Senest ændret den 7. oktober 2023 12:40
Sæt kryds i kalenderen:
Lørdag den 11. november 2023 er der Historisk Dag på Sønderborg Slot med Første Verdenskrig som tema.
Flere informationer følger senere!
Fra klokken 10 om formiddagen til kl. 22 om aftenen vil huset summe af aktiviterer.
“Westfront 1916” kommer og viser uniformer og udrustning fra Første Verdenskrig.
I slotsgården vil der kunne købes mad fra en gullasch-kanon.
I Riddersalen er der spændende interviews med forfattere og koncert med sange om Første Verdenskrig. Adam Holm interviewer bl.a. forfatterne Tom Buk-Swienty, Anna Elisabeth Jessen, Claus Bundgård Christensen og Karsten Skov.
Der er foredrag med Kaare Johannesen, boder og stande, hvor man kan møde forfattere, foreninger og museer, bøger kan købes til favørpris og forfatteren står klar til at signere.
Blandt de forfattere, man kan møde, er Milert Schultz, Gitta Bechshøft og Ditte Kolbæk.
Der er premiere på det svenske metalband SABATONs timelange dokumentarfilm/musikvideo The War to end all Wars med sange fra bandets seneste album.
Mød de frivillige fra Sønderjyderne og Den store Krig og find ud af, om din forfader måske var med i krigen.
Mød også folkene fra Toftlund Lokalhistoriske Arkiv, der har udgivet en imponerende og grundig bog om sognets historie under Første Verdenskrig.
Der er stande fra Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord, Zeppelin Tønder og Deutsches Museum Nordschleswig.
Køb flotte plakater og t-shirts i standen hos WW1 Poster
Om aftenen er der koncert i Riddersalen med MALM, der spiller sange, der er inspireret af Kresten Andresens feltpostbreve.
MALM giver koncert med sange om sønderjyden Kresten Andresen (1890-1916)
Mere følger, når programmet er klart!
Vil gerne være med ,en jeg bor i Sydslesvig og kan kun tilmelde mig, hvis jeg har dansk telefon?
Har også skrevet til Rene’ ?!!!
Hej Carsten
Billetsystemet er indrettet til danske telefonnumre, og derfor kan man desværre ikke forudbestille billetter uden et dansk telefonnummer. Men det er muligt at købe billetter ved ankomst.
Vi forventer et godt besøg, men det er et stort hus, og det ville overraske mig, hvis vi skulle løbe tør for billetter 🙂 Forudbestilling er først og fremmest for at spare gæster for evt. kø – og for et give os et fingerpeg om, hvor meget mad der skal være i gullasch-kanonen.
mvh
René