslev. Ligeledes var der inspektion den 8. september ved lokalskoleinspektør Ar-nold fra Øsby.

Som en forstyrrende begivenhed udbrød der difteritis blandt skoleeleverne. Et barn på 10 år døde af sygdommen.

Da eleverne på ældste hold ikke var blevet undervist i rumlære, blev denne brist i undervisningen udbedret. Mellemtrinnet havde ikke fået historie-geografi- og tegne-undervisning og havde heller ikke skrevet stil eller diktat. Som følge heraf blev der taget fat på disse fag. Blandt elverne er temmelig mange, der er ret ubegavede, de stammer hovedsaglig fra familier med en stor børneflok.

Skoleudflugt og fest
Den 13. juli foretoges en skoleudflugt til Aabenraa. I udflugten deltog også skolerne i Øsby og Kvistrup.

Til udflugten havde man lejet damperen “Helene” af Haderslev.
Seværdigheder på turen var Barsø og Gennerbugt med Knivsbjerg i baggrunden. I Genner Bugt lå der tilfældigvis et krigsskib, som børnene tog i øjesyn med begejstring.

I Aabenraa beså man havneanlægget og derefter byen, kirken, Brundlund slot. Fra udflugststedet “Fernsicht” på Galgebakken nød man et pragtfuldt syn af bøgeskove, der omgiver Aabenraa. Desuden var der en pragtfuld udsigt over den blå fjord.
Kl. 3 om eftermiddagen fortsattes turen. I Varnæs bugt steg man i land for at bese en kæmpehøj der lå i en nærliggende lund. Derefter blev der leget i skoven. Tilba-geturen til Årø påbegyndtes kl. 6. Fra Årø deltog 40 børn og 15 voksne i turen.

Kort før sommerferien afholdtes der i Øsby sportsstævne (Spielfest), hvor også vo-res skole deltog.

Den 22. december blev der afholdt julefest på skolen.

Til trods for at bænkene stod tæt i det store klasselokale var det dog så fuldt af besø-gende, at en del måtte stå i forstuen. Til stede ved festen var også en del af det ind-kvarterede mandskab fra landstormen og marinen. Festen under det store, smukt pyntede juletræ forløb efter følgende program:

I Indledingsord O du fröhliche
II Lærerens tale (Som mest handlede om krigen)
III Sang O Tannembaum (tostemmig)
IV
) “Weihnachtslied” af Th. Storm
) “Weihnacht” af Th. Storm
) “Alle Jahre wieder” af W. Hey
) “Der Traum” af Hoffmann v. Fallersleben
) “Der Weihnachtsmann”
V Juleevangeliet Efter første del: “Ihr Kinderlein kommt”

Efter anden del. “Vom Himmel hoch”

Efter tredje del “Stille Nacht Heilige Nacht”
VI Fortælling: Foran Paris juleaften 1870.
VII Sang “Am Weihnachtsbaum” (tostemmig)
VIII Julemanden og uddeling af julegaver til skoleeleverne.
IX Afsluttende tale

Den 27.1. kl. 9 blev kejserens fødselsdag fejret.

Efter indledningssangene “Ein feste Burg” og “Lobe der Herren”, holdt læreren en tale, hvor han fremhævede den velsignelsesrige regerings store gerninger og især den store opgave kejseren havde påtaget sig med den store verdenkrig. Som afslut-ning sang ældste og mellemste hold “Heil dir im Siegerkranz” og Deutschland, Deutschland über alles”, og yngste hold sang “Der Kaiser ist ein lieber Mann”.

Anlæggelse af haven
I skolens have havde der i adskillige år været dyrket kartofler, og den trængte derfor til ordentlig pleje og anlæg. Bortset fra 3 uplejede frugtræer bag laden var haven ganske bar, kun et stykke foran huset var blevet anlagt af en gartner.

Dernæst blev haven planeret og renset. Læreren udfærdigede herefter en tegning og anlagde en ny have. Anlæggelsen skete i efteråret. Et lille stykke land bag laden var helt overvokset med ukrudt og græs og var desuden opfyldt med sten og affald. Det-te stykke land blev helt renset og kulegravet.

I det sydøstlige hjørne af haven blev der rejst en udsigthøj, hvis trappe var tildannet af udhuggede granitblokke. Under det store pæretræ blev der opbygget en stensætning.

