Carlsen, Fester Peter (1872-1954)

Senest ændret den 8. maj 2020 16:15

Fester Peter Carlsen. Foto fra Navigatørernes Bog

Persondata
Født: 09/01-1872 i Aarslev, Hjordkær sogn
Død: 24/01-1954 i Haderslev, Frue sogn
Uddannelse: Navigationsskole i Hamborg 1893, Styrmandseksamen s. A., Skibsførereksamen 1901
Erhverv: Til Søs 1888 med Skoleskibet »Georg Stage«, Styrmand 1893—96 i Bk. »Hertha« af Kolding, Bk. »Olga« af Fanø, Skibsfører 1896 i portugisisk-engelsk Tjeneste paa Kysten af portugisisk Østafrika. Senere Købmand i Beira, port. Østafrika indtil Krigen. Førte for Firmaet »The Manica Trading Co., Ltd.« og »The Beira Boating Co.«, Beira, 3 m. Sk. »Aldgate« og Bk. »Margaret Galbraith«.
Bopæl:
Hustru: gift 1898 med Frieda Dorothea Wilhelmine
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af Skolelærer Christian Carlsen og hustru Karen Margrethe f. Martensen.

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Interneret i portugisisk Østafrika under Krigen.

Tyske tabsliste:

Efter krigen
Efter Krigen Fører bl. a. af Fsb. »Erato«. Gik i Land 1928. Adr.: Badstuegade, Haderslev

Kilder
Kirkebog Hjordkær, fødte 1872. Link.
Folketælling 1930 Haderslev Badstuegade 16. Link.
Kirkebog Haderslev, døde 1954. Link.

Publikationer
Navigatørernes Bog, Forlaget “Posidon” A/S, København 1938

Fotos

 

5 tanker om “Carlsen, Fester Peter (1872-1954)”

  1. Hjemdal 26. jan. 1954
    Dødsfald Haderslev, tisdag.
    Fhv. skibsfører Fester Carlsen, Raadmandsvej 3, er død efter længere tids sygdom, 81 aar gammel. Han fo’r i sine yngre dage over verdenshavene og oplevede mange spændende eventyr, som af forfatteren Knud Andersen er benyttet i romanværket “Den blinde ørn”, “Den niende bølge” og “Den tordende røg”.
    Afdøde var lærersøn fra Aarslev ved Aabenraa. Faderen døde tidligt og børnene kom til bedsteforældrene i Haderslev. Efter at tage eksamen fra Haderslev katedralskole kom Fester Carlsen med skoleskibet “Georg Stage”. Senere fik han hyre paa store sejlskibe, der besejlede samtlige verdenshave. Efter at have tjent de fornødne penge, kom Carlsen paa styrmandsskole i Hamborg, og efter eksamen kom han med barken “Hertha” af Kolding. 1896 blev han paamønstret et skib, der skulle til Beira i portugisisk Østafrika. Her mødte han en kammerat fra skoletiden i Haderslev, der fik Carlsen til at overtage en stilling som speditør i et trælastfirma. Efter 11 aars forløb blev han chef for det store South African Tember Companys stedlige afdeling. I Beira blev Carlsen gift med sin forlovede, der var fra Hamborg, og der fødtes i ægteskabet to piger. De kunne ikke taale klimaet og blev i 1913 sendt til Sønderjylland. Aaret efter brød saa krigen ud, og Carlsen og hans hustru blev interneret i fangelejre, idet de var tyske statsborgere, og Portugal var med i krigen paa allieret side. I 1919 kom Carlsen og hustru tilbage til Søndejylland og bosatte sig i Haderslev. Sin sidste kaptajnstid oplevede Carlsen som fører at et af rederiet Clausens skibe.
    Fester Carlsen overleves af hustru og de to døtre, hvoraf den ene er bosat i Hamborg, den anden i København.

    1. Hej Børge.
      Fester Peter Carlsen er min tipoldefar, og jeg prøver at fortsætte min afdøde farfars slægtsforskning.
      Hvad du skriver er virkeligt spændende, og vil du have noget imod at fortælle mig, hvor du har disse informationer fra?
      Med venlig hilsen
      Diana Lehm Johns

      1. Artiklen kan findes på Mediestream, hvor gamle aviser kan læses:
        http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis

        Artiklen om dødsfaldet i Hjemdal 26. januar 1954, side 2, kan ses på
        http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:181e7e0e-2b6e-4234-8917-5e5627583d6a
        i spalten yderst til højre.

        Hejmdal, 8. januar 1952, side 5:
        Et broget og interessant liv. Gav stof til 3 store romaner ..
        Lang og udførlig omtale i forbindelse med 80 års fødselsdag.
        Siden med artiklen kan læses på
        http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:c729ff9f-5ce0-4d3e-8094-25c0f75edf90
        øverst til venstre på siden.

        Hejmdal, 2. juni 1948, side 4
        Haderslev. Guldbryllup. Fhv. Skibkaptajn Fester Carlsen og hustru, Badstuegade 16, kan på Lørdag fejre Guldbryllup. …

  2. Til Børge S. Nielsen

    Mange tak for dine kommentarer. Vi vil efterhånden rette siderne til med dødsåret og andre oplysninger.
    Det tager lidt tid da vi er så få og vejret er for godt til computerarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918