Senest opdateret 26. august 2019
Persondata
Født: 20/02-1891, Bredevad, Bylderup sogn.
Død:
Uddannelse: Bagerlære
Erhverv: Bager
Bopæl: Efter krigen Rødovre
Hustru (efter krigsafslutningen): Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 2
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1911
Udtrådt: 1913
Enhed: I.R. 175, Graudenz (Grudziądz)
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 03/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 23/10-1917. Til Aurillac.
Enhed(er): Feltbageri; Ersatz-I.R. 75; I.R. 84; I.R. 201, komp. 3;
Rang: –
Såret: Af granatsplint i låret, lazaret
Udmærkelser: –
Andet:-
Efter krigen
Fabriksarbejder
Kilder
Fødselsbiregister, Bylderup, RAA. (Eksternt link, august 2019).
Publikationer
Aurillac-Bogen 1936
Fotos
Ja
Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 20. Februar 1891 i Bredevad, hvor Faderen var Landmand.
Jeg var hjemme.til min Konfirmation og kom saa i Bagerlære. Med Undtagelse af mine to Aars Soldatertid ved I. R. 175 i Graudenz fra 1911—-13 arbejdede jeg ved Bagerfaget, og da Krigen kom, blev jeg den 3. August 1914 indkaldt til et Feltbageri i Rendsborg.
Den 24. August 1914 kom jeg til et Feltbageri i Belgien og arbejdede forskellige Steder dér, sidst i Bryssel. Derfra kom jeg til Frankrig. I Februar 1915 blev de yngste af os, der havde været aktiv Soldat, sendt til Ers. I. R. 75 i Bremen og kom saa til I. R. 84 paa den russiske Front. I September 1915 kom vi til Frankrig og var ved Moulin, Aisne, og sidst ved Verdun, hvor jeg den 14. Juni 1916 ved Højde 304 blev saaret i højre Laar. En Granatsplint gik igennem, og to blev siddende. Den ene af disse blev opereret bort, medens den anden endnu sidder i Benet. Jeg kom paa Lazaret i Heidelberg og Slesvig, ialt i 8 Maaneder. Da Lægerne, der efter Hjemkomsten har undersøgt mig, siger, at min Invaliditet er under 10 pCt., faar jeg ingen Rente, men har dog stadig Mén af Saaret.
I 1917 kom jeg igen til Frankrig, ved I. R. 3/201 og blev taget til Fange i Barbarossahulen paa Chemin de Dames den 23. Oktober 1917. Den 20. begyndte Franskmændene et Angreb og gik frem. Vi gjorde den 22. et mislykket Modangreb fra Hulen, men kort efter var Franskmændene over os. Vi forsvarede os i 3 Timer med Haandgranater og Maskingeværer, men saa slap Franskmændenes Taalmodighed op, og vi maatte overgive os.
Efter nogen Tids Ophold i forskellige Samlelejre, hvor det var smaat med Fødemidler, kom jeg til Aurillac i December 17. Transporten, jeg var med, talte 90 Mand, alle Slesvig-Holstenere, hvoraf kun 7 blev. I Aurillac havde jeg det godt. Jeg arbejdede paa 4 forskellige Bøndergaarde, om Sommeren ved Høstarbejde og om Vinteren ved Skovarbejde eller Skærveslagning. En Tid lang om Efteraaret vogtede jeg Kalve, hvortil jeg havde en dygtig Hyrdehund.
Vaabenstilstandsdagen blev ikke særlig fejret, hvor jeg var, men Humøret steg alligevel til 100 Grader. Jeg kom hjem over Odense. Min Far var død i 1916 (min Moder allerede i 1897), men jeg blev hjerteligt modtaget af mine Søskende. — I 1925 blev jeg gift i København, hvor jeg siden 1923 har arbejdet paa en Fabrik. Vi har to Børn.