Mød forfatteren Karsten Skov den 11. november på Sønderborg Slot

Lørdag den 11. november 2023 er der Historisk DagSønderborg Slot med Første Verdenskrig som tema. 

Man kan på dagen møde en lang række forfattere, og i den kommende tid vil vi præsentere nogle af dem.

På scenen i Riddersalen interviewer Adam Holm en række historikere og forfattere. Blandt dem er Karsten Skov fra Sønderborg.

Karsten Skov (f. 1963) har skrevet adskillige romaner, der tager udgangspunkt i grænselandets historie.

Karsten Skov har bl.a. skrevet romanerne Knacker (2013) og Enkeland (2018) der begge foregår i Sønderjylland under Første Verdenskrig. Knacker inspirerede senere til filmen I krig og kærlighed (2018).

Hør Karsten Skov fortælle om sine romaner, der er inspireret af virkelige begivenheder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *