Rigsdagspartiernes politiske forhandlingsudvalg diskuterede på flere møder den 9. maj 1919 udkastet til de slesvigske bestemmelser i Versaillestraktaten. I Udvalgets Møde 9. Maj 1919, Kl. 12,15, der var foranlediget af Ministeriet, fungerede Landstingsmand Piper (konservative) som ledende Formand. Han gav straks Ordet til

Udenrigsministeren [Erik Scavenius]: Det var en forbavsende Meddelelse, der i Gaar indløb fra Paris — forbavsende af formelle Grunde, fordi Fredskonferencen havde ønsket at høre vor Mening, og fordi man havde udtalt sig anerkendende om vort forstandige og maadeholdne Standpunkt, og af reelle Grunde, naar man erindrer Konferencens principielle Stilling.

Vor Gesandt er ganske holdt udenfor. Han sender følgende Tele­gram

Ministeren oplæste gesandtens telegram

Det er glædeligt, at Gesandten har taget det Standpunkt. Det frier ham for Mistanke om at have deltaget i de Intriger, som har ført til det beskæm­mende Resultat.

Men det er forbavsende, at private, der intet repræsenterer, har kunnet opnaa dette Resultat. De har modvirket Bestræbelserne fra Lan­dets lovlige Regering. Adressen, de paaberaaber sig, har 100.00 Under­skrifter; men det er dog kun en ringe Del af de 2 Millioner Mænd og Kvinder over 18 Aar, der var kvalificerede til at underskrive. Den kan ikke overbevise Udlandet.

Der maa da ligge Intriger bagved. Det siges, at naar Afstemningen i 3. Zone er taget med, er Grunden den, at man ønsker at have noget at slaa af paa.

Der tales om Folkeafstemning. Men det, vi kræver, er Folkeafstemning paa Nationalitetsprincipets Grundlag. Den anden Afstemning er en Karika­tur herpaa. Man siger: de kommer frivilligt til Danmark, men de hernede vil sige: vi har stemt af Nød — de ubemidlede for at leve, de besiddende for at bjerge deres Formue. Der henvises til Folkeforbundet: det skulde give os Sik­kerhed for Fremtiden. Men der vil komme Klager fra undertrykte Nationali­teter. Der er ingen Tvivl om, hvordan det forholder sig.

Følgende Udkast til et Telegram, som tænkes sendt til Gesandten i Paris, er godkendt af Ministe­riet og H. P. Hanssen:

Bestemmelsen om Afstemning i 3. Zone strider fuldkommen mod den danske Regerings og den danske Rigsdags Ønsker og Politik, gaaende ud paa en Afgørelse af Grænsespørgsmaalet ved Folkenes Selvbestemmelsesret af Nationalitets-Principet, saaledes som udtrykt i Rigsdagsbeslutningen og Deres Eksposé, og mod den Opfattelse, som Rigsdagsdelegationen og de slesvigske Delegerede enstemmigt gav Ud­tryk for overfor Konferencen.

Bestemmelsens Indførelse i Fredsbetin­gelserne strider endvidere imod de Meddelelser om Konferencens Be­slutninger, De har kunnet indberette, og den maa antages at skyldes her fra Landet udgaaede Intriger, der har vildledt Konferencen.

Afstem­ning i 3. Zone vil betyde at give Adgang til Danmark for en Befolk­ning, der allerede ved Valget i 1867 har givet Vidnesbyrd om sin manglende Tilknytning til Danmark. En mulig Afstemning til Fordel for Danmark nu vilde ikke kunne være Udtryk for den paagældende Befolknings Tilslutning til det danske Folk, men kun være bestemt af Ønsket om at komme til Danmark for at unddrage sig de van­skelige Livsforhold i Tyskland og de økonomiske Byrder, der ventes at komme til at hvile paa Tyskland.

Den danske Stat vilde derfor ikke kunne anerkende og modtage som dansk denne Befolkning, hvis Indlemmelse i Danmark vil skaffe et tysk Element i Landet af en Vægt, der vil være uforenelig med Danmarks vitale Interesser nu og i Fremtiden. Under Anførelse af foranstaaende bedes De rette en ind­trængende Anmodning til Fredskonferencens Præsident om, at Konfe­rencen vil tage Hensyn til Danmarks Ønsker om at undgaa en Af­stemning i 3. Zone.

Det vil være rigtigt at afsende det Telegram nu og tage Stilling nu. Thi Tavshed betyder Accept. Det er for sent, naar Afstemning er foretaget; thi der er den Risiko, at den falder ud for Danmark.

