Senest ændret den 14. februar 2016 15:08
Slaget ved Verdun varede fra 21. Februar til 18. December 1916 og var et af 1. Verdenskrigs største slag. Det blev udkæmpet af tyske og franske styrker i højderne nord for Verdun-sur-Meuse i det nord-østlige Frankrig.
Den tyske 5. Arme angreb Région Fortifiée de Verdun (RFV) med henblik på hurtigt at erobre Côtes de Meuse (Meuse højderne) hvorfra Verdun kunne observeres og beskydes med artileri. Den tyske strategi sigtede mod at provokere et fransk angreb for at generobre højderne. Den tyske generalstab gik ud fra, at Frankrig ville forsøge at holde den østre bred af Meuse og i forbindelse med dette indsætte den strategiske reserve. Denne reserve skulle så udsættes for massiv artilleriild og lide katastrofale tab, medens det tyske infanteri holdt nogle stillinger, der var lette at forsvare og dermed led færre tab. Strategien var baseret på de tyske erfaringer fra det andet slag ved Champagne (Herbstschlacht) mellem september og oktober 1915. Her led de franske styrker efter en hurtig succes nederlag, med store tab til følge.
Eric von Falkenhayn skriver i sin erindringsbog, at han sendte en vurdering af den strategiske situation til Kaiser Wilhelm i december 1915.
”Strengen i Frankrig har nået bristepunktet. Et massivt gennembrud – som under alle omstændigheder overstiger vore evner – er unødvendigt. Inden for vores rækkevidde er der mål som den franske generalstab, hvis de ønsker at fastholde dem, ville være tvunget til at smide hver mand de har ind i. Hvis de gør det, vil Frankrig forbløde.
General Petain beordrede, at den franske hær, der den 6. Marts bestod af 20 ½ divisioner, under ingen omstændigheder måtte trække sig tilbage og at der skulle gennemføres modangreb på trods af at dette ville udsætte de franske styrker for tysk artilleri-ild.
Den 29. Marts begyndte fransk artilleri beskydning af de tyske stillinger fra den vestlige bred, hvilket medførte en del tyske tab. En tysk offensiv blev iværksat for at skaffe mulighed for observation af de franske artilleristillinger på den vestlige bred af Meuse. Tyskerne vandt en del terræn, men blev standset af franske forstærkninger.
Tidligt i maj ændrede tyskerne taktik til mindre angreb og modangreb, hvilket gav de franske styrker mulighed for et modangreb mod Fort Douaumont. Dele af fortet blev besat, men blev generobret af tyskerne der tog et stort antal fanger.
Tyskerne skiftede igen taktik til skiftevise angreb på beggesider af Meuse og i juni erobrede de Fort Vaux. Herefter fortsatte de offensiven mod de geografiske mål for den oprindelige plan, Fleury og Fort Souville. De tyske angreb drev en kile ind mellem de franske linier, erobrede Fleury tæt på Citadellet Verdun.
Den tyske indsats blev begrænset for at overføre ressourcer til Somme fronten, hvor en engelsk-fransk aflastningsoffensiv blev
indledt den 1. Juli. Under lokale kampe skiftede byen Fleury hænder seksten gange mellem den 23. juni og den 17. august. Fleury blev totalt ødelagt og arealet så medtaget at den aldrig blev genop-bygget. Et tysk forsøg på at erobre Fort Souville tidligt i juli, blev afvist med artilleri- og håndvåben-ild. Med henblik på at levere yderligere forstærkninger til Somme fronten, blev den tyske offensiv omkring Meuse yderligere reduceret. For at holde franske forstærkninger væk fra Somme fronten, forsøgte tyskerne at tegne et billede af at der kunne forventes flere angreb. I august og december generobrer franske modangreb mange af de tabte områder på østbredden af Meuse og generobrer både Fort Douaumont og Fort Vaux.
Slaget ved Verdun medførte enorme tab. Disse er dog umulige at fastslå præcist, da tidens opgørelses-systemer ikke var præcise eller veldefinerede. Et gennmsnit af de almindeligt forekommende estimater tyder på at både Frankrig og Tyskland mister mellem 3 og 400.000 mand, med lidt større franske tab. Det samlede tab var således på mellem 7 og 800.000 døde, sårede og savnede. Slaget ved Verdun varede i 303 dage og blev det længste og et af historiens mest kostbare slag.