Flere billetter til salg: Der er stadig ledige pladser til Kasper Nissens foredrag om pyskiske krigsskader

Museum Sønderjylland har sat ekstra 100 billetter til salg til Kasper Nissens foredrag den 22. februar kl. 19:30 på Sønderborg Slot om psykiske krigsskader.

Pga. den store interesse for foredragsrækken om sønderjyder og Første Verdenskrig, er der indkaldt en ekstra brandvagt til det fjerde og sidste foredrag i rækken. Det betyder, at vi kan lukke ekstra 100 tilhørere ind.

Om foredraget
Det er nu over 100 år siden, at den danske stat overtog forsorgen for de mange tusinde sønderjyder, der havde kæmpet på tysk side i 1. Verdenskrig og pådraget sig svære skader på både krop og sjæl.

Med afsæt i breve, sygejournaler og fotografier fortæller Kasper Nissen om de krigsdeltagere, der var for traumatiserede at genoptage den tilværelse, de slap før krigen, og om deres kamp for at finde en plads i livet og samfundet efter oplevelserne i skyttegravshelvedet.

Hermed gives der indblik i et overset og fortiet aspekt af såvel historien om de sønderjyske krigsdeltagere som dansk psykiatrihistorie.

Foredraget følger de berørte soldater fra indkaldelsen til sindssygeanstalterne, og undervejs kommer foredragsholderen også ind på mit eget forhold til krigen og dens betydning for hans familiehistorie.

Endelig vil Kasper Nissen drage nogle paralleller til nutiden og give et bud på, hvad vi kan bruge erfaringen med de psykiske krigsinvalider fra Sønderjylland til i dag.

Om foredragsholderen
Adjunkt, Kasper Nissen er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Til daglig er han lærer på Rysensteen Gymnasium i København.

Han er opvokset i Bylderup og student fra Tønder Gymnasium i 2007.

Billetter kan købes on-line på Museum Sønderjyllands hjemmeside lige her: Museum Sønderjylland (msj.dk)

3 tanker om “Flere billetter til salg: Der er stadig ledige pladser til Kasper Nissens foredrag om pyskiske krigsskader”

  1. Hej Storm
    Mange tak for dit spørgsmpl. Ligesom de foregående tre foredrag er det meningen, at de vil blive optaget af tv-stationen DKSyd, der nogle dage efter foredraget vil gøre det offentligt tilgængeligt på deres YouTube-kanal.
    mvh
    René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *