6. maj 1919. Lebeck i samtale med Jensen, Oksager: “Hvad skal vi til Danmark efter?”

Redaktør Anders Lebeck tog i maj 1919 på en rejse i Angel for at undersøge, om Danevirkebevægelsens påstande om en spirende danskhed var sande. Hans meget lange beretning fra rejsen bringes her og de kommende dage som følgeton, dog af hensyn til læseligheden fordelt på flere indlæg end antallet af Lebecks rejsedage.

Foran mig bukker Husby op.   Skønt der er et godt Stykke til Aften, hører jeg, da jeg nærmer mig Byen, Klokkerne i det Høje Kirketaarn ringe. Bim-Bam! Bim-Bam! lyder det ud over Landet i den sene Eftermiddagstime. Hvad er der paa Færde? – Der er Sørgegudstjeneste over det ydmygede Tysklands Nød! Det er strengere, men sundere, end da der prædikedes over Teksten: ”Gott strafe England”.

Jeg drejer ind P. Jensen, Oksagers moderne, indrettede Gaard. Paa en Mark ved Gaarden gaar en flok sortbrogede Køer, som ser ud til at være udsøgt Vare.  Hidtil har jeg paa min Tur kun set Anglerkvæg, for det meste i slet Foderstand.

Jensen, Oksager! ”Angels Konge”, Dr. Hahns Ven, de danske Nordslesvigeres bitre Modstander i Aarene før Krigen!  Mon han tror, at Angel bliver dansk?

Jeg er faar ikke Svar af Jensen senior, han er til Sørgegudstjeneste i Husby Kirke. Men med den unge Jensen, der har været Artilleriløjtnant under Krigen, og blandt andet har været indkvarteret i Toftlund, er jeg snart inde en politisk Samtale.

Han er konservativ, som hans Fader. Den ældre Jensen og Iversen, Munkbrarup, er Angels Modpoler i den indre tyske Politik. Men de er fuldkommen enige om, at Danmark ikke har noget at søge i Angel. Paa Afstemningsdagen staar de enige for Tyskland.

Alligevel synes den unge Jensen ikke at være ganske sikker.  Der sker saa meget mærkeligt i vore Dage.  Han holder det ganske vist for ”ganz ausgeschlossen”, at et Flertal af Vælgerne skulde kunne stemme for Danmark.

Men sæt, at den store Masse af Vælgerne blev hjemme, undlod at stemme.  Folk er ved at blive trætte af den evige politiske Ophidselse. Ved Valgene til Nationalforsamlingen blev der i hans Valgdistrikt angivet 256 Stemmer, men nu ved Kredsdagsvalgene gad kun 98 Vælgere stemme!  Sæt at en Flok skattesky Profitmagere og vindesyge Renegater gik hen og stemte for Danmark, mens de øvrige Vælgere blev hjemme, – ”dann haben wir die Schweinerei”.

Udtrykket er drastisk og smager af Militær.  Men ikke mindre velment for det.  Hvad skal vi til Danmark efter? siger han sluttelig.  Hvad kan Danmark byde os?  Vi kender intet som helst til Danmark. Det er for os Unge et ukendt Land, og hvad de Ældre har fortalt os om det, frister os ikke.

Anders Lebeck: Gennem Angel til Dannevirke. Skildringer og Indtryk fra en Rejse i Maj 1919.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *