“Et af krigens Ofre” blev udgivet 1919 af pastor Tonnesen, Hoptrup.
Hæftet er indbundet i hårdt omslag, hvori der ligger et fortrykt hæfte med opbyggelige & trøstende tekster samt 1-2 sider, hvorpå der kan skrives en kort levnedsbeskrivelse for den enkelte. Hæftet er stilet til dem, hvis slægtninge “hviler i fremmed jord” og er i alt på 20 sider.
Forordet lyder:
“Meningen med denne Bog.
Hvis den slægtning, som nu hviler i fremmed Jord, var bleven begravet paa en af vore hjemlige Kirkegaarde, saa havde hans Paarørende efter Evne bestilt en Gravsten hos en Stenhugger, og derpaa havde de sat hans Navn og hans Fødselsdag og hans Dødsdag. Og nedenunder havde de sat et Bibelsprog eller et Salmevers, som maaske baade han og de havde fundet Trøst i. Denne Gravsten med sin Indskrift paa Familiens Gravsted vilde saa have staaet som et Minde for den kommende Slægt om den Hedengangne.
Da vi veed, at dette desværre er udelukket, saa har jeg tilbudt, at jeg vilde sætte ham en Mindesten ved denne Bog, som kan opbevares i Familien og bære Vidnesbyrd om det Offer, som denne har maattet bringe.
Hoptrup, i Februar 1919. Tonnesen.”
I arkivet på Sønderborg Slot findes pt. kun 2 af disse bøger/hæfter med mindeord over hhv. Anton Petersen Gubi (1895-1915) og Rasmus Jessen Petersen (1886-1916).
På det Kongelige Bibliotek kan man se et scannet eksemplar af dette hæfte, men uden mindeord.
På det private website Ravsted Lokalhistorie kan ses et eksemplar af hæftet med mindeord for Andreas Andersen (1878-1915). Dette hæfte er scannet med en del supplerende oplysninger og billeder.
Tak for præsentationen af hæftet.: “Et af krigens ofre” skrevet af pastor Tonnesen fra Hoptrup, som virkeligt havde tænkt på de mange, der ikke fik et gravsted nær familien i deres hjemsogn.
Min kusine Gudrun Spies f. Holm i Bevtoft opbevarer et eksemplar af hæftet med mindeord over hendes morfar købmand Niels Andersen Hansen fra Bevtoft, der faldt på Østfronten i Polen den 3. august 1915, og ligger begravet i en lille skov ved Narew floden.
Gudrun og jeg vil gerne ved lejlighed komme forbi museet på Sønderborg Slot, så I kan affotografere ovennævnte samt andre effekter fra Den Store Krig. Bl.a. det brev, som Niels Andersen skrev dagen før, han faldt.
Gudrun Spies og jeg er meget interesseret i at høre fra andre, der måtte have kendskab til Niels Andersen Hansens regiment: Infanteri-regiment nr. 229, der efter 2 måneders træning ved Flensborg blev sendt til Østfronten.
Med mange hilsner fra Mogens Ladegaard mail: mogens.ladegaard@gmail.com tlf. 23 74 97 47
Til Mogens Ladegaard.
Tak for din kommentar.
Send en mail til mig, så kan vi aftale et møde på Sønderborg Slot, der kan passe i jeres (og min) kalender.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Søgning på arkiv.dk viser, at der findes nogle få eksemplarer mere af “Et af krigens Ofre”.
På https://arkiv.dk/vis/4933274 (Hoptrup Sogn) står:
“Pastor Hans Tonnesen, Hoptrup, skriver om hensigten med denne bog: Da så mange familier efter Første Verdenskrig ikke kan sætte en gravsten for deres mistede familiemedlem, vil pastoren tilbyde at sætte en mindesten med denne bog. Bogen er læderindbundet med guldtryk, gotisk skrift og sort bånd, med religiøse tekster, fotos og tegninger af gravsteder og kirkegårde i de områder, sønderjyderne faldt.
Første kapitel har det ofte brugte udtryk, I fremmed Jord, og bogen sluttes med Chr. Richards salme, Opstandelseshaabet.
Hans Tonnesen (1854-1935) var præst i Hoptrup, og mistede sin yngste søn Theodor i august 1915.
( https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-t/tonnesen-theodor-1895-1915 )
Hans Tonnesen bidrog fra først i krigen med tekster og støtte til udgivelser for og om soldaterne og deres familier.”
Hans Tonnesens liv og præstegerning er udførligt beskrevet i artiklen “Hans Tonnesen. En nordslesvigsk præst” af Jens Holdt og bragt i Sønderjyske Årbøger, årg. 74 Nr. 2 (1962). Bogen ‘Et af krigens Ofre’ er dog ikke nævnt.
Fra artiklen kan citeres:
“Pastor Tonnesen i Hoptrup, kendt som Indre Missions formand i sin tid, er en af de betydelige nordslesvigske præster i nyere tid, måske den betydeligste.”
“Ret snart begyndte han udgivelsen af et lille traktatblad »Sædekornet«, som så efter tilskyndelse fra Amalie Nielsen, Kassø, Hjordkær sogn, fra 1883 blev til et regelmæssigt 14-dages opbyggelsesblad, fra 1895 ugeblad. Bladet, redigeret af Tonnesen indtil 1920, blev – med stigende sidetal og litterær standard – en anerkendt journalistisk bedrift, som ikke blot har forsynet nordslesvigske hjem i titusindtal med sund kristelig føde, men også har været med til at pleje dansk sprog og kultur i udlændighedstiden.”
“Tonnesen bekendte sig som hjemmetysker og var loyal tysk embedsmand, men hans virke foregik så godt som udelukkende på dansk. Han var ikke videre interesseret i at få indført tyske gudstjenester i kirken.”
“Også hans egen 20-årige yngste søn Theodor faldt 1915 i Sydpolen sammen med en nordslesvigsk kammerat. Faderen havde ved krigens udbrud straks telegrafisk kaldt ham hjem fra en uddannelsesplads i gartneriet på en østjysk herregård.”
Pastor Tonnesen i Hoptrup har udgivet en anden bog:
“Vi som ikke faar vore sønner hjem igen”
Link til kongelige bibliotek.
http://www5.kb.dk/e-mat/ww1/130019386989.pdf
Følgende faldne er omtalt:
Andreas Grube
Theodor Tonnesen
Johannes Raben
Jørgen Rudbeck
Lebeck
Jørgen Gamborg
Hans Bertelsen, Galsted