Jessen, Heinrich Lauritz (1885-1956)

Født: 29/03-1885 i Bylderup sogn, Tønder amt
Død: 30/05-1956 i Aabenraa
Uddannelse: –
Erhverv:  Landmand
Bopæl: Smedager
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen):

Militære løbebane før krigen
Var reservist ved krigens udbrud.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 05/02-1915 til Flensborg.
Udtrådt: 1918
Enhed(er): Füsilierregiment 86 (1915), Infanterie-Regiment 91 (1915), ekspeditionskorps til Mellemøsten (1916), skarpskytteafdeling 70 (1917)
Rang: Underofficer, kvartermester
Såret: 
Udmærkelser: –
Andet:  Beskæftiget med uddannelse af mandskab og signalister indtil 02/08-1915.

Efter krigen
Heinrich Jessen blev den 24/04-1920 gift med enke Catharina Jepsen f. Jessen af Terkelsbøl, der var gift første gang med landmand Hans Boisen Jepsen i Terkelsbøl, Tinglev sogn, som faldt i Frankrig d. 27/07-1918. Han nedsatte sig som gårdejer i Smedager.

Kilder

Publikationer
Heinrich Jessen: Krigen 1914-1918 og mine Erindringer derfra (privattryk u.å.) PDF
DSK Årbøger 1966, side 81: Guldtransport ad Eufratfloden, “X” (biograferer Jessen, Heinrich).

Fotos

Øvrige oplysninger

Fra DSK Årbog 1966:
Vor afdøde DSK-kammerat Heinrich Jessen, Smedager. har under krigen været en tur i Irak, det gamle Mesopotamien, og hvad han der har oplevet, gjorde så stærkt indtryk på ham, at han har nedskrevet sine oplevelser: “Krigen 1914-1918 og mine Erindringer derfra.”
Heinrich Jessen, der var underofficer, var lige før nytår 1916 til uddannelse som maskingeværskytte, og i slutningen af januar 1916 kom der fra krigsministeriet anmodning om to befalingsmænd, som ville melde sig frivilligt til et særligt foretagende, og hele uddannelsesmandskabet meldte sig. H. Jessen og endnu en underofficer blev udtaget, men hvad det var for et foretagende, fik de ikke at vide.
Der gik mange forberedelser forud, og først den 21/03-1916 kom de 150 mand af sted fra Berlin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918