Den kongelige regering i Slesvig bevilligede 10 M til indkøb af gode frugttræer til skolehaven. Kommunen bevilligede 25 M til anskaffelse af yderligere frugt- pryd- og rosenbuske, som læreren plantede forskriftsmæssigt.

I. Krigsudbruddet
Staks ved krigsudbruddet den 2. august 1914 blev adskillige fiskere fra Årø kom-mune fjernet fra øen og bragt i forvaring. De blev dog alle løstladt kort efter.

Et ganske stort antal af kommunens beboere blev under mobiliseringen indkaldt til militæret.

Et Marinemandskab, der bestod af 6 mand og et landstormsvagtmandskab (ca. 20 mand) kom straks til Årø for at overtage bevogtningen af fyrtårnet, kysten og broer. Fyrtårnene på Årø og i Årøsund blev straks mørkelagt. Alle vinduer, der kunne ses fra havet blev ligeledes mørkelagt.

Dampskibstrafikken blev straks indstillet. Både, der krydsede sundet, skulle føre tysk flag. Der blev set krigsskibe og marinefly i vores område. Alle sømærker på øen blev fjernet og træer, der kunne tjene som sømærker, blev fældet.

II. Krigens forløb
De store sejre og vore tapre soldater opflammede også her på øen folks begejstring. Det så ud som om en del dansksindede indbyggere på én gang var blevet tyskvenlige. Desværre var dette tyske sindelag kun af kort varighed.

En gammel kone havde ved englændernes krigserklæring spurgt læreren: “Kommer Nordslesvig tilbage til Danmark, nu hvor England er gået ind i krigen?” Da spørgs-målet blev besvaret med et entydigt “Nej, aldrig!” vendte hun ryggen til læreren. Mange nærede dette tåbelige håb. Man kan vel antage, at det var de danske aviser, der endnu i lang tid efter krigsudbruddet var i omløb, der vakte dette håb.

I mange år så man kun det preussiske flag ved skolen på historiske mindedage, men nu ser man også det tyske flag vaje ved enkelte privatboliger. På kejserens fødsels-dag talte læreren mere end et halv dusin flag på øen.

Årø den 14. november 1915
Den 1. oktober 1915 blev lærer Heinrich Quist forflyttet til Øsby.
Den 23. oktober 1915 fik jeg i kommision af den kongelige regering at overtage for-valtningen af nærværende skole. Jeg, Andreas Esbensen, født den 1.3.1893 i Viby, Als, gik på Tønder seminarium i tiden 1910 – 13. Ansat som førstelærer ved skolen i Skovby, Kreds Haderslev fra 1.4.1913 – 1.4.1914.

Den 1. april indrådte jeg ved 10. Infanteri kompagni nr. 85 i Kiel for at aftjene min værnepligt. Ved den første mobilisering drog jeg med mit regiment i felten. Den 18. August blev jeg under kamp ved Tirlenant i Belgien såret af et skud i venstre fod. Da jeg på grund af mine sår kun var egnet til garnisionstjeneste, blev jeg den 23. oktober ved kongelig forordning fritaget for militærtjeneste.
Min indsættelse fulgte den 1. november samme år ved lokalskoleinspektør Hr. Pa-stor Arnold fra Øsby. Tilstede var også skoleforstander Hans Nissen, Årø. Den 22.3.16 indsamlede 10 elever 97 M til det 4. krigslån.

Salg af sparemærker til fordel for krigsbørn gav 21 M.

8 elever abonnerer på Konge- og Æresbladet “Weltkrieg”
Til “Røde Kors” indsamlede børnene den 8.5.16, 11 pund uldtøj, 8 pund linned, 274 æg og 200 pund gammelt papir.
I slutningen af maj og begyndelsen af juni blev næsten alle børn (49 af 64) smittet med mæslinger. Efter bestemmelse fra Kgl. Landrat blev skolen derfor lukket fra den 5.-14. juni.
168 pund brændenældestængler blev overført til kredsindsamlingsstedet den 10.07.16.
21.9.16. Salg af krigsbilledbøger til kronprinsesse Cecilie’s krigsbørneindsamling gav en indtægt på 2,50 M.
27.1.17. Skolebørnene indsamlede 50 M til et soldaterhjem.
30.1.17. Fra i dag af smykker billedet “Kejser og Hindenburg”, udgivet af “Jugendspende für Kriegerwaisen”, vores skolestue. Billedet blev betalt ved ind-samling blandt børnene.
10.4.17. Til det 6. krigslån indsamlede 7 elever tilsammen 190 M.
29.4.17. På grund af kulmangel var skolen fra tid til anden lukket i tidsrummet 11.4. – 28.4. 17.
30.4.17. Eleverne har indsamlet 5400 brændenælde- stiklinger, er afleveret på kredsindsamlingsstedet til brændenældeudplantning.
30.7.17. Eleverne har indsamlet 28,00 M til indkøb af læsestof til hær og flåde.
I tiden 9. maj til 7. august var der indkvarteret 17 storbybørn (Kiel) hos herboende bønder og fiskere. Elevtallet var i de tre måneder på 87. 20.9.17.
Børnene indsamlede 47 M til spædbørnspleje.
25.10.17. Der blev indsamlet 52 M til sygeplejerskerne.
Reformationsfest
Den 31.10.17 fejrede børn og voksne 400-års reformationsjubilæum i den smukt pyntede kirke. Den store reformator og hans tilhængere blev fejret med foredrag(deklamationer) af eleverne, afsyngelse af Lutherske sange og en tale holdt at læreren.
På grund af brændselsmangel måtte undervisningen delvis aflyses i perioden fra 23.10. – 2.11.17 og fra da af og frem til den 2.12.17 helt aflyses. 17. december. Bør-nene indsamlede 87,50 M til julegaver.
Den 18. juni var jeg oppe til anden del af lærereksamen på skolen. Tilstede var føl-gende: Regerings- og skolekonsulent Prall, Kredsskoleinspektør Dr. Schwabe, se-minarielærer Kruse fra Haderslev og pastor Arnold fra Øsby.
Den praktiske prøve forløb således:
O: Religion. Jesu lidelseshistorie
O: Naturhistorie: Bierne
M: Regning: En gang en til hundrede,
Grundtal x 100 og 10
Den 21/3 blev der prøvet i sproglære, den 21.2. i læsning og den 21/1 i regning.
4.9.18 Skolen fik et billede af bevogtningskrydsern “S.M.S. Panther” af dens kom-
mandant Fregatkaptajn Kelten – det blev i dag overrakt af oberst Lassen.
I sommerens løb har vi leveret 1100 pund løv til indkøbscentralen i Haderslev.
19.9.18
Esbensen
Den 21. september 1918 blev jeg atter indkaldt til militærtjeneste. Den 6. november samme år rykkede jeg i felten fra Slesvig. Vor transport blev dog standset af Ham-burgs arbejder- og soldaterråd – det var i revolutiionens første dage – i Altona og blev sendt tilbage til garnisonen, hvorfra jeg blev hjemsendt den 21. november.
Medens jeg var indkaldt bortfaldt stort set undervisningen, idet den dog i et vist om-fang blev forestået af lærer Andersen fra Hajstrup.
Den 22.12.18 holdt vi julefest i den tæt pakkede skolestue.
20.9.19. En lærerfrue flyttede i dag ind på skolen. Mathine Esbensen født Hansen, datter af gårdejer P. Hansen på Årø.
I tiden 20. januar – 1. marts var der ingen undervisning på grund af brændselsman-gel.

Af Årøs historie 1915 – 1920
For såvel hele verden som for Årø var krigsårene en begivenhedsrig tid. Øens ud-seende har allerede ændret sig ret så meget i denne tid.
Kort før krigsudbruddet blev den ny landingsbro gjort færdig. Trods mange roelast-ninger og kullosninger har broen klaret sig godt. De mange nybygninger i den nord-østlige del at landsbyen er også “krigsbørn”. De blev bygget efter en storbrand, der ødelagde nogle huse, der for de flestes vedkommende var gamle og faldefærdige.

Det skete i april 1915.
Brandstifterne var to 8-årige drenge, Erik Sørensen og Jørgen Jepsen, som ville spejle æg på et legetøjskomfur. I løbet af ganske kort tid stod en række huse, som lå meget tæt sammen, i lys lue. Ved hjælp af tililende Marinere lykkedes det at forhindre ilden i at brede sig yderligere. Havde vinden været i det forkerte hjørne (sydøst), kunne et par bondegårde let være blevet ildens bytte. På mærkværdig vis blev fisker Anders Jensens stråtækte hus reddet selv om det lå mellem to huse, der begge brændte ned.

Ialt mistede 8 familier, 3 boelsmænd og resten fiskere, alt bohave og tøj. Nøden var stor, men der kom hjælp fra mange sider – også fra fastlandet og Haderslev.

Før vinteren satte ind havde alle fået nyt hus. En fisker flyttede fra øen. Og når man i dag – 1920 – kigger ind i de nye huse, ja så glemmer man deres beboeres store ulykke. Vel næsten alle velsigner den dag, der dengang bragte dem så store tab. De har ikke kun kunnet bygge sig et nyt hus, men har også i løbet af året fået udstyr og møbler. Det var krigen, der gav mulighed for at de fattige fiskere kunne blive rige. Der er vel i dag kun velhavende fiskere, og der er da også dem der har 100.000 M på kistebunden.

Når man tænker på, at et pund ål, der før krigen kostede 45-50 Pf. i dag sælges for 10-12 M, et pund torsk 5-15 pf. for 1,90 M, ja så er fiskernes rigdom forståelig. Dog er forretningen gået dårligt i de sidste år på grund af stigende omkostninger og tor-skens udeblivelse.

Også det store dige omkring øen kan man takke krigen for. Årø havde tidligere kun nogle få dårlige diger, der næsten ikke gav nogen beskyttelse.

Det nye dige begynder ved Bollmosæen og går langs hele øst- og nordsiden af af øen og slutter på vestsiden ved fyrtårnet. Det er ca. 1 mil lang, 1 m bredt foroven og 14 m ved grunden. Overkanten ligger 1‹m over havets overflade. På stræknigen fra Lykke til fyrtårnet er diget knapt så udbygget (sommerdige). Tre steder er diget gennembrudt af en sluse – den ene i øst og de to andre mod nord. En stormflod, som den der var i 1872, kan det ikke holde tilbage, men ellers er det til stor velsignelse for næsten alle landmænd, som har jord mod øst og nordøst og andre steder, hvor det beskytter mod de jævnligt tilbagevendende oversvømmelser.

Diget er bygget af russiske krigsfanger i tiden fra forår 1915 til efteråret 1916. Til at begynde med var der 80 mand beskæftiget med byggeriet, senere kun 30 mand. De var alle indkvarteret i en lade ved Bollmosæen. At nogle at dem er flygtet til Dan-mark på hjemmelavede tømmerflåder og stjålne både, er vel forståeligt. Af 27, der forsøgte at flygte, er det kun lykkedes for 10-12 at slippe væk. Russerne arbejdede også ved landbruget, men blev senere afløst af italienere og 2 franskmænd. Mange af dem, især russerne, var trods deres åndelige indskrænkethed, dygtige og brugbare arbejdere. Udgifterne til digebyggeriet beløb sig til 50.000 M, under normale for-hold ville det vel have beløbet sig til det dobbelte. Af det nævnte beløb afholdt kredsen (amtet) og staten halvdelen.
Indkvartering og forplejning af de mange russere og det tilhørende vagtmandskab var ikke uden problemer. Det vidner nedenstående brevveksling om.

Oesby den 25. April 1915
An den Herrn Kreisschulinspektor in Hadersleben
(durch den Herrn Ortsschulinspektor)
Die beim Deichbau der Insel Aarö beschäftigten 40 russen müssen in einer abseits vom Dorf belegenen Scheune des Severin Sörensen untergebracht werden. Bei dem Sörensen werden die zur Bewachung mitgegebenen 4 Landsturmleute verpflegt.
Sörensen wollte die Verpflegung nur übernehmen, wenn seine 13 jahre alte Tochter Bertine Sörensen währen der Sommermonate vom Schulbesuch dispensiert werden könnte. Die Frau Sörensen könnte alleine die arbeit nicht bewältigen, fremde hilfe sei nicht zu haben. In Anbetracht der besonderen Umstände bitte ich, die Bertine Sörensen ausnahmsweise zu dispensieren. Mit dem Lehrer habe ich gesprochen, der ist mit der ausnahmweise Befreiung des kindes vom Schulbesuch einverstanden.
Möller

Ansøgningen afslås og der gøres et ny forsøg for at få Bertine Sørensen fritaget for skolegang.

Der kom:
Gemeindevorsteher für Aarö Oesby den 29.4.1915
Urschr. dem Herrn Landrat in Hadersleben
Mit der Bitte vorgelegt (nochmals) den Versuch machen zu wollen, dem Herrn Kreisschulinspektor zu veranlassen die Bertine Sörensen wenigstens für die Zeit bis 1. August zu dispensieren. Die Unterbringung und Verpflegung der Bewa-chungsmannschaften für die russischen Gefangenen wird sonst in Frage gestellt. Die Frau Sörensen ist schwächlich. Indirekt kommt die Tätigkeit des Kindes der Landwirtschaft zu gute.
Die Unterbringung der bewachungsmannschaft bei einer anderen Familie ist nicht tunlich, da das Gewese ganz für sich liegt 1 klm von anderen Wohnungen enfernt.
Möller

Herefter imødekommes ansøgningen.
(Kilde: Kredsskoleinspektionen Haderslev amt)

I krigsårene undgik man ikke indkvartering på Årø. Fra første til sidste dag var der udstationeret en landstormsvagt på 10 – 20 mand. De havde til opgave at bevogte kysten og undersøge både og kysten.
Det blev bøndernes opgave at indkvartere og forpleje dem. Desuden var der under hele krigen en afdeling marinere, der bestod af 6 mand. De havde til opgave at passe fyr og fyrtårn.

I maj 1918 kom der endnu et batteri matros artilleri her over, det var på ca 100 mand. I løbet af sommeren blev der opstillet endnu et batteri, så det var vanskeligt at huse de mange mennesker. Størstedelen af skolen blev beslaglagt:
Køkken, soveværelse, spisekammer, kælder, alle loftsrum og en del af laden.

Soveværelset blev inddraget til officersmesse. På loftet var fra tid til anden indkvarteret 45 mand. Under sådanne forhold var undervisningen ikke altid lige rar. I øvrigt kom jeg særdeles godt ud af det med dem, der var indkvarteret – hvad der vel gjaldt for alle der havde personel indkvarteret. Bønderne skulle stille deres undværlige værelser til rådighed, dels til officererne, dels til mandskabet.

Sprøjtehuset var indrettet til mandskabskøkken.
Ude på Nørre Bøges blev et batteri med alt, hvad dertil hører, observationstårn, pro-jektører, barakker til beredskabsvagten osv, opstillet. 4 lette feltkanoner blev der-næst opstillet, senere skulle der have været opstillet et tung langrør. Imidlertid kom revolutionen inden det hele var opstillet. Den 18. oktober forlod alle besættelses-tropper vores ø. Kun nogle få blev helt til opbruddet. Ligeledes blev batterierne i Årøsund fjernet. Bevogtningskrydserne – Kanonbådene “Panther”, “Prinz Sigismund”, “Prinz Valdemar” – lodsdamperen og vagtbådene forlod farvandet. Minesø-gerbåde og diverse andre skibe kom i stedet for at rydde op.

Spærringen mellem Øjtet og fastlandet blev også kort efter hævet. Minefaren var deværre ikke overstået lige med det samme. I juni 1919 blev 2 dampere, en lille slæbebåd “Schulau” med en besætning på 4 mand og en svensk lastdamper der var ladet med stykgods ofre for minerne øst for Årø.

Motorbåden, som nu opretholder forbindelsen mellem Årø og fastlandet, erhverve-de øen også under krigen. Et sørgeligt uheld gav anledning hertil. Den 14. januar fandt fyrmester M. Andresen og landstormsmænd døden i bølgerne. Tidligt om morgenen skulle Andresen fragte landstormsmændene til Årøsund, og da skete uheldet. Hvad der helt præcist er sket lader sig ikke fastslå; Forskellige omstændig-heder såsom overbelastning af den lille båd, den urolige sø, mørket, passagerernes uvillighed til at hjælpe Andresen, kan have spillet en rolle.

Andresen var eneste søn og forsørger af enken Andresen her på Årø. Hans lig blev senere fundet drevet i land ved Skamlingsbanken, det blev herfra overført til vores kirkegård for at blive stedet til hvile. Ligene af Grassnickel og Arnold drev også i land i bæltet og blev begravet her.

