Julegaveidé: Danmarks bedste flyver som bog eller lydbog

Den sønderjyske pilot Christian Johannsens vilde og vanvittige livshistorie rulles op i bogen “Danmarks bedste flyver” af René Rasmussen.

Født i 1890 i Lendemark ved Bylderup-Bov, opvokset mellem Aabenraa og Flensborg – og temmelig sikkert den første sønderjyde, der fløj i en flyvemaskine (1912). Tysk krigsflyver 1917-1918 og pilot i Danmark 1919-1928. Det var her, han blev kendt som “Danmarks bedste flyver.” Pilot i Tyskland 1928-1944 med rejser til Kina (1929) og over Atlanten (1931) som den første sønderjyde – og den anden dansker. i 1930’erne involveret i den top-hemmelige tyske genoprustning og under 2. verdenskrig med en rang svarende til kaptajn i Luftwaffe.

352 sider, rigt illustreret. Prislejet er ca. 250-300 kr i boghandelerne for den trykte bog.

13 timer 52 minutter. Prislejet er ca. 115-130 kr i netboghandlerne for lydbogen.

Anmelderne skrev:

”Underholdende, oplysende og godt researchet. Vældig flot arbejde. (…)  Absolut en af de mest interessante bøger om tidlig dansk flyvning i mange år.” (Tidsskriftet FLYV).

”En åndeløst spændende flyvning gennem den tysk-danske historie.” (Nordschleswiger).

”En smukt illustreret og velresearchet bog … René Rasmussen har udført et grundigt kildestudium og har præsteret et sammenhængende, letlæst og fængende narrativ. Bogen kan varmt anbefales .” (Krigshistorisk Tidsskrift).

“Kan varmt anbefales til alle, der vil vide mere om dansk flyvnings krigs- og kulturhistorie.” (Weekendavisen).

“Den indbydende illustrerede bog byder på spændende læsning i form af skildringen af den fascinerende og farverige sønderjyske skikkelse.” (Historie-online).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *