Med Datum: Paris, 15. Maj 1919, men i Virkeligheden afleveret paa et senere Tids­punkt, tilstillede den danske Delegerede Fredskonferencen et (af H. V. Clausen forfattet) Memo­randum : “Mémoire relatif a la restitution par l’Allemagne (la Prusse) d’objets artistiques ou ayant une valeur scientifique, littéraire et historique par suite de la rétrocession du Slesvig danois”.

Det indledes saaledes:

Uafhængigt af den finansielle Ordning mellem Danmark og Tyskland, som skal træffes, naar den danske Del af Slesvig bliver tilbagegivet Dan­mark, melder sig et andet Spørgsmaal vedrørende Genstande, der har vi­denskabelig, kunstnerisk eller litterær Værdi, og til hvilke der desuden knytter sig nationale Følelser.

I visse Tilfælde drejer det sig om Tilbagegivelsen af Genstande, som uden lovlig Grund er bleven fjernede fra Slesvig.

Memoiren nævner derefter disse Genstande under nedenstaaende otte Rubriker:

I.    Oldsager
I 1852 oprettedes i Flensborg den “Kgl. Samling af nordiske Antikvi­teter”, som snart opnaaede stor Betydning ved Indlemmelse af de bemær­kelsesværdige Fund fra Folkevandringens Tid, som gjordes i Aarene 1858-1861 i Torsbjerg Mose i Angel og i Nydam Mose i Sundeved.

Udbyttet af disse Udgravninger omfattede tusindvis af Genstande af største histo­riske Betydning, nedlagte i Moserne som Gudernes Part i Byttet. Den danske Regering bekostede disse Udgravninger, danske Lærde ledede dem. beskrev de fundne Genstande, deres Nytteanvendelse og Maaden, paa hvil­ken de var bleven nedlagt. Som bekendt indtager de skandinaviske Lande i vore Dage en fremragende Plads paa Arkæologiens Omraade. De paa­gældende Genstande er iøvrigt i fuld Overensstemmelse med de andre be­tydningsfulde Fund fra samme Tidsalder, som er gjort i andre Dele af Danmark.

Art. XIV i Wien-Freden af 1864 omtaler udtrykkelig Flensborg-Samlingen:

“Samlingen af Oldsager, som knyttede sig til Slesvigs Historie, men som for en stor Deel er blevet adsplittet ved de seneste Begivenheder, vil ved den Danske Regjerings Medvirkning være at gjenoprette.”

Overensstemmende med denne Bestemmelse blev Samlingen, som det var lykkedes at rekonstruere, udleveret til Preussen, men i Stedet for at blive givet tilbage til Byen Flensborg, blev den sendt til Kiel, hvor den danner Hovedparten af Museum vaterländischer Altertümer.

Danmark anmoder (demande”) om denne Oldsagssamlings Tilbage- givelse til den Landsdel, hvor den er bleven dannet, og til hvilken den hører, saaledes at alt, hvad der bevisligt — med Støtte i Museernes Kataloger og andre Dokumenter saavel som Genstandenes Afmærkning — i 1864 har tilhørt Flensborg-Museet, bliver tilbagegivet.

Det er en Selvfølge, at denne Tilbagegivelse bør ske paa det Tidspunkt, da den almindelige Fred med­fører Wien-Fredens Revision. Denne Sag er ikke alene et Retsspørgsmaal; den offentlige Mening i Kongeriget Danmark og i Slesvig kræver, at den bliver taget i Betragtning. Denne Mening er kommet til Orde ikke alene i Pressen, men ogsaa i talrige til Nationalmuseet i København rettede Hen­vendelser, thi Samlingen bærer tydeligt et dansk-nordisk Præg og danner et af de bedste Vidnesbyrd om dansk Nationalitet i Slesvig i den fjerneste Oldtid.

Danmark har ogsaa en naturlig Ret til at kræve (exiger), at de tyske Museer i Provinsen Slesvig-Holsten og andet Steds tilbagegiver de Gen­stande, de er kommet i Besiddelse af efter 1864, og som hidrører fra de Egne af Slesvig, som nu atter bliver danske . Hvis Slesvig ikke fra 1864-1919 havde været indlemmet i Preussen, vilde de her omtalte Oldsager have fundet deres Plads i Hertugdømmets forskellige stedlige Museer; nogle af Genstandene, som frembyder en mere almindelig Interesse, vilde være bleven deponerede i Nationalmuseet i København.

For Slesvig og for hele Danmark er det af stor Betydning, at alt, hvad der staar i Forhold til det slesvigske Lands Historie og Kultur, i størst muligt Omfang bliver ført tilbage over den nye Grænse. De Udgifter, de tyske Museer har haft til Erhvervelse af disse Genstande, vil blive erstattede af Danmark.

Samtidig bor de danske og tyske Regeringer i Fællesskab træffe Be­slutning om ved Hjælp af Midler, begge Stater skal yde, at beskytte mod al Beskadigelse og i hele dens Omfang den gamle og saare interessante Danevirkevold, ligesom det Omraade, paa hvilket den gamle Handelsby Hedeby har staaet, bør bevares for historiske og arkæologiske Undersøgelser.

II.    Hovslund-Stenen
I Øster-Løgum Sogn, Nord for Aabenraa, ligger Landsbyen Hovslund. nærved den gamle Vej, som løb fra Nord til Syd gennem Slesvig; dér fandtes en Runesten, som for omtrent 1000 Aar siden blev rejst af en Høvding for at bevare hans Minde gennem Tiderne. Slægtled efter Slægtled lod pietetsfuldt Stenen staa paa sin Plads. Den omtales i Litteraturen allerede 1592. Under Krigen 1864 blev den af Prins Friedrich-Karl af Preussen bortført som Krigsbytte og anbragt i Parken ved hans Jagtslot »Dreilinden« nærved Berlin. Danmark kræver, at denne Sten bliver genopsat paa sin oprindelige Plads.

III.    Arkiver
Arkivalier — lige fra de ældste Breve til de sidste Dages Dokumenter — tjener ikke alene videnskabelige Studier, men er ogsaa til praktisk Nytte. Danmark har Ret til at kræve, at alle Dokumenter, der historisk eller ad­ministrativt knytter sig til de genafstaaede Landomraader, og som nu findes i tyske Arkiver, bliver det udleveret.

Det følger af sig selv, at de Arkiver, som findes i den Del af Slesvig, der tilbagegives Danmark — saavel den stedlige Administrations som de forskellige Institutioners Arkivalier — forbliver paa det Sted, hvor de nu findes. Dette er saa klart, at Wien-Freden end ikke omtaler dette Forhold.

Ikke desto mindre er der nu Grund til at fremhæve dette Spørgsmaal, thi dels vil Provinsen Slesvig-Holsten blive delt, dels bør det her omtalte Krav udstrækkes til den Del af de stedlige Arkiver, som er bleven overført til Provinsens centrale Arkiver i Byen Slesvig, altsaa til Statens og Provins­regeringens Arkiver.

De stedlige Arkiver i de Forvaltnings-Omraader, som vil blive delt, bør i Principet følge den Lod, som træffer det Sted, hvor de nu er anbragt; dog bør de Dokumenter, som vedrører de Dele af et Forvaltnings-Omraade, som adskilles derfra, udleveres i det Omfang, det vil være muligt at udføre Fordelingen, ligesom Byernes Arkiver, der — efter al Sandsynlighed dog kun som Depot — har været betroede Statsarkivet i Byen Slesvig, bør udleveres.

Foruden de stedlige Arkiver bør ligeledes Dokumenter, som befinder sig i Provinsens Centraladministrations Besiddelse, og som særlig vedrører den afstaaede Del af Slesvig, tilbageleveres. Denne Tilbagelevering bør ske først fra de to ovennævnte store Arkiver og desuden fra andre Arkiver, tilhørende Institutioner, som hidtil var fælles for hele Provinsen (Slesvig- Holsten) eller alene for Slesvig; dette gælder Slesvigs Bispesæde, Kiels Konsistorium, Provinslanddagen, Kiels Overlandsret, Landbrugskammeret, Generalsynoden og »Verband der Schleswig-Holsteinische Genossenschaften«.

Hele det Materiale vedrørende den afstaaede Del af Slesvig, Forvaltningskredse og Kommuner, som findes i Preussens og Rigets statistiske Bureauer i Berlin, bør udleveres; det samme gælder alle Aktstykker ved­rørende Køb og Drift af Statens Domæner. Disse sidste findes højst sand­synligt i Landbrugs- eller Finansministeriet i Berlin.

Aktstykker vedrørende løbende Retssager ved Domstole udenfor den afstaaede Del af Slesvig bør ligeledes udleveres.

Da Slesvig indtil 1864 uomtvisteligt har udgjort en integrerende Del af Danmark, bør endelig tilbageleveres alle Dokumenter, der knytter sig til Hertugdømmet som Helhed, og som hidtil har været opbevaret enten i det slesvig-holstenske Kancelli eller i Rentekammeret eller, for Perioden 1850-1864, i Ministeriet for Slesvig, og som nu opbevares i Arkiverne i Byen Slesvig.

Saa snart ske kan, bør udstedes Forbud imod at tilintetgøre eller flytte noget Dokument vedrørende den afstaaede Del af Slesvig, som for Tiden opbevares i tyske Arkiver. De tyske Øvrigheder skal uopholdelig underrette deres Underordnede om dette Forbud.

Sagen er, at vi har faaet Meddelelse om, at Konsistoriet i Kiel er i Færd med til denne By at flytte det størst mulige Antal vigtige Aktstykker, til­hørende Sognearkiverne, og at det agter at udføre denne Flytning før det danske Slesvigs Tilbagegivelse til Danmark.

Navnlig forlanger det at faa tilsendt alle Dokumenter vedrørende Frimenighederne, Forordningerne ved­rørende tysk og dansk Sprog, Aktstykkerne vedrørende Præsternes Religions­undervisning paa Dansk eller Tysk — kort sagt alt, hvad der vedrører politisk-religiøse Spørgsmaal.

Heraf kan sluttes, at naar Konsistoriet lægger Vægt paa at unddrage danske Forskere disse Aktstykker, saa vil det være endnu langt vigtigere for andre Øvrigheder at hindre, at deres Dokumenter bliver undersøgt. Der er f. Eks. Grund til at tro, at Landraaderne, Borg­mestrene og Politimestrene er blevet opfordrede til at sende alle Dokumen­ter, der har en politisk Karakter, til Provinsens sydlige Egne — maaske endog til at tilintetgøre dem. Det vil være af den største Betydning, saavel af Hensyn til det praktiske Kendskab til Landets Kaar som for fremtidige Hi­storikeres Arbejde, at der bliver sat en Stopper for denne Handlemaade.

Mellem den danske Regering og den tyske Regering (Preussens og Slesvig-Holstens Regeringer) bør tilvejebringes Overenskomst om paa Opfor­dring af de overordnede Forvaltningsmyndigheder gensidig at tilstille hin­anden alle Aktstykker og Meddelelser vedrørende Sager, som har Betydning samtidig for den afstaaende Del af Slesvig og Provinsen Slesvig-Holsten.

IV.    Tryksager
Hvad ovenfor er sagt om Arkiver, som findes paa de afstaaede Land- omraader, gælder ligeledes Tryksagerne. Alle Tryksager, der tilhører Stats­forvaltningen, eller som danner selvstændige Bogsamlinger, skal forblive urørt paa det Sted, hvor de findes. For at varetage Interesserne for Befolk­ningen i den afstaaede Del af Slesvig anmoder Danmark desuden om, at et Eksemplar af alle trykte Skrifter, udkommen efter 1863 Nord for den nye Grænse, skal udleveres det.

Afleveringen bør ske fra Det Kgl. Bibliotek i Berlin eller i givet Fald fra Universitetsbiblioteket i Kiel og samme Bys Historisches Landesbibliotbek. Hvis dette Krav ikke skete Fyldest, vilde de danske Slesvigere ikke være i Stand til at benytte trykte Skrifter, der i tal­rige praktiske Tilfælde kan være nødvendige, og som overhovedet vil være af stor Betydning og Nytte for Befolkningens Kultur. Dette gælder ganske særligt Aviserne. I Danmark benytter daglig et stort Antal Læsere Arkiver­nes og Bibliotekernes Avissamlinger.

I denne Forbindelse kan Aviserne sna­rere betragtes som Arkivalier end som Tryksager.

V.    Løgum Klosterkirkes Restaurering
Nordslesvigs betydeligste arkitektoniske Mindesmærke er Løgums Klosterkirke. Ved det anvendte Bygningsmateriale og i Stilen er denne Kirke ubestridelig dansk. Tyskerne begyndte i Aarene før Verdenskrigen Restau­rerings-Arbejder, men disse Arbejder har under Krigen været fuldstændig standsede.

I danske Kunstnerkredse næredes en vis Ængstelse for Restau­reringen, da den tyske Arkitekt, som ledede den, fuldstændig savnede Kend­skab til Bygningsværkets Slægtskab med de danske middelalderlige Kirker og først senere blev oplyst derom. Arbejdet vil sikkert blive fortsat og fuldendt af Danskerne, men det er af stor Vigtighed, at alle Planer, Opmaalinger, Fotografier, Beskrivelser og andre Aktstykker vedrørende Klo­strets Tilstand før og under Restaureringen bliver udleverede til Anvendelse for danske Arkitekter.

VI.    Kirkernes Klokker
Under Verdenskrigen blev Kirkeklokkerne overalt i Tyskland fjærnede for at blive omsmeltede til Kanon-Fabrikation; dog synes det i Almindelig­hed, at hver Kirke har kunnet bevare en af sine Klokker. Klokker af kunst­nerisk Værdi var Genstand for Begunstigelser.

I det danske Slesvig forløb Tingene paa samme Maade. Et Antal Klokker er imidlertid ikke blevet om­smeltede, men blot opmagasinerede. Selv om de skulde være uden kunst­nerisk Værdi, sætter Menighederne stor Pris paa dem, fordi de fra Slægt­led til Slægtled paa Søn- og Festdage har lydt ved alle Gudstjenester. De Klokker, der ikke er omsmeltede, bør tilbagegivcs Menighederne, som da vil tilbagebetale de udbetalte Erstatninger med Fradrag af Transport- og Ophængnings-Omkostninger.

VII.    »Flensborgløven«.
Henved 2000 danske Soldater, som faldt i Krigene 1848—50 og 1864, hviler paa Flensborg gamle Kirkegaard. I 1862 blev ved Hjælp af en Ind­samling, i hvilken hele det danske Folk deltog, et Mindesmærke rejst for de i den første af disse Krige faldne Soldater. Mindesmærket bestod i en Bronceløve paa en høj Granitsokkel.

Kunstværket skyldes en Slesviger, Bil­ledhuggeren H. V. Bissen; dets kunstneriske Værdi er meget høj, men endnu større er dog den Kærlighed, hvormed det omfattes af alle danske Hjerter.
Dets Indvielse var en national Festdag. En tysk Lærd har kendetegnet det som »det skønne og ædle Mindesmærke«.

Da i Februar 1864 Preusserne rykkede ind i Flensborg, søgte ved Natte­tide en Pøbel fra Hamborg-Altona at ødelægge Mindesmærket, men naaede kun at faa det opgravet. For at hindre dette Kunstværks fuldstændige Ødelæggelse lod den preussiske General Wrangel det fjærne fra Sokkelen. Da Krigen var omme, blev det imidlertid ikke sat tilbage paa sin tidligere Plads, men som Krigstrofæ flyttet til en Gaard i Officersskolen i Lichterfelde ved Berlin. Dekorative Enkeltheder i Bronce, saaledes de danske Hær­føreres Medaillon-Portræter, blev anbragt i Spisesalen i Officerskasinoet i Magdeburg (4. Artilleri-Regiment til Fods, »Encke«).

Som Repræsentant for det danske Folk ejer den danske Regering utvivl­somme Rettigheder til dette Mindesmærke og anmoder derfor om dets Tilbagegivelse.

Danmark vil, hvis det findes rigtigt, genopstille det paa Flens­borgs Kirkegaard eller, saafremt denne By skulde komme til at ligge Syd for den nye Grænse, genopstille det enten i denne By eller et andet Sted paa Slesvigs Jord, hvor danske Soldaters Grave findes.

Lad os minde om, at Sankt-Marcus Hestene, som Napoleon havde bort­ført, blev givet tilbage til Byen Venezia, og at Firspandet paa Brandenburg- Porten i Berlin — som ligeledes havde været bortført af Napoleon — blev genopstillet paa denne Port.

De nordslesvigske Mindesmærker, som ikke er Mindesmærker over Fald­ne, og som tilhører den preussiske Stat (Monumenterne paa Dybbøl og i Arnkilsøre paa Øen Als), vil blive fjærnede fra deres nuværende Plads og Materialerne leveret tilbage til Preussen.

VIII.    Maleren Frølichs Værker
Den udmærkede danske Kunstner Lorenz Frølich malede i Aarene 1854-1858 tre Malerier i stort Format, bestemt til Ophængning i den danske Appelret, som da havde sit Sæde i Flensborg.

Det ene af disse Billeder fremstiller Kong Valdemar Sejr, som i 1241 udsteder Jydske Lov; det andet fremstiller Kong Frederik IV., som 1721 modtager de slesvigske Stænders Hyldest; det tredje fremstiller Kristi Fristelse.

Det førstnævnte og sidst­nævnte af disse Kunstværker befinder sig nu i Flensborg Domhus, men »Stændernes Hyldest« er bleven transporteret til Byen Slesvig, hvor Billedet smykker Overpræsidentens Audienssal.

Paa Historiemaleriets Omraade hører disse Billeder til Frølichs Hovedværker; for dansk Kunst har de en betydelig Værdi, medens de er uden større Interesse for Tyskland. For nogle Aar siden blev Billedet fra Overpræsidentens Audienssal udlaant til en Udstil­ling i København af Frølichs Værker. Det vilde være retfærdigt, om dette Billede blev tilbagegivet Byen Flensborg, hvis denne paany blev dansk; i modsat Fald synes det at være ret og billigt at udlevere de tre Billeder til Danmark, som sandsynligvis til Gengæld vil kunne tilbyde Tyskerne Kunst­værker af Interesse for dem.

Skulde dette ikke være Tilfældet, vilde Bil­lederne være at betale efter Vurdering.

I Overensstemmelse hermed anmoder den danske Regering de høje al­lierede og associerede Magters Fredskonference om at ville bestemme, at

1.    — Oldsager, som naturligt hører hjemme i Danmark, og som findes i Museerne Syd for den nye Grænse, i deres Helhed skal tilbagegives Dan­mark;

2.    — Runestenen fra Hovslund tilbageleveres Danmark;

3. — Arkivalier vedrørende de genafstaaede Dele af Slesvig eller Her­tugdømmet Slesvig i Almindelighed, som findes i det genafstaaede Slesvig eller i Arkiverne Syd for den nye Grænse, skal udleveres Danmark, uanset deres historiske eller administrative Karakter. Intet Aktstykke i Arkiverne skal flyttes eller tilintetgøres før Genafstaaelsen.

4.    — Alle offentlige Bogsamlinger skal forblive urørte paa det Sted, hvor de findes i den Del af Slesvig, som genafstaas til Danmark.
Et Eksemplar af hver Bog, Hæfte eller en hvilken som helst anden Tryk­sag, som siden 1863 er udgaaet fra Trykkerierne paa Landomraaderne Nord for den nye Grænse, skal udleveres den danske Regering fra Det Kgl. Bibli­otek i Berlin eller fra Universitetsbiblioteket i Kiel og Historisches Landes-Bibliothek i samme By.

5.    — Alle Planer og Beskrivelser vedrørende Klostret i Løgum skal udleveres Danmark.

6.    — Alle Klokker fra Kirkerne i det genafstaaede Slesvig, som i Kri­gens Løb er bleven fjærnede og ikke er bleven smeltede, skal tilbageleveres de Kirker, til hvilke de hører.

7.    — Mindesmærket kaldet »Flensborgløven«, Billedhuggeren H. V. Bissens Værk, skal tilbageleveres Danmark.

8.    — De tre historiske Malerier af den danske Maler Lorenz Frølich, som findes i Flensborg og i Byen Slesvig, skal tilhøre Danmark.

Den danske Regering anmoder desuden om, at den høje Fredskonference vil beslutte, at Udførelsen af de her nævnte Krav betroes en blandet dansk­tysk Kommission under Forsæde af en af Konferencen udnævnt Voldgifts­mand.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.