Den lykkeligste begivenhed
Den 3. september kl. 19 – 21:30
Foredrag ved René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot
Genforeningen i 1920 blev i samtiden kaldt den lykkeligste begivenhed i Danmarks historie.
Efter 56 års tysk styre afgjorde sønderjyderne med stemmesedlen, hvilket land, de ønskede at tilhøre.
Forud var gået hårde kampe og mange diskussioner. Men ved de to folkeafstemninger den 10. februar og den 14. marts afgjorde sønderjyderne, hvor grænsen skulle ligge.
Museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderjylland fortæller den dramatiske, rørende og til tider morsomme historie om dengang, Sønderjylland vendte hjem til Danmark.
Foredraget er en optakt til turen “Gensyn med Genforeningen”, men er åbent for alle interesserede.
BEMÆRK: Foredraget finder sted i Dyssegårdskirkens Sognegård, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup
Fri entré