Niels Neergaard [Venstre]: Vi maa gaa til Partierne med den Henvendelse, inden den afsendes. Man maa betragte en Afstemning i 3. Zone som en Ulykke. Delegationen — Sønderjyderne indbefattet — var enig om en Afgørelse efter nationale Synspunkter. De fleste paa Konferencen forstod det, og vi maatte opfatte det, som om vor Betragtning var anerkendt.

Det er farligt, naar der er Udsigt til, at man i 3. Zone stemmer for Danmark. Det vil være til Ejendomsbesiddernes Fordel. Der er ved at udvikle sig en slesvig- holstensk Bevægelse, som ønsker denne Afstemning. Den Tanke — sam­men med Frygten for Fremtidens Skatter — vil bevæge Folk til at stemme­for Danmark.

At det vil være en Ulykke, er vi alle enige om. Det vil ved­ligeholde et kraftigt tysk Liv i Slesvig og skabe et evigt Uroelement. Vi vilde faa 11-12 tyske Rigsdagsmænd, som vilde udgøre et stærkt tysk Ele­ment i den danske Rigsdag. Vi er enige i Ønsket om en national dansk Stat.

I den følgende Diskussion udtalte Sigvald Olsen, at Socialdemokraterne kunde tiltræde Udenrigsministerens Forslag straks.

Alex. Foss mente som Neergaard, at Sagen maatte drøftes i Partierne, og var enig med Neergaard angaaende det for Danmark farlige og vanskelige, der var sket. Han mente imid­lertid ikke, at det var sikkert, at man ved at afsende et Telegram som Ministerens vilde naa det, man ønskede. Naar det siges, at Afstemning i 3. Zone strider imod Nationalitetsprincipet, vil det næppe forstaas, naar der dog skal stemmes. Det var heller ikke rigtigt at tale om Intriger fra dansk Side. Taleren udtalte, at Telegrammet vist vilde faa den modsatte Virkning af den, man ønskede, og at det derfor ikke var rigtigt at tage et saadant Skridt nu.

I.C. Christensen [Venstre]: Det kan være meget rigtigt at telegrafere den første Del af Telegrammet til Gesandten, men ikke det om Intrigerne. Der har vist været andre Bevæggrunde. Taleren havde indbragt i Folketinget Adres­sen om Afstemning i 3. Zone, men var uenig med Bevægelsen. At Spørgsmaalet er kommet frem, skyldes vist Dansk-Amerikanere og Tyskere i 3. Zone.

løvrigt sluttede Taleren sig til, hvad der var sagt om selve Stillingen.

Efter nogen Forhandling enedes man om at lade Udenrigsministeren ændre Udkastet til Telegrammet og sende det til Partierne. Dette skete i Løbet af de følgende Timer. Uden­rigsministerens ændrede Udkast lød saaledes:

Deres Telegram af 7. Maj. Jeg anerkender Rigtigheden af Deres Betragtninger. Ministeriet har derfor idag forhandlet med Rigsdagens Partier, og jeg kan derfor udtale følgende:

Bestemmelsen om Afstemningen i 3. Zone vil ikke være nogen Gennemførelse af Nationalitets-Principet. Den vil betyde at give Ad­gang til Danmark for en Befolkning, der allerede ved Valget i 1867 gav Vidnesbyrd om, at den følte sig som tysk i afgjort Modsætning til det danske Folk. Den vil være bestemt dels af Ønsket om at und­drage sig de vanskelige Livsforhold i Tyskland og de økonomiske Byrder, der ventes at komme til at hvile paa Tyskland, dels af de i den sidste Tid i Slesvig-Holsten opdukkende politiske Planer om at afværge en national Deling af Slesvig ved at føre det tyske Sydslesvig til Danmark og saaledes skabe indenfor den danske Stat en samlet tysk Befolkning med Mulighed for at vedligeholde Usikkerhed i Frem­tiden om hele Slesvigs Skæbne.

Den danske Regering og Rigsdag vil derfor ikke kunne godkende Indlemmelse i Danmark af Egne, hvis Befolkning aldrig fra den Tid, Modsætningen mellem dansk og tysk blev bevidst, har vist Spor af dansk Nationalfølelse. Med Fastholdelse af det hidtilværende Grundlag bedes De under Anførelse af foran- staaende rette en indtrængende Anmodning til Fredskonferencens Præ­sident om, at Konferencen vil tage Hensyn til Danmarks Ønske om at undgaa en Afstemning i 3. Zone.

