Kom til valgaften på Sønderborg Slot den 13. februar – oplev folkeafstemningerne live

Sted: Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Sønderbro 1, Sønderborg, Riddersalen

Tid: Torsdag den 13. februar kl. 19:30-21:30

Vi omdanner Riddersalen på Sønderborg Slot til et valgstudie. Her kan man genopleve de to folkeafstemninger den 10. februar og den 14. marts 1920 i en moderne form.

I aftenens løb vi resultaterne fra forskellige steder i Sønderjylland rulle ind, og vore lokale eksperter, Merete Bo Thomsen, René Rasmussen og Carsten Porskrog Rasmussen, vil kommentere de enkelte resultater. Der vil komme andre indslag med ægte valgstemning.

Og vi klarer hele to folkeafstemninger på én aften – Nordslesvig før pausen og Sydslesvig efter.

Så må vi se, hvordan stemningen svinger. Kom og vær publikum og oplev folkeafstemningen som levende historie. Selv om I kender slutningen, bliver det helt sikkert drønspændende.

Arrangeres af Historisk Samfund for Sønderjylland og Historisk Samfund for Als og Sundeved.

Entré 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af de to foreninger. Øl og vand kan købes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *