Hansen, Jacob (1886-efter 1942)

Persondata
Født:
29/10-1886, Vester Lindet pr. Gram
Død: efter 1942.
Uddannelse: ved landbruget.
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Undelevmark pr. Tørsbøl, Holbøl sogn.
Hustru: Gift 1933 med Gertrud Emma Junk (datter af Wachtmeister, gendarm Otto August Ferdinand Junk og Maria Margrete Greve, gendarm i Kliplev fra ca. 1902. Forældrene var 1929 bosat i Glücksburg)
Børn (efter krigsafslutningen): 1 datter.

Andet: Svoger til Walter Otto Max Junk (1897-1988) og Ferdinand August Emil Junk (1898-efter 1918).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1908
Udtrådt: 1910
Enhed: Infanterie-Regiment 129, 12. Kompagnie i Graudenz (I.R. 129, komp. 12, Graudenz (Grudziądz) ).
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 9. september 1914 til lazaret; til Aurillac. Frigivet til Tyskland efterår 1918.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 84, 7 Kompagnie (I.R. 84, komp. 7)
Rang:
Såret: Let i benet af shrapnel.
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Overtog ca. 1933 ejendommen “Rønhøj” på Undelev Mark pr. Tørsbøl, Holbøl sogn. Ejendommen var på 22. tdr. land.
Formand for Lokalforeningen for Dansk Andels Gødningsforretning.
Tillidsmand for Sprogforeningen i 15 år.

Kilder
Aurillac-Bogen 1937 (se herunder).

Publikationer
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 2, Sønderborg og Aabenraa amter, Nationalt Forlag, 1943.
Indlæg den 1. november 1918. se også DSK-årbøger 1962
DSK-Årbøger 1970.
Brevveksling med Andreas May

Fotos
Ja

Beretning trykt i Aurillac-Bogen, 1937:
Født d. 29. Oktober 1886 i Vester Lindet, Gram Sogn, hvor Faderen var Landmand.

Efter min Konfirmation var jeg et Par Aar hjemme hos min Fader og havde derefter Plads paa forskellige Gaarde paa min Hjemegn, indtil jeg i 1908 blev indkaldt til Militæret. — Jeg har aftjent min Værnepligt ved 12. Komp., Inf.-Reg. 129 i Graudenz fra 1908— 10.

Efter endt Soldatertid var jeg Vinteren 1910— 11 paa Ryslinge Højskole og havde derefter igen Plads ved Landbruget paa min Hjemegn indtil Krigens Udbrud. Den 4. August 1914 mødte jeg til Krigstjeneste ved Inf.-Regt. 84 i Haderslev og blev tildelt 7. Kompagni.

Efter nogle Dages Ophold paa Kasernen i Haderslev, gik det til Krigsskuepladsen i Belgien. V i kørte med Toget til Aachen og gik den næste Dag over den belgiske Grænse. Saa begyndte Krigen for Alvor. Jeg var med i Kampene om Liege. Dernæst den 18. August i Slaget ved Tirlemont mod Belgierne, og den 23.— 24. August ved Mons mod Englænderne. Saa marcherede vi mod Paris. Der skete ikke noget nævneværdigt, da Franskmændene hele Tiden trak sig tilbage, og vi marcherede næsten baade Dag og Nat, indtil vi den 6. September 1914 stødte sammen med Franskmændene ved Marne floden, og det for Tyskerne saa skæbnesvangre Slag begyndte. Vi skulde den Dag have haft Hviledag, men det blev noget andet; thi hen paa Formiddagen begyndte Franskmændene Angrebet. Vort Regiment blev sendt ud til Modangreb, og i denne Kamp blev jeg saaret af en Shrapnelkugle, der gik gennem det ene Ben. Jeg blev samlet op samme Dags Aften af vort eget Artilleri og var med paa Tilbagetoget i 2 Dage. — Den 8. September naaede vi tilbage til Chateau-Thierry. Her blev alle de Saarede efterladt af Ambulancen, der fulgte Tropperne paa Tilbagetoget, og den næste Dag blev vi taget til Fange af Franskmændene. Efter nogle Dages Ophold i Chateau-Thierry blev vi sendt til Bordeaux, hvor jeg kom paa Lazaret. Jeg fik en god Pleje; efter 3 Maaneders Forløb var mit Saar lægt, og jeg har ingen Mén deraf.

Fra Bordeaux kom jeg til Blaye, og sidst i Juni 1915 kom jeg sammen med nogle Kammerater til Aurillac. — Forhøret dér over mig tog ikke lang Tid, og jeg havde ingen Vanskeligheder ved at blive optaget.

Jeg har aldrig været bange for at sige, at jeg er dansk. Efter nogle Dages Ophold i Depotet blev jeg sammen med 9 Kammerater sendt paa Arbejde paa en Gaard i Nærheden af Aurillac La Resinie hos Monsieur Calvet — i Fangesproget kaldet »den Tykke«. — Han tog imod os udenfor Gaarden, og efter at have kigget fra den ene til den anden, sagde han: à la soupe! Og saa begyndte Arbejdet hos Bønderne i Auvergnes Bjerge, og det skulde vare i tre Aar. — Her hos »den Tykke« havde vi det godt. Det gav meget Vin og Flæsk, og det smagte mig fortræffeligt.

Det kneb i den første Tid at kunne taale Vinen. Den første Dag gik det godt; men den næste Dag fik jeg for meget og faldt i Søvn midt paa Eftermiddagen. Naa — senere gik det jo bedre; vi lærte — om ikke just at holde Maade — saa dog bedre at kunne døje »Mosten«, og Vinen og Flæsket spillede hele Tiden en stor Rolle i Fangernes Tilværelse.

I de tre Aar, Opholdet i Cantal varede, havde jeg mange forskellige Pladser, baade gode og mindre gode, men jeg havde det dog godt — især naar man tager i Betragtning, at man var Krigsfange.

De sidste halvandet Aar var jeg sammen med fem Kammerater i Falgoux. Byen laa i Enden af en 40 Kilometer lang Dal ved Foden af Bjerget Puy Mary. Her havde v i det meget godt.

Efterhaanden som Tiden var gaaet, havde vi vænnet os til Fangelivet og lært en Del af Sproget.

Bevogtningen af Fangerne slappedes ogsaa, det blev ikke mere taget saa nøje. — Her i Falgoux saa vi ikke meget til Vagtmanden, vi blev godt kendt med Beboerne og kunde om Aftenen og om Søndagen gaa lidt i Byen. Vi kunde ogsaa købe Kød og Vin, saa meget vi vilde, saa det skete en Gang imellem, at vi lavede et lille Festmaaltid.

En Aften hen paa Efteraaret 1918, da jeg var paa Vej hjem til vor Bolig, kom en Dreng og fortalte mig, at der var kommen Telegram til Posthuset, at to af Fangerne skulde ind til Fangelejren for at sendes hjem. Det viste sig at passe; da jeg kom hjem, stod Vagtmanden med Telegram om, at Rasmus Hye og jeg skulde hjem, og vi maatte af Sted samme Aften, da vi skulde være i Aurillac næste Morgen.

Vi fik i en Fart vore Smaating pakket, og vandrede saa det meste af Natten op over Bjergene til nærmeste Jernbanestation og tog derfra med Toget til Aurillac, hvor v i ankom næste Morgen. Der var 30 Mand, der skulde hjemsendes fra Dépot Special. I Depotet blev alt ordnet i en Fart, og allerede samme Eftermiddag blev vi sendt af Sted. — Vi kom først til en Fangelejr, hvor der blev samlet 750 Mand, der skulde sendes tilbage til Tyskland. Efter nogle Dages Ophold her og efter at der var foretaget mange sære Ting med os, bl. a. taget Fingeraftryk, og vi var blevet fotograferet baade med og uden Klæder, blev vi endelig sendt af Sted.

Rejsen gik gennem Svejts, hvor vi flere Gange fik noget at spise; men Dørene i Toget var laasede, saa ingen kunde knibe ud. Efter godt et Døgns Jernbanekørsel naaede vi Konstanz i Baden. Her blev vi modtaget af en gammel General, der bød os velkommen hjem, og et Orkester spillede »Deutschland über alles«. Der blev ogsaa holdt Taler for Fædrelandet og Kejser Wilhelm, der da allerede var paa Vej til Holland.

Jeg var paa Rejsen bleven angrebet af spansk Syge og kom derfor, da Modtagelsesceremonien var til Ende, til Undersøgelse hos Lægen og straks derefter i Lazarettet. Jeg havde 40 Graders Feber og blev paa Lazarettet i 3 Uger. Behandlingen her var saamænd ganske god, men Føden var meget knap. Den sidste Uge, jeg var der, fik jeg af Kødmad kun en lille Frikadelle, saa jeg var glad, da jeg, efter at være blevet udskrevet, kunde rejse hjem. — Paa Lazarettet i Konstanz oplevede jeg ogsaa Vaabenstilstanden og Revolutionen, som v i dog ikke mærkede meget til.

Rejsen fra Konstanz hjem til Nordslesvig blev ikke af de behageligste. Alt stod i Krigens og Revolutionens Tegn. Skønt det var om Vinteren, var der hverken Lys eller Varme i Togene. Disse gik ogsaa meget uregelmæssigt, og vi holdt flere Gange stille i Timevis ude paa Jernbanelinjen. Endelig efter to Døgns Kørsel naaede vi til Altona, hvor jeg skulde melde mig. Det tog ikke lang Tid for at ordne Papirerne, saa jeg samme Aften kunde fortsætte til Flensborg, hvor jeg sammen med en Del andre maatte overnatte i Ventesalen.

Næste Morgen fortsatte jeg med Toget til Rødekro og spadserede derfra til Nørre Hostrup, hvor min Søster dengang var og endnu er.

Saa var Krigen og Fangenskabet for mit Vedkommende til Ende, efter at det havde varet i fire Aar og fire Maaneder. — Min Søster blev meget glad ved at have mig sund og rask hjemme igen, og min Glæde over Gensynet var ikke mindre, men jeg havde lidt svært ved at finde mig tilrette i de forandrede Forhold herhjemme, og i den første Tid længtes jeg næsten tilbage til Frankrig.

Jeg fik ogsaa senere Lejlighed til at rejse derned, men derom fortæller jeg en anden Gang.

Efter Krigen tog jeg fat ved Landbruget igen og var et Aarstid paa min Hjemegn. I 1920 kom jeg til Holbøl Sogn, hvor jeg blev. Her havde jeg Plads paa nogle Gaarde, boede derefter i nogle Aar paa Holbøl Landbohjem og arbejdede ved alt, hvad der bød sig. I disse Aar foretog jeg 3 Rejser til Frankrig.

I 1932 købte jeg et Stykke Jord af Jordlovsudvalget og byggede senere paa det, saa nu er jeg Husmand. De daarlige Tider for Landbruget har ogsaa sat sit Præg paa dette Foretagende, men ved Sparsommelighed og gode Folks Hjælp er det dog lykkedes at holde det gaaende.

I 1933 blev jeg gift med Emma Junk, Datter af forhenværende Vagtmester Junk i Kliplev. Vi har en lille Pige paa 3 Aar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918