Mødet blev afbrudt, men genoptaget samme Dag (9. Maj) Kl. 17:

Efter at den ledende Formand havde aabnet Mødet, udtalte Alexander Foss:

Spørgsmaalet er behandlet i det konservative Folkeparti, som erklæ­rer, at dets Stilling er givet ved den Stilling, som Partiets Medlem af Dele­gationen stadig har indtaget. Men man anser det for urigtigt at afsende en Protest.

I.C. Christensen: Venstre har ogsaa drøftet Sagen. Partiet ønsker at udtale, at det staar paa samme Standpunkt, som er udtrykt i Resolutionen af 23. Okt. 1918, og som dets Delegerede stod paa i Paris, og det har vi intet imod, at der telegraferes. Men vi kan ikke gaa med til, at der telegraferes om at tage Hensyn til Danmarks Ønske om at undgaa Af­stemning i 3. Zone.

Sigvald Olsen og Slengerik sluttede sig paa henholdsvis det socialdemokratiske Partis og det radikale Venstres Vegne til Ministerens Affattelse.

Udenrigsministeren: Jeg maa efter disse Forhandlinger mene, at den Enighed, der hidtil har været i denne Sag, er sprængt, og maa derfor ønske en Forhandling indenfor Ministeriets Kreds samt derefter et nyt Møde i Udvalget.

Den ledende Formand ansatte nyt Møde til Kl. 17,45.

Møde samme Dag (9. Maj) Kl. 17,45:

Den ledende Formand gav Ordet til Statsministeren, der udtalte, at Ministeriet var enigt om, at Gesandten instrueredes i Overensstemmelse med Udenrigsministerens Udtalelser, og at det ønskede at indbringe i Rigsdagen Forslag til Beslutning herom.

Herefter fandt følgende Forhandling Sted:

I.C. Christensen oplæste en Formulering af et Telegram, der kunde ud­trykke Venstres Standpunkt.

Statsministeren: Venstre har udtalt, at det ikke kunde gaa med til at udtale Modstand mod at faa helt tyske Egne med til Danmark.

Indenrigsministeren: Den af J. C. Christensen oplæste Udtalelse inde­holder ikke det samme som den, han i forrige Møde fremsatte.

Statsministeren: Vi maa ikke være i Tvivl om hinandens Mening. Er Venstre enigt med os i, at man ikke ønsker en helt tysk Befolkning inden­for Landets Grænser, bør det udtales.

N. Neergaard: Vi er ikke Herre over, hvilke Egne der kommer med.

Udenrigsministeren: Ved Tavshed nu samtykker man.

N. Neergaard: Vi har klart nok fremsat vort Standpunkt.

Indenrigsministeren: Hvorfor saa ikke udtale det?

Statsministeren: Venstre billiger dog, at Gesandten udtaler det, som er udtrykt i Telegrammet.

N. Neergaard: Ikke det, der staar i Udenrigsministerens Affattelse, men i vor.

I.C. Christensen: Skal vi have en Forhandling i Rigsdagen, saa er For­handling her unyttig.

Forsvarsministeren: Men hvis det kunde undgaas?

N. Neergaard: Det kan jo meddeles Gesandten, hvordan Partierne staar.

Udenrigsministeren: Det er en svag Stilling for en Gesandt at staa i.

Efter hvad her er foregaaet, forstaar man nu bedre hele Stillingen og de Oplysninger, der er kommet fra Paris gaaende ud paa, at Oppositionspar­tierne ikke vil modsætte sig Afstemningen i 3. Zone, men kun Regerings­partierne. Det siges: ved Valgene kommer denne Regering bort, og naar en anden Regering kommer til efter Valgene — hvad man venter —, saa har man en ententevenlig Regering, som nok kan tage det, der bydes. Der­for er det hidtidige Sammenhold nu sprængt.

Vi skal forholde os rolige og lade Afgørelsen falde i Paris. Man ser, hvorledes det hele er lagt til Rette dernede. Under saadanne Forhold er det ikke let at være Udenrigsminister. Men man kan maaske bruge en af de Allieredes Gesandter.

Under den fortsatte Forhandling kunde der ikke opnaas Enighed om Afsendelse af et Telegram med Indhold, som af Regeringen foreslaaet, og man enedes da om at lade Sagen behandle i et fortroligt Møde.

Forsvarsminister P. Munch foreslog at telegrafere til Gesandten:

Rege­ring og Rigsdag fastholder sit tidligere Standpunkt. Nærmere Meddelelse følger.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.