AFLYST: Foredrag i Esbjerg den 30. januar kl. 18:00: Bag om hjemmesiden “Den store krig 1914-1918.dk”

FOREDRAGET AFLYST PGA FOR FÅ TILMELDINGER

Museum Sønderjyllands hjemmeside om sønderjyder i Første Verdenskrig har haft helt usædvanlig stor succes med mere end 3,5 millioner sidevisninger på godt fire år.

Alene de seneste 12 måneder har hjemmesiden haft 1,3 millioner sidevisninger!

Men hvordan kom siden i gang?

Hvad er hemmeligheden bag sidens succes?

Hvad kan man bruge siden til, hvis man gerne vil vide mere om slægtninge, der var med i Første Verdenskrig?

Og kan konceptet bruges af andre museer eller arkiver?

Alt dette – og mere til – fortæller hjemmesidens hovedredaktør, museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Læs mere om foredraget på Folkeuniversitetets hjemmeside

NB: Husk også foredraget onsdag den 23. januar kl. 18:00 mi Esbjerg om “Frontliv,faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.” Man kan efter det oplyste godt møde op ved døren og deltage mod betaling af entré.

5 tanker om “AFLYST: Foredrag i Esbjerg den 30. januar kl. 18:00: Bag om hjemmesiden “Den store krig 1914-1918.dk””

  1. – Fantastisk ! Jeg har selv fulgt hjemmesiden gennem længere tid, og indlagt en biografi om Anders Christiansen fra Jurjev Polski lejren i Rusland…
    jeg arbejder i øjeblikket på at færdiggøre en bog, “Tante Ebba og Revolutionen”, der handler om hvordan min slægtning, Ebba Tramp Launsby (dengang Ebba Bechshøft) var med til at redde sønderjyske krigsfanger ud af Rusland…. Hun og hendes mand, Henrik Bechshøft boede i Petrograd, hvor han var direktør for Dansk Russisk Handelskompagni. Bogen er i det store og hele en gengivelse af Ebbas egne erindringer, af mig sat i perspektiv i forhold til hundredåret for krigens afslutning og fangernes redning. Jeg har også en del interessante fotos, bl. a. af en af fangerne, Andreas Christiansen, der efter hjemkomsten til DK i mange år var ansat som privat chauffør hos hendes svigerfar dir. Charles Bechshøft i København.
    Ebba Tramp har skrevet adskillige artikler i DSK , ligesom andre DSK bidragydere også har nævnt hende i deres egne beretninger. Ebba Tramp (Bechshøft) og hendes mand har også været nævnt i flere bøger om emnet.
    