Vor trofaste bidragyder Erik Sommer har sendt nedenstående, som vi bringer med en dags forsinkelse – undskyld til både Erik og Wilhelm. /RR
Det er i dag 27. januar (2022) og dermed Kejserens Fødselsdag. Den dato kendte alle i Tyskland, og dagen blev fejret på grundig vis.
Her på ‘StoreKrig’ er der flere indlæg med beskrivelse:
https://denstorekrig1914-1918.dk/28-januar-1915-hejmdal-forbudt-kejserens-foedselsdag-ikke-omtalt-tilstraekkeligt-festligt/
28. JANUAR 1915. HEJMDAL FORBUDT! KEJSERENS FØDSELSDAG IKKE OMTALT TILSTRÆKKELIGT FESTLIGT!
Af rigsdagsmand H.P. Hanssens krigsdagbøger:
Aabenraa d. 26. Januar 1915.
I Dag fik „Hejmdal“s Redaktion i Anledning af Kejserens Fødselsdag Ordre til i Spidsen af Bladet at bringe en Artikel, som forherligede Dagen. Bladets første Side var allerede trykt, da Ordren indløb. Det var af tekniske Grunde umuligt at udføre Ordren. Redaktionen meddelte dette og optog kun en kort i almindelige Udtryk holdt Notits om Fødselsdagen.
Landraaden lagde ikke Skjul paa sin Misfornøjelse, lod Bladet beslaglægge og indberettede Sagen til Overpræsidenten. Et Par Dage efter modtog Redaktionen følgende Skrivelse: „I „Hejmdal” for den 26. Januar har Redaktionen kun omtalt Hs. Majestæt Kejserens og Kongens Fødselsdag paa en meget tarvelig Maade paa Bladets anden Side. ….
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1916-kejserens-foedselsdag-i-en-engelsk-fangelejr/
27. JANUAR 1916. KEJSERENS FØDSELSDAG I EN ENGELSK FANGELEJR
Første Aars Eksercits kulminerede, da hele Lejren den 27. Januar 1916 stilledes op til Parade paa den tyske Kejsers Fødselsdag.
Foran stod Regimentsmusikken fra 3 tyske Jægerbatailloner. Parademarchen begyndte, og Rabetsche stod i Bevidstheden om sin høje Stilling og af tog Parademarchen med en Mine, som var han selve Kejseren.
Se hele denne historie ovenfor på den oprindelige side fra 27. Januar 2015.
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1916-kejserens-foedselsdag-fejret-med-uheld/
27. JANUAR 1916. KEJSERENS FØDSELSDAG FEJRET MED UHELD
Paa Kejserens Fødselsdag [27. januar, RR] havde en Del Officerer og Vagtmestre holdt et større Kalas. Det endte med, at de fandt paa at køre en Tur i en splinterny Jagtvogn. Turen endte brat, for Hestene løb løbsk, og Vognen for lige ind i et Vejtræ og væltede. Hele Agterenden var molesteret.
Man tilkaldte den fungerende Vognsmed, for at han kunde se paa Vognen. Han foreslog, at man sendte Vognen paa en Fabrik og vurderede Skaden til omkring 500 Mark. Min Vagtmester, der ogsaa var til Stede, mente, at han var skruptosset. Han bestemte, at Vognen skulde bringes ud til mig i Spandau. Her spurgte han mig, om jeg kunde reparere den Vogn.
Det kunde jeg sagtens, og Udgifterne vilde beløbe sig til ca. 50 Mark. …
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1916-kejserfoedselsdag-paa-glatis/
27. JANUAR 1916. KEJSERFØDSELSDAG PÅ GLATIS
Vi laa i Ro i en lille Landsby i russisk Polen. Vinteren var streng, høj Luft og knagende Frost, rigtig fint Vejr til Eksercits. Der skulle ogsaa øves dygtigt til en stor Parade paa Kejser Wilhelms Fødselsdag. …
Paraden skulde foregaa i Byen i Nærheden af vort Kvarter. Alle Forberedelser blev foretaget med prøjsisk Grundighed. Der blev rejst Tribuner til den høje Stab og til Musikerne, Grantræer blev plantet langs Vejen, hvor Paraden skulle foregaa. Paa Vejen blev der strøet Sand; den var nemlig glat som et Spejl.
Ved Parolen den 26. Januar om Aftenen blev det bekendtgjort, at alt og alle skulde være i bedste Orden; alt skulde pudses og blankes. Vi skulde træde an et Kvarter over otte, og Afmarchen skulde finde Sted Klokken halvni til Poppenikli.
Kejserens Fødselsdag den 27. Januar oprandt ikke med Frost og Solskin, men med øsende Regn. Da vi ankom til Poppenikli, var hele Paradepladsen forvandlet til en Isbane. …
Musikken satte i, der blev kommanderet „March!” men, o ve! Ingen kunde staa paa Benene! Naar endelig en Afdeling kom hen i Nærheden af Tribunen, blev der naturligvis kommanderet „Giv Agt!“ og saa gjaldt det jo om at se derhen, hvor de høje Herrer stod; men enhver, der var altfor ivrig, gik sig en Tur paa Bagen. …
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1917-ankersen/
27. JANUAR 1917 – ANKERSEN: “EN VIRKELIG FORNØJELIG FEST”
.. Infanterie-Regiment Nr. 63, der i januar befandt sig på østfronten. …
Ved siden af sørgede vi så for, at kammeratskabet og selskabeligheden ikke gik tabt og fejrede mange muntre aftner. Særlig den 27. januar, kejserens fødselsdag, blev en stor fest. Vi havde bestilt vin og likør fra Tyskland, men det ville ikke ankomme. Så fejrede vi i stedet den 27. grundigt med øl og snaps fra kantinen. Mit kvarter blev udvalgt som festsal, da det var det største. Værelset blev dekoreret smuk med grønt gran og alle officerer fra 2. bataljon forsamledes her til en virkelig fornøjelig fest.
Nogle dage senere ankom forsendelsen fra Tyskland, og da vi befandt os så vel sammen, afholdt vi den 30. en ekstrafest, der blev endnu mere livlig end den første.
– –
I øvrigt om Wilhelm 2. af Tyskland:
Født 27. januar 1859, død 4. juni 1941. Han sad på tronen fra den 15. juni 1888 til den 9. november 1918.
Wilhelm blev i 1881 gift med prinsesse Augusta Viktoria af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg. De fik syv børn, seks sønner og en datter.
Som ældste barnebarn af dronning Victoria var Wilhelm fætter til Georg 5. af Storbritannien.
Wilhelm blev født med flere fysiske skader som følge af en kompliceret sædefødsel. Blandt andet var nerverne i hans venstre arm skadet omkring skulderen (Erbs parese). Det påvirkede nerverne i den øvre del af armen, så den aldrig voksede helt ud. Som voksen var den venstre arm derfor 13 cm kortere end den højre. Hans venstre hånd var omtrent halvt så stor som hans højre, og han holdt den skjult på de fleste fotografier.
Wilhelm var veltalende og havde sans for dramatiske effekter. Han var samtidens ubestridelige berømthed og medieyndling, og er blevet kaldt den første ugebladskonge, idet han fyldte pressen med billeder og stof fra sine rejser og arrangementer. Han var musikalsk og sprogkyndig, en ret god taler og havde et udpræget socialt væsen, som satte pris på selskabslege og slapstick-humor. Da han var meget kundskabsrig, kunne han konversere bredt.
Hædersbevisninger og ordener: Danmark: Ridder af Elefantordenen (1879). Norge: Ridder af Den Norske Løve (1904).
https://snl.no/Vilhelm_2._-_tysk_keiser_1888-1918 oplyser:
Fra 1889 har han hvert aar, med undtagelse af 1905, foretaget rekreationsreiser til den norske vestkyst. … Det skyldtes for en væsentlig del hans raske og velorganiserede hjælpeekspedition til Aalesund efter den store brand i 1904, at det lykkedes at afverge en øjeblikkelig nødstilstand i den herjede by.
(Fra 1. utgave av Aschehougs leksikon, 1906–13).
Den norske Wikipedia har på https://no.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_II_av_Tyskland
et afsnit med overskriften Norgesvenn:
“Vilhelm II var begeistret for Norge og norsk natur. I tiden før første verdenskrig reiste han hver sommer på det såkalte Nordlandfahrt, et tokt med keiseryachten SMY «Hohenzollern» til Vestlandet og de vestlandske fjordene. Totalt tilbrakte han mer enn fire år ombord i SMY «Hohenzollern».”
