Persondata
Født: 01/02-1894 i ?
Død: –
Uddannelse: –
Erhverv: –
Bopæl: –
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –

Militær løbebane før krigen
–

Militær løbebane under krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed(er): –
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Krigsfange i Rusland. Link til krigsfangekort. ”Willy Bordø, født i Flensborg den 01/02-1894, Sibirien, med Mitau (Ø.K. Skr. 1.12.19 A 34)

Efter krigen
Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland” kort nr. 210:
”Bardø, Bøhmen, hjem over kina, har været støberiarbejder i Danmark.”, LAA

Kilder
Mathias P. Høeg: “Jeg har ikke flere patroner”
DSK Årbøger 1941 side 46-47: ”Du er ikke dansk”

Publikationer
Haase, Ingolf: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland 1914-18”, Lokalhistorisk Forening & Arkiv for gl. Tønder kommune. 2020.

Fotos
–

DSK Årbøger 1941 side 46-47: ”Du er ikke dansk”.
Den Mand, der først af alle har Æren for, at de sønderjydske Krigsfanger i Sibirien i 1919 kom hjem over Kina, Shanghaj o.s.v., er gamle Statsraad Koefoed. Efter et langt Livs Virke i Rusland var han naaet til at (70) blive »Virkelig Statsraad« med Titlen »Excellence« o.s.v. Han boede en Tid lang i Omsk og kom daglig paa den danske Røde Kors Legation, hvor jeg jævnlig traf ham. Han kendte Russerne til Bunds og forstod at behandle dem.

Det lykkedes ham derfor ogsaa til Trods for det herskende Kaos, – Bolshevikerne nærmede sig Omsk, og hvem der kunde, flygtede – at faa en Godsvogn stillet til Raadighed for de danske Krigsfanger. Og saa begyndte Arbejdet med at samle Sønderjyderne og faa dem transporteret til den nærmeste Station, hvor de saa maatte vente paa Toget. I selve Omsk samledes en 7-8, langs Banen længere øst paa 11-12, saa vi med den første Transport var 19 sønderjydske Krigsfanger.

En Dag, da jeg kom op paa Kontoret for at tale med Statsraaden, mødte jeg ude i For- hallen en Kammerat, Bordøe hed han. Han var fra Bøhmen, men havde haft Arbejde i Nakskov og talte godt Dansk.

Da jeg korn ind til Statsraaden, spurgte han: »Kender De Bordøe, hvad er han for en?«

»Han er en flink Fyr«, svarede jeg. »Jeg var en kort Tid sammen med ham. Han er fra Bøhmen, men har arbejdet i Nakskov og taler godt Dansk«.
»Det tænkte jeg nok«, svarede Statsraaden og røg ud til Bordøe:
»Hør, Bordøe, De er f …. pinemig ikke Dansk -«.
»Jo, jeg er, Hr. Statsraad«, stammede Bordøe.
»Gud er De ikke, nej, men De skal s’gu med hjem alligevel«, trøstede Statsraaden. Og Bordøe kom med.
Men ved den store Festmiddag i Skovshoved Badehotel efter Hjemkomsten skriftede han og iøvrigt en til, som heller ikke vær »rigtig« Sønderjyde. Men de havde været gode Kammerater, de fik Tilgivelse og fik Hjælp til, at de kunde komme hjem.

Mathias P. Høeg: “Jeg har ikke flere patroner”
“I bunden af banevogn nr. 56603 sidder Bordö og jeg med benene dinglende udenfor. Jeg har i overensstemmelse med statsråd Koefoeds henstilling talt dansk med Bordö, men fristes til at give ham samme anmærkning, som Johannes Ewald fik ved sit navn i Universitetets indskrivningsbog: “Utitur lingua germanica”, står der (han taler tysk).

I en blanding af flydende tysk og gebrokkent dansk har han fortalt mig om “das schöne Næstved, die alte Klosterstadt”. Her har han arbejdet i Kählers keramikvirksomhed. Senere er han rejst til Bøhmen. Han blev soldat derfra og har i årene, der er gået siden, glemt at tale dansk.”