Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er ellevte del.

Hvad vilde der ske med Embeds- og Bestillingsmændene?

I 1918, da man endnu ikke havde fordybet sig i Løsningen af de enkelte Opgaver ved Genforeningen, var der fra uansvarlig Side givet dem, der spurgte, visse Tilsagn. Da Tiden nu nærmede sig, da denne vigtige Sag stod overfor en praktisk Ordning, meldte der sig i denne Forbindelse mange Forhold, der skulde overvejes.

De Hundreder af Tjenestemand indenfor Stat og Kommune, ved Jernbane-, Post- og Telegrafvæsen, paa offentlige Kontorer og Lærerne saavel som Præsterne var naturligvis begærlige efter at faa deres Skæbne at vide. Det drejede sig for Masser af Mennesker om Familiens Fremtid, og den laa nu ude i det uvisse.

Disse Mennesker var desuden af en meget uensartet Støbning. De tyskfødte, der var kommen til Nordslesvig uden nogen nærmere Tilknytning til Befolkningen, regnede med at skulle flytte syd paa. Men tilbage blev de mange Nordslesvigere, for hvem denne Landsdel var deres

Hjemstavn. Flertallet af dem var rundet af dansk Rod, men havde under deres Virksomhed fjernet sig noget fra Stammen. Tyskerne havde altid set paa dem med Mistro. Nu vilde Danskerne formentlig gøre det samme. De var opdraget i tysk Skole, tysk Form og tysk Tjeneste. Vilde de kunne finde sig til Rette under danske Forhold, som jo var væsentlig anderledes?

Paa Vælgerforeningens Tilsynsraadsmøde i Slutningen af Maj Maaned 1919 var der Enighed om, hedder det i en kort Meddelelse i ”Hejmdal”, at Landets Børn burde foretrækkes ved  Embedsbesættelse, for saa vidt som særlige Forhold ikke krævede en anden Ordning, og at Ansøgerne ikke maatte vrages paa Grund af deres politiske Standpunkt.

For Folkeskolens dansktalende Lærere blev der i Sommerens Løb indrettet et Kursus til Orientering i Dansk og danske Forhold paa Statens Lærerhøjskole i København.

De tyske Myndigheder gav Tilladelse til, at Lærerne fritoges for deres Gerning, mens dette Kursus stod paa. De synes imidlertid senere at være blevet betænkelig ved Sagen. Den 15. Oktober oplyses i hvert Fald, at den preussiske Kultusminister har indskrænket den Lærerne givne Tilladelse og forbudt rigsdanske Lærere, som havde begyndt at vise sig i vore Landsbyer, at undervise.

Det af Vælgerforeningen nedsatte Udvalg var imidlertid ikke blot ivrigt i Færd med at udarbejde Retningslinjer for den vordende Skole; men der blev ogsaa ved dets Formand H. Jefsen Christensen og ved Højskoleførstander Jacob Appel truffet en Ordning med Henblik paa en midlertidig Ansættelse af danske Lærerkræfter i de danske Egne.

Som Tiden skred frem, stilledes man i øget Grad overfor Opgavernes Mængde og Vanskeligheder. I Aarets første Maaneder havde der, som nævnt, raadet vildt Kaos; men efter at H. P. Hanssen i Forsommeren var bleven sønderjydsk Minister med M. Hammerich som Kontorchef, begyndte der at komme System i Tingene. Engang vil der forhaabentlig blive gjort nærmere Rede for det Materiale, de to Mand stilledes overfor, og deres vægtige Indsats i Udformningen af de talrige nye Forhold, som vi gik ind under.

Det skal for Fuldstændighedens Skyld ogsaa noteres, at Den internationale Kommission holdt sit første Møde allerede den 8. August.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935