“I 1913 ga han Vangsnes ved Sognefjorden en kjempestatue av vikinghelten Fridtjof den frøkne. Han var selv romantisk fascinert av vikingtiden.”
Nævnte statue af Fridtjof er 22 meter høj.
“Kejserskibet” med navnet ‘Hohenzollern’ var bygget 1876 – 1880. Det var en hjuldamper, 90 meter langt, 10 meter bredt (plus hjulene, samlet bredde 17,7 m) og havde en besætning på ca. 150 mand. Wilhelm II blev kejser i 1888, og brugte i juli skibet til besøg i Sankt Petersburg, Stockholm og København. Den ‘marinebegejstrede’ kejser rejste året efter, i juli 1889, på skibet på en ‘Nordlandrejse’, frem til Nordkap (i Norge). Formodentlig med sin familie, dvs. ægtefælle og børn. (Ældste søn, kronprins Wilhelm, blev født i 1882). Derefter i 1889 og følgende år fulgte en lang række rejser på skibet til mange europæiske lande, inkl. i Middelhavet, også med besøg hos den osmanniske sultan Abdülhamid II i Konstantinopel.
I april 1893 blev et nyt skib med samme navn, Hohenzollern, taget i brug. Det var 120 meter langt, 14 meter bredt, og havde en besætning på op til 350 mand. Som supplement til damp-driften havde skibet 3 master med i alt 436 m² sejl. https://de.wikipedia.org/wiki/Hohenzollern_(Schiff,_1893) oplyser:
“Die Hohenzollern war kein sonderlich gutes Seeschiff. Die Bewegungen im Seegang waren wenig angenehm, das Schiff begann bereits früh und stark zu schlingern. Der Fahrtverlust gegen See war nur gering, auch konnte die Yacht gut beiliegen. Die Manövriereigenschaften waren jedoch nur mittelmäßig.”
Den gamle Hohenzollern blev omdøbt til Kaiseradler. Dette skib blev i 1895 brugt ved indvielsen af Kielerkanalen, som indtil 1948 hed Kaiser-Wilhelm-Kanal. Opkaldt efter Wilhelm II’s farfar, idet bygningen af kanalen blev påbegyndt i 1887 under kejser Vilhelm I.
Vor trofaste bidragyder Erik Sommer har sendt nedenstående, som vi bringer med en dags forsinkelse – undskyld til både Erik og Wilhelm. /RR
Det er i dag 27. januar (2022) og dermed Kejserens Fødselsdag. Den dato kendte alle i Tyskland, og dagen blev fejret på grundig vis.
Her på ‘StoreKrig’ er der flere indlæg med beskrivelse:
https://denstorekrig1914-1918.dk/28-januar-1915-hejmdal-forbudt-kejserens-foedselsdag-ikke-omtalt-tilstraekkeligt-festligt/
28. JANUAR 1915. HEJMDAL FORBUDT! KEJSERENS FØDSELSDAG IKKE OMTALT TILSTRÆKKELIGT FESTLIGT!
Af rigsdagsmand H.P. Hanssens krigsdagbøger:
Aabenraa d. 26. Januar 1915.
I Dag fik „Hejmdal“s Redaktion i Anledning af Kejserens Fødselsdag Ordre til i Spidsen af Bladet at bringe en Artikel, som forherligede Dagen. Bladets første Side var allerede trykt, da Ordren indløb. Det var af tekniske Grunde umuligt at udføre Ordren. Redaktionen meddelte dette og optog kun en kort i almindelige Udtryk holdt Notits om Fødselsdagen.
Landraaden lagde ikke Skjul paa sin Misfornøjelse, lod Bladet beslaglægge og indberettede Sagen til Overpræsidenten. Et Par Dage efter modtog Redaktionen følgende Skrivelse: „I „Hejmdal” for den 26. Januar har Redaktionen kun omtalt Hs. Majestæt Kejserens og Kongens Fødselsdag paa en meget tarvelig Maade paa Bladets anden Side. ….
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1916-kejserens-foedselsdag-i-en-engelsk-fangelejr/
27. JANUAR 1916. KEJSERENS FØDSELSDAG I EN ENGELSK FANGELEJR
Første Aars Eksercits kulminerede, da hele Lejren den 27. Januar 1916 stilledes op til Parade paa den tyske Kejsers Fødselsdag.
Foran stod Regimentsmusikken fra 3 tyske Jægerbatailloner. Parademarchen begyndte, og Rabetsche stod i Bevidstheden om sin høje Stilling og af tog Parademarchen med en Mine, som var han selve Kejseren.
Se hele denne historie ovenfor på den oprindelige side fra 27. Januar 2015.
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1916-kejserens-foedselsdag-fejret-med-uheld/
27. JANUAR 1916. KEJSERENS FØDSELSDAG FEJRET MED UHELD
Paa Kejserens Fødselsdag [27. januar, RR] havde en Del Officerer og Vagtmestre holdt et større Kalas. Det endte med, at de fandt paa at køre en Tur i en splinterny Jagtvogn. Turen endte brat, for Hestene løb løbsk, og Vognen for lige ind i et Vejtræ og væltede. Hele Agterenden var molesteret.
Man tilkaldte den fungerende Vognsmed, for at han kunde se paa Vognen. Han foreslog, at man sendte Vognen paa en Fabrik og vurderede Skaden til omkring 500 Mark. Min Vagtmester, der ogsaa var til Stede, mente, at han var skruptosset. Han bestemte, at Vognen skulde bringes ud til mig i Spandau. Her spurgte han mig, om jeg kunde reparere den Vogn.
Det kunde jeg sagtens, og Udgifterne vilde beløbe sig til ca. 50 Mark. …
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1916-kejserfoedselsdag-paa-glatis/
27. JANUAR 1916. KEJSERFØDSELSDAG PÅ GLATIS
Vi laa i Ro i en lille Landsby i russisk Polen. Vinteren var streng, høj Luft og knagende Frost, rigtig fint Vejr til Eksercits. Der skulle ogsaa øves dygtigt til en stor Parade paa Kejser Wilhelms Fødselsdag. …
Paraden skulde foregaa i Byen i Nærheden af vort Kvarter. Alle Forberedelser blev foretaget med prøjsisk Grundighed. Der blev rejst Tribuner til den høje Stab og til Musikerne, Grantræer blev plantet langs Vejen, hvor Paraden skulle foregaa. Paa Vejen blev der strøet Sand; den var nemlig glat som et Spejl.
Ved Parolen den 26. Januar om Aftenen blev det bekendtgjort, at alt og alle skulde være i bedste Orden; alt skulde pudses og blankes. Vi skulde træde an et Kvarter over otte, og Afmarchen skulde finde Sted Klokken halvni til Poppenikli.
Kejserens Fødselsdag den 27. Januar oprandt ikke med Frost og Solskin, men med øsende Regn. Da vi ankom til Poppenikli, var hele Paradepladsen forvandlet til en Isbane. …
Musikken satte i, der blev kommanderet „March!” men, o ve! Ingen kunde staa paa Benene! Naar endelig en Afdeling kom hen i Nærheden af Tribunen, blev der naturligvis kommanderet „Giv Agt!“ og saa gjaldt det jo om at se derhen, hvor de høje Herrer stod; men enhver, der var altfor ivrig, gik sig en Tur paa Bagen. …
https://denstorekrig1914-1918.dk/27-januar-1917-ankersen/
27. JANUAR 1917 – ANKERSEN: “EN VIRKELIG FORNØJELIG FEST”
.. Infanterie-Regiment Nr. 63, der i januar befandt sig på østfronten. …
Ved siden af sørgede vi så for, at kammeratskabet og selskabeligheden ikke gik tabt og fejrede mange muntre aftner. Særlig den 27. januar, kejserens fødselsdag, blev en stor fest. Vi havde bestilt vin og likør fra Tyskland, men det ville ikke ankomme. Så fejrede vi i stedet den 27. grundigt med øl og snaps fra kantinen. Mit kvarter blev udvalgt som festsal, da det var det største. Værelset blev dekoreret smuk med grønt gran og alle officerer fra 2. bataljon forsamledes her til en virkelig fornøjelig fest.
Nogle dage senere ankom forsendelsen fra Tyskland, og da vi befandt os så vel sammen, afholdt vi den 30. en ekstrafest, der blev endnu mere livlig end den første.
– –
I øvrigt om Wilhelm 2. af Tyskland:
Født 27. januar 1859, død 4. juni 1941. Han sad på tronen fra den 15. juni 1888 til den 9. november 1918.
Wilhelm blev i 1881 gift med prinsesse Augusta Viktoria af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg. De fik syv børn, seks sønner og en datter.
Som ældste barnebarn af dronning Victoria var Wilhelm fætter til Georg 5. af Storbritannien.
Wilhelm blev født med flere fysiske skader som følge af en kompliceret sædefødsel. Blandt andet var nerverne i hans venstre arm skadet omkring skulderen (Erbs parese). Det påvirkede nerverne i den øvre del af armen, så den aldrig voksede helt ud. Som voksen var den venstre arm derfor 13 cm kortere end den højre. Hans venstre hånd var omtrent halvt så stor som hans højre, og han holdt den skjult på de fleste fotografier.
Wilhelm var veltalende og havde sans for dramatiske effekter. Han var samtidens ubestridelige berømthed og medieyndling, og er blevet kaldt den første ugebladskonge, idet han fyldte pressen med billeder og stof fra sine rejser og arrangementer. Han var musikalsk og sprogkyndig, en ret god taler og havde et udpræget socialt væsen, som satte pris på selskabslege og slapstick-humor. Da han var meget kundskabsrig, kunne han konversere bredt.
Hædersbevisninger og ordener: Danmark: Ridder af Elefantordenen (1879). Norge: Ridder af Den Norske Løve (1904).
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_2._af_Tyskland
https://snl.no/Vilhelm_2._-_tysk_keiser_1888-1918 oplyser:
Fra 1889 har han hvert aar, med undtagelse af 1905, foretaget rekreationsreiser til den norske vestkyst. … Det skyldtes for en væsentlig del hans raske og velorganiserede hjælpeekspedition til Aalesund efter den store brand i 1904, at det lykkedes at afverge en øjeblikkelig nødstilstand i den herjede by.
(Fra 1. utgave av Aschehougs leksikon, 1906–13).
Den norske Wikipedia har på
https://no.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_II_av_Tyskland
et afsnit med overskriften Norgesvenn:
“Vilhelm II var begeistret for Norge og norsk natur. I tiden før første verdenskrig reiste han hver sommer på det såkalte Nordlandfahrt, et tokt med keiseryachten SMY «Hohenzollern» til Vestlandet og de vestlandske fjordene. Totalt tilbrakte han mer enn fire år ombord i SMY «Hohenzollern».”
“I 1913 ga han Vangsnes ved Sognefjorden en kjempestatue av vikinghelten Fridtjof den frøkne. Han var selv romantisk fascinert av vikingtiden.”
Nævnte statue af Fridtjof er 22 meter høj.
“Kejserskibet” med navnet ‘Hohenzollern’ var bygget 1876 – 1880. Det var en hjuldamper, 90 meter langt, 10 meter bredt (plus hjulene, samlet bredde 17,7 m) og havde en besætning på ca. 150 mand. Wilhelm II blev kejser i 1888, og brugte i juli skibet til besøg i Sankt Petersburg, Stockholm og København. Den ‘marinebegejstrede’ kejser rejste året efter, i juli 1889, på skibet på en ‘Nordlandrejse’, frem til Nordkap (i Norge). Formodentlig med sin familie, dvs. ægtefælle og børn. (Ældste søn, kronprins Wilhelm, blev født i 1882). Derefter i 1889 og følgende år fulgte en lang række rejser på skibet til mange europæiske lande, inkl. i Middelhavet, også med besøg hos den osmanniske sultan Abdülhamid II i Konstantinopel.
I april 1893 blev et nyt skib med samme navn, Hohenzollern, taget i brug. Det var 120 meter langt, 14 meter bredt, og havde en besætning på op til 350 mand. Som supplement til damp-driften havde skibet 3 master med i alt 436 m² sejl.
https://de.wikipedia.org/wiki/Hohenzollern_(Schiff,_1893) oplyser:
“Die Hohenzollern war kein sonderlich gutes Seeschiff. Die Bewegungen im Seegang waren wenig angenehm, das Schiff begann bereits früh und stark zu schlingern. Der Fahrtverlust gegen See war nur gering, auch konnte die Yacht gut beiliegen. Die Manövriereigenschaften waren jedoch nur mittelmäßig.”
Den gamle Hohenzollern blev omdøbt til Kaiseradler. Dette skib blev i 1895 brugt ved indvielsen af Kielerkanalen, som indtil 1948 hed Kaiser-Wilhelm-Kanal. Opkaldt efter Wilhelm II’s farfar, idet bygningen af kanalen blev påbegyndt i 1887 under kejser Vilhelm I.