Juhl, Christian Detlef Carstensen (1883-1918)

Persondata
Født:   24/01-1883, Tønder
Død:  22/11-1918, Løgumkloster, Løgumkloster Sogn
Uddannelse: 
Erhverv:   Bagermester, konditor
Bopæl:   Løgumkloster, Løgumkloster Sogn
Hustru:   Gift 1910 med Johanne Jessen, som 1919 var bosat i Løgumkloster, 1921 i Tønder
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig 1 barn, født 1918

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   14/08-1914 og deltog i felten ved Infanterie-Regiment Nr. 187, 12. Kompagnie
Udtrådt:   Faldet. Han blev hjemsendt 27/06-1918 og døde af sygdom, der ikke blev anerkendt som Krigs- eller tjenesteskade
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 31, 5. genesenen-Kompagnie
Rang:   Sergeant der Landwehr
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:  
Han blev begravet 28/11-1918 på Tønder Kirkegård
På mindetavlen over brandmænd i Løgumkloster står hans fødselsår som 1881

Kilder
Dødsbiregisteret, Løgumkloster Flække, RAA
Kirkebog, fødte, Tønder, RAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, RAA. Sag E-01359
Mindetavle, Løgumkloster over faldne Brandmænd

Publikationer

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle over faldne brandmænd fra Løgumkloster, Museet Holmen

2 tanker om “Juhl, Christian Detlef Carstensen (1883-1918)”

  1. Freiwilligen Feuerwehr Lügumkloster optog kun tysksindede medlemmer. Det gælder i hvert fald efter 1920, se min kommentar
    https://denstorekrig1914-1918.dk/22-november-1918-de-faldne/#comment-23499
    Som også forklarer, hvorfor mindetavlen / Gedenktafel befinder sig på et museum.

    Det undrer mig, at Christian Detlef Carstensen Juhl tilsyneladende ikke er nævnt på en anden mindetavle eller mindesten i Løgumkloster eller Tønder. Siden her henviser ikke til en sådan tavle eller sten.

    For et par andre på brandværns-mindetavlen er der sådanne minder:
    Bende Elias Lausten og Peter Andreas Haase: Mindesten. Mindelunden, Løgumkloster.
    (Jeg har ikke set på siderne for de 4 øvrige faldne nævnt på mindetavlen).

    Nu 100 år senere tilkommer det ikke andre end de aktuelle familier (altså efterkommerne) at vurdere sindelag, og der var også mennesker, som befandt sig i et krydsfelt mellem dansk og tysk. Men for at forstå det historiske forløb, er sindelag en faktor, og det har det været for det frivillige brandværn i Løgumkloster i perioden 1920 – 1945.
    Noget tyder på, at det ikke (fuldtud) gjaldt for tiden indtil 1920.

    Ud fra den personlige side for ovennævnte Bende Elias Lausten
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-l/lausten-bende-elias-1880-1914/
    (inklusive kommentarerne) ser det ud til, at han var dansksindet. Han er således nævnt på Marselisborg Monumentet.

    Brandværnet i Løgumkloster var tysk styret frem til 1945, og det må være forklaringen på, at mindetavlen for 7 brandmænd havnede på et museum. Dette må være sket i 1945 eller senere.

    Men hvilket museum befinder denne mindetavle sig på ?

    Siden https://denstorekrig1914-1918.dk/22-november-1918-de-faldne/ og nærværende personside for Chr. D.C. Juhl oplyser, at det er på Museet Holmen i Løgumkloster.
    Mens personsiderne for Bende E. Lausten og Peter A. Haase
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-l/lausten-bende-elias-1880-1914/
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-h/haase-peter-andreas-1887/
    angiver Sønderborg Slot. Måske menes der blot, at fotoet er fra arkivet på Sønderborg Slot. Hvor selve den fysiske tavle befinder sig, er ikke angivet.

    1. Til Erik Sommer.

      Mindetavlen over brandmænd fra Løgumkloster er overdraget til Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918