Lørdag den 11. november 2023 er der Historisk Dag på Sønderborg Slot med Første Verdenskrig som tema.
Man kan på dagen møde en lang række foreninger og forfattere, og i den kommende tid vil vi præsentere nogle af dem.
De flittige og dygtige frivillige fra Skodborg Hjemstavnsforening og Arkiv har de seneste år arbejdet systematisk med sognets historie under verdenskrig, afstemningskamp og genforening.
Det er der kommet en hel serie af flotte, velskrevne, velillustrerede og grundige bøger ud af.
Keld Mortensen har skrevet:
- Skodborg Sogns faldne i Den store Krig 1914-1918
- Krigsdeltagere fra Skodborg sogn i Den store Krig 1914-1918 ( tre bind)
- Skodborg under Den store Krig
Jørgen Larsen har skrevet:
- “Andere Methoden”. Om preussisk forfølgelse af dansksinde-de i ”Amtsbezirk Schottburg” omkring 1900
- Kom hjem og stem. Afstemning i Skodborg den 10. februar 1920 og Margrethe Bull og andres rejse dertil
- Genforeningen fejres i Skodborg Med tillæg af Edith Sørensen: Afstemningsfest 1920-2019
Bøgerne kan købes i foreningens stand på Sønderborg Slot den 11, november 2023.
Jørgen Larsen, født i Skodborg i 1951. Cand.mag. og fhv. museumsinspektør. Forfatter af artikler om personal- og lokalhistorie. Desuden skrifter for bl.a. Historiens Hus, Museum Odense, Skodborg Hjemstavnsarkiv og Skodborg Idrætsforening.
Keld Mortensen, født 1951 i Himmerland. Flyttede i 1954 til Skodborg. Cand.mag. med historie som hovedfag og tysk som bifag . Arbejdede i mange år i IT-branchen med dokumentation, undervisning og brugersupport. Siden 2012 fuldtidshistoriker med speciale i Skodborg sogns historie omkring 1. Verdenskrig.