29. juli 1919. “Ethvert Salg af offentlig Ejendom efter 11. Nov. 1918 i det slesvigske Afstemnings-Omraade vil blive betragtet som ugyldigt.”

Fredskonferencen om Statsejendommene i Slesvig. Efter at Øverste Raads Beslutning om de tyske Salg af Statsejendomme i Slesvig var bleven videresendt til Redaktions-Komitéen, foreslog denne, at Beslutningen fik følgende Affattelse:

I Overensstemmelse med den i Artikel X IX i Vaabenstilstanden af 11. Nov. 1918 fastslaaede Grundsætning, hvorefter:

Fjenden ikke under Vaabenstilstanden maa fjærne eller bortføre nogen af de offentlige Værdier, der kan tjene de Allierede som Pant for Erstatningernes Udredelse, vil ethvert Salg af offentlig Ejendom efter 11. Nov. 1918 i det slesvigske Afstemnings-Omraade blive betragtet som ugyldigt, overensstemmende med Fredstraktaten.

Den eksekutive Komité sluttede sig 25. Juli 1919 til denne Affattelse, som Øverste Raad ligeledes billigede (i sit Møde 28. s. M.).

Beslutningen blev 29. s. M. meddelt den tyske Delegerede ved Fredskonf. og Kopi af Meddelelsen til Baron v. Lersner blev s. D. af F. K.s Præsident tilstillet den danske Gesandt i Paris.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *