Senest opdateret 3. december 2015

Frankrig

Frankrig var langt fremme med 36 forskellige typer jernbaneartilleri. Fra middeltunge 12 cm. kanoner på åben vogn til haubitser på fra 37 cm til 52 cm.
Obisier de 520 Modèle 1916 (52 cm) var den tungeste. Frankrig udviklede to af disse tunge jernbanekanoner der skulle være svar på den tyske 42 cm. haubits, og dermed være en trussel mod de tyske forter. En blev ødelagt under en forsøgsskydning og den anden nåede ikke at blive leveret inden våbenstilstanden.

USA

Baldwin Locomotive Works afleverede 5 stk 14″/50 caliber jernbanekanoner til de amerikanske styrker i april/maj 1918. Hver monteret på en 22 meter lang og 243 tons jernbanevogn. Vognen havde fire bogier med seks hjul og blev trukket af et standard U.S. Army 2-8-0 locomotive. Med hver kanon fulgte en vogn med en 10-tons kran, to pansrede ammunitionsvogne med 25 granater i hver, to vogne med materiel til anlæggelse af rekyl-grav, en brændstof-vogn og en værkstedsvogn, tre opholdsvogne, en køkkenvogn, a forsyningsvogn og en sanitetsvogn. A Et sjette lokomotiv trak en vogn med hovedkvarteret til Kontreadmiral Charles Peshall Plunkett, en maskinværkstedsvogn, en reservevogn, en opholds-vogn, en køkkenvogn, en forsyningsvogn og en vogn med medicinsk udstyr.
Disse tog blev samlet i havnebyen St. Nazaire I august 1918. De nåede at affyre 782 granater på 25 dage på afstande mellem 27 og 36 kilometer. Hver 36 cm. granat vejede 640 kg. Ved elevation af kanonen på over 15 grader skulle der graves og anlægges en grav til at give plads til kanonens tilbageløb. Disse tog måtte køre langsomt idet selve kanonvognens akseltryk var 22,8 tons og det franske skinne kun var beregnet til max. 18 tons. Endvidere løb vognens lejer varme ved hastigheder over 10 km/t.

England

BL 9.2-inch Gun (23,4 cm)
Tidligt I 1915 blev en del forskellige overskydende Mk III og Mk VI 9.2-inch skibs- og kyst kanoner monteret på jernbanevogne til brug i Frankrig og Belgien. De første affutager tillod sidebevægelse på 10 grader. Ved at køre frem og tilbage I en skinnekurve tillod yderligere sideretning. Højeste elevation var 28 grader og derfor begrænset rækkevidde. Dette øgedes senere til 35 grader.   9.2-inch jernbanekanonerne skød i alt 45,000 granater i løbet af krigen. Ved våbenstilstanden fandtes i alt 16 af disse kanoner Senere kom den specialbyggede Mark XIII jernbanekanon

BL 12 inch haubits (30,5 cm)
Denne jernbane haubits blev bygget efter succesen med BL 9,2 inch kanonen.  Den lignede, men havde ikke noget med 12 inch belejringshaubits Mk II and IV.

BL 12 inch gun Mk IX (30,5 cm)
Overskydende 12 inch Mk IX W marine kanoner opstillet på forskellige jernbanebriske i 1906. De var beregnet som mobilt langtrækkende tungt artilleri på Vestfronten. Der var kun 1 grads sideretningsfrihed, så skinnernes kurve blev brugt som sideretter. Den første rekyle blev absorberet af en hydro-anordning i selve lavetten, der tillod kanonen at løbe ca. 1 meter tilbage. Resten af energien blev opfanget i hele jernbanevognen, der kunne løbe 1-23 meter tilbage (“cradle and rolling recoil”). Dette overflødiggjorde den opstilling af briske de franske og amerikanske jernbanekanoner krævede. Ved krigens slutning fandtes der 4 kanoner af denne slags på Vestfronten.

BL 14 inch gun Mk III (35,6 cm)
Det var to engelske marine kanoner brugt på Vestfronten i 1918. Kanonerne skulle oprindeligt have været monteret som tvillingskyts i det Japanske slagskib Yamashiro. Dette skete dog aldrig. De to kanoner blev kaldt “Scene Shifter” og “Boche Buster”.  Monteringen begyndte i 1916 og var ikke færdig før 1918. Kanonen havde kun 2 grader sideretning, så den blev rettet ved hjælp af skinnernes kurve. Kanonens rekyl blev dels opfanget i affutagen og dels ved at vognen rullede ca. 10 meter tilbage.tilbage. “cradle and rolling recoil”. Vognen blev så trukket på plads igen med et spil og en wire.