Redaktør Anders Lebeck tog i maj 1919 på en rejse i Angel – den store halvø mellem Flensborg Fjord og Slien – for at undersøge, om Danevirkebevægelsens påstande om en spirende danskhed var sande. Hans meget lange beretning fra rejsen bringes her og de kommende dage som følgeton, dog af hensyn til læseligheden fordelt på flere indlæg end antallet af Lebecks rejsedage.
Fra Haderslev til Munkbrarup
En Morgen med første Tog til Flensborg. Og derfra videre paa Cykle gennem Angel. Hvad er Sandheden om Angel? Kan dette tabte Land genvindes? Hvad tænker og mener Angelboerne? Sidder der i Husby, Sterup, Gelting, Kappel Folk med Længsler efter Danmark, som i Fjelstrup, Haderslev, Sommersted, Rødding? Er der endnu danske Følelser i Angel, eller Mindelser om danske Følelser? Er gamle Minder ved at skyde nye Skud? Eller er det hele kun Drømme, Ønsker, Fantasier? Uden Virkelighed. Er det andet end alt det meget, som anbringes paa det taalmodige Trykpapir?
Mange Spørgsmaal gaar gennem Sindet. Hvad er Sandheden om Angel og Sydslesvig? Har Krigen med dens Elendighed faaet venlige Følelser til at fremspire, hvor der før kun var Bitterhed?
Toget glider bort fra Haderslev Banegaard, rasler forbi Bøghoved, med den høje hvælvede Kuppel, slæber sig tungt gennem det frugtbare Østkystlandskab op mod Højderyggen. Huse og Gaarde glider forbi, grønne Marker med sultent Kvæg, der begærligt tager Næring til sig efter Vinterens beskedne Foder, Marker med spirende Sæd og Pløjemarker, Hegn med blomstrende Tjørn.
Sindet tumler med mange Slags Tanker, mens Toget stønner af Sted mod Syd, passerer den ene nordslesvigske Station efter den anden.
Vi taler om Græsespørgsmaalet, om Flensborg, om Mellemslesvig, om den tredje Zone. Min Sidemand, en ældet, men smuk midaldrende Herre, lytter opmærksomt til Samtalen. Han er fra Rhinen, har mistet sin eneste Søn i Krigen, er dybt medbøjet over sit Tab. Hans Fødeby er besat af Englænderne. Hvad vi nu gennemlever, hvad der glider forbi os med Livets friske Farver, maa senere Tiders Historikere møjsommeligt granske sig til ved Studiet af gulnede Papirer.
Padborg – med den yndige Dal til venstre over mod Skovene ved Kobbermøllebugten. Vi kører fra første over i anden Afstemmingszone. Hvor kommer Danmarks nye Grænse mod Syd til at gaa? Vil det lykkes os at faa en god Grænse, – god i den Forstand, at den danner Afslutningen paa en ældgammel Grænsestrid?
Vil den nye Grænse blive sat saadan, at Danmark har Udsigt til at holde sig uden for den næste Krig, saadan som det blev forskaanet for denne? Vil vore Efterkommere velsigne os for Skellet, der blev sat i 1919? Eller vil de bebrejde os, at vi ikke kendte vor Besøgelses Tid – saadan som vi bebrejder vore Fædre fra 1864, at de ikke kendte deres?
Taarnene inde i Flensborg dukker op. Vi nærmer os den omstridte By. Vi passerer Mølledammen. Mølledammen! Den ligger og glimter nok saa fredeligt i Morgensolen. Vil den snart være forsvunden? Fyldt med Jordmasser, dækket af Skinneveje eller nye Stationsbygninger?
Tyskerne begynder at give Flensborg Løfter, som Danmark giver Flensborg Løfter. Danmark sender Flensborg Skotøj og Klæder, vil sende det Levnedsmidler. Flensborgske Børn med Hindenburghuer, Ludendorffkasketter og tysk Tale og Sang indbydes til Ferieophold i Danmark. Der loves Flensborg Guld og grønne Skove efter Tilslutningen til Danmark.
Nu begynder Tyskerne ogsaa at røre sig. Tyskland er ved at vaagne efter det bedøvende Slag. Det prøver at faa Tag i, hvad der var ved at glide bort. Det slagne, forgældede, udpinte Tyskland samler sig sammen til en Kraftanstrengelse for at holde Flensborg. Den preussiske Jernbaneminister har været i den omstridte By, har lovet den en ny Banegaard til halvhundrede Millioner, en Frihavn, nye og gode Jernbaneforbindelser, Levnedsmidler, Kul.
Det siges aabent fra tysk Side, at Danmark ikke skal være ene om at lokke Flensborg med økonomiske Fordele. Tyskland tilbyder af sine fattige Rester at ville give rundeligt til Flensborg. Naturligvis med Henblik paa den store Afgørelse, den store Afstemning, der afgør Byens statslige Tilhørsforhold. Hvordan vil Flensborg stemme?
Jeg skynder mig fra Banegaarden ud i Byen, for at faa Adresser paa Folk inde i Angel. I Nordslesvig er der Venner og Bekendte i hvert Sogn, ofte i hver By. Med Landet mellem Flensborg Fjord og Slien er det anderledes.
Jeg henvender mig et Par Steder, først og fremmest naturligvis paa det Det mellemslesvigske Udvalgs Kontor, hvor jeg faar fire Navne, P. Lassen, Strukstrup, Wall, Obdrup, Fischer, Møllebro, og Madsen, Rygge, Jeg tænker mig, at det maa være Folk, der har danske Sympatier, staar de danske Rørelser i Angel nær. Mærkeligt nok, at paa den Navneliste, jeg faar hos en tysk Bekendt i Flensborg, staar ogsaa de Herrer Wall og Fischer.
Paa Det mellemslesvigske Udvalgs Kontor fortæller man mig, at de to Mænd ventes om Eftermiddagen til en Drøftelse. Jeg foretrækker imidlertid at opsøge dem i deres Hjem, se dem i deres nærmeste Omgivelser.
Anders Lebeck: Gennem Angel til Dannevirke. Skildringer og Indtryk fra en Rejse i Maj 1919.
