Forlaget har besluttet at trykke et nyt oplag af Martin Bo Nørregård og René Rasmussens bog “Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent”.
Bogen, der handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet, udkom 1. november 2017.
Den må have ligget under mange juletræer, for blot tre måneder senere var næsten hele første oplag væk!
Nu har forlaget, Historisk Samfund for Sønderjylland, besluttet at trykke et 2. oplag.
Bogen kan allerede nu bestilles hos boghandlere eller direkte hos forlaget. Den koster 149,- kr (vejl.).
“En rystende, men fremragende beretning” skriver historie-online.dk
Forfatterne forsøger ved hjælp af tysk, fransk og sønderjysk kildemateriale, et meget stort fotomateriale og helt nytegnede kort at komme så tæt på begivenhederne som muligt og besvare spørgsmålene:
Hvad skete der egentlig i skyttegravene ved Moulin den 6. juni 1915?
Hvad var baggrunden for angrebet og hvordan forløb kampene?
Hvorfor gik et så galt?
Mere end 100 soldater fra Sønderjylland mistede livet denne ene dag – herunder ikke færre end tre par brødre: Hans og Karl Baller fra Sønderborg; Andreas og Otto Schwarz fra Broager og Hinrich og August Hansen fra Als.
Vi er helt tæt på begivenhederne, når forfatterne lader de sønderjyske soldater selv komme til orde. Men forfatterne bevarer hele tiden overblikket over kampenes overordnede forløb ved at holde de talrige øjenvidneskildringer op mod franske og tyske hærberetninger.
Øjenvidneskildringer fra bogen:
“Frygtelig ser skyttegravene ud. Her rager et gevær op, dér en arm, dér en fod. Der findes ikke en håndsbredde jord, der ikke er oversået med granatsplinter.” (Wilhelm Jürgensen, løjtnant)
“Med ét kom kammeraten Lorenz Peter Jørgensen fra Skovby i Vedsted Sogn løbende ind i dækningsrummet fra skyttegraven med rædslen malet i sit ansigt og råbte skrækslagen: ‘De kommer! De kommer!’ Med den sidste stavelse på læben styrtede han død om på trappen, ramt i baghovedet af en geværkugle, som trængte ud gennem panden.“ (Hans Petersen, 1. kompagni)
“Løjtnant Hans Baller, som havde ført 9. kompagni frem til afløsning, forsvarede sig stående på brystværnet med sit blankvåben mod den sorte fjende, indtil han sank bagover, ned i graven.” (Kaptajn Kosegartens beskrivelse af Hans Ballers død).
“Der var ikke mere tale om at skyde. Hurtigt drejede jeg mit gevær og slog med kolben. De blev mig imidlertid for mange; 5-6 mand fór løs på mig, og jeg måtte flygte efter at have slået et par ned.” (Anonym øjenvidneskildring i et feltpostbrev)
“Blodet flød i stride strømme, det så ud som i et slagteri.” (Karl Klemmensen, sanitetssoldat)
“Man er nødt til selv at have mærket lugten af denne mere end én kilometer lange, menneskelige massegrav, før man kan forstå den voldsomme kvalme, der overvælder én. Åh! Hvor var den afskyelig og gennemtrængende, denne lugt af slagmark; den gennemtrænger én; påvirker én; forfølger én; forgifter éns krop og sjæl!” (Fernand Basty, fransk løjtnant, om det syn, der mødte ham, da han inspicerede de erobrede tyske skyttegrave).
