Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
skulle have når jeg kom ud af stillingen igen. Dagene gik rask derhenad, den 15. gik det ud igen og straks samme nat skulle der pigtråd trækkes ud for det højre maskingevær, da vi nu kun var 3 gamle i Gruppe Kain, bestemte han mig til dette arbejde og straks begyndte jeg derpå, med 3 infanterister gik jeg ud af graven for at se mig lidt for, og denne nat gik det storartet, i ¼ time var vi færdige og jeg kunne lægge mig til ro helt til næste nat så sov
jeg hele dagen, om middagen var jeg vågen i en time, men så sov jeg igen og om aftenen spiste jeg godt inden jeg gik ud, først hen om kl. 12 ville det lykkes mig at gå ud til Tråden[?], det knitrede i et væk der i nærheden [usikker fortolkning], jeg tænkte mig straks at det giver noget i nat, men jeg var ligeglad og gik med godt mod over dækningen lige hen hvor jeg aftenen i forvejen var blevet færdig, der begyndte jeg nu, den første rulle gik godt, den anden sad også godt, men nu kom der ingen ….
Min farfar skriver i sin beretning fra krigen følgende:
“Kl. 5 skal jeg på lyttepost. Vi stiller os op i skyttegraven 4 mand. den ene er min gruppefører underofficer Meyer. En underofficer af det afløste regiment skal føre os derned. Vi dukker os mens vi går ned af løbegraven og holder fast i pælene og fletværket i gravens vægge. Bunden i graven er fedtet og vi glider hvert øjeblik. Et sted, hvor jeg har lidt udsigt over løbegravens rand, ser jeg noget lyne og gnistre, jeg visker til Lorenz, som går lige bag ved mig: “Så du det?”, “Det er stærkstrøm” visker han tilbage. Et lille stykke længere fremme passerer vi gennem et sort hul, det er passagen under pigtråden og her er graven dækket til, for at pigtråden der er ladet med 2000 volt højspænding ikke skal hænge ned i graven. Det er døden at røre ved den. jeg ryster lidt i benene, da jeg kravler igennem.”
Så den knitrende tråd kunne tyde på at det er højspænding i tråden.
En meget god forklaring på ordet “knitre”, som virker mærkeligt i sammenhængen. Jeg har indtil i dag ikke været klar over, at de dengang også brugte stærkstrøm som hindremiddel. Hvordan fik de mon lavet strømmen ude i felten? Mobile dieseldrevne generatorer ligesom nu?
Her nogle begreber fra krigen forklaret.
http://sundgaufront.j-ehret.com/fachbegriffe.htm
En bekræftelse på at de brugte stærkstrøm.
Verwendung von Draht (auch mit Starkstrom geladen) und Stacheldraht in vielen Formen, um das Gelände ungangbar zu machen.
Jeg har forgæves forsøgt at finde ud af hvordan de generede højspændingen.
“Sønderjyder” har en side for Johannes Peter Michelsen (1892-1918), hvor hans enhed er anført som Starkstrom-Kompagnie 130.
Knitre kan også være soldaterjargon for skydning og især maskingeværild
Jeg mener også, der skal stå “Tråden” i tredje linje på anden side . Han staver åbenbart tråd på sønderjysk dvs med i eller j i stedet for d. Fjerde linje ville jeg læse som “kniprede/knitrede i en tur der i nærheden”, men meningen er nok den samme.
Ja, det er jo rigtigt, at det bløde “d” ikke findes på sønderjysk. Han skriver også “ui” i stedet for “ud”.