Godt et år senere blev en mindesten, tilvirket af en vandreblok, rejst af en landstormsmand.

Stenen bærer foruden navnene på de 5 druknede indskriften:
HABT SCHLACTENLORBER IHR AUCH NICHT ERWORBEN
FÜR DEUTSCHLANDS GRÖSSE SEID AUCH IHR GESTORBEN
En 6. landstormsmand, der skulle have gjort turen med, sov over sig og undgik der-ved på lykkelig vis sine kammeraters skæbne. På grund af den ulykkelige hændelse, som er beskrevet ovenfor, fik øen en motorbåd. Båden blev skænket af Landrådet.

Hr. Landsråd, Löw Freiherr von und zu Steinfurth, havde allerede tidligere ved sine hyppige besøg vist særdeles stor interesse for øen. Især var han særdeles behjælpe-lig ved digebyggeriet, og kommunen besluttede at give udtryk for sin tak ved at for-ære ham et ca. 1/2 ha. stort stykke landområde på Årø Kalv, som var bevokset med lav hindebæger og mange andre strandplanter. Det fik navnet “Naturreservat Löw”. 4 kampesten afgrænser området. Lav hindebæger (Italice bahusiensis Fries var. da-nica), som vokser her, er en af Tysklands største botaniske sjældenheder. Det er en 10 – 20 cm høj køn plante, som har sit hovedudbredelsesområde ved Kattegat. Det eneste sted den er fundet i Tyskland er på Årø.
Det er meningen at hele Årø Kalv skal udlægges til fuglereservat, og de første for-beredelser er allerede truffet. Derved ser det også ud til at blive. Den drivende og ledende kraft bag alle planer og arbejder, der blev gennemført under krigen, var da-værende kommuneforstander og kvægstambogsfører Møller, Øsby (nu generalsekretær for arbejdsgiverforbundet i kreds Stormarn i Wandsbeck).

Næsten alle værnepligtige mænd (18-45 årige) var i uniform under krigen. I 1916 blev også de 50-årige indkaldt til militærtjeneste I de sidste krigsår faldt antallet dog betydeligt, da næsten alle fiskere, skippere og enkelte landmænd blev sat i arbejde hos de bosiddende eller fik orlov og kom hjem som vagtmandskab i hjemstavnen.
9 årøboere eller deres pårørende blev på ærens mark:

Hans Jensen
Knud Sørensen
Falle Sørensen
Nis Clausen (Rørhave)
Peter Sørensen
Lauritz Duus
Otto Hanibald
Niels Hanibald
Max Deichmann

Lige så mange benyttede deres orlov i tiden før deres indkaldelse til at flygte til Danmark.

Vinteren 1916/17 bragte en masse is. I februar 1917 frøs Lille Bælt til så man kunne komme til Danmark på apostlenes heste. Jeg var vel den eneste der benyttede lejlig-heden til at hilse på Bågø’erne.
Afstemningsdagen den 10. februar var for så vel Årø som for hele Nordslesvig en minderig dag. 27 tyske og 193 danske stemmer blev afgivet. Udefra indfandt sig 23 tyske og godt 40 danske stemmeberettigede. Om aftenen fejrede danskerne sejren
på Rørhavegård, vi tyske havde samlet os hos August Nissen til en hyggelig sam-menkomst. I øvrigt forløb dagen roligt.
For mig personligt var afstemningsdagen for så vidt af største betydning, da det blev afslutningen for min videre forbliven i Nordslesvig. Den 1. maj forlod jeg Årø og dermed min elskede hjemstavn, Nordslesvig, for at overtage en lærerstilling i Jarrenwisch i Ditmarschen.

Hvad der er sket af forandringer i og omkring skolen i de 4 1/2 år jeg har været der, er allerede berettet: Det var ikke meget.
Elevtallet beløb sig i begyndelsen til omkring de 70 og ligger nu i halvtredserne.

Siden efteråret er der tildelt 11 ugentlige timer i dansk. I skolehaven er der plantet et par nye frugttræer, der er mindre ukrudt og udsigtshøjen som min Hr. forgænger havde anlagt afslørede sig som en bedre affaldsbunke, og måtte gøre plads for et lysthus.
Årø den 20. april 1920

Andreas Esbensen
Lærer
Kilde: Årø Skolekronik
http://www.stenboye.dk/aaroe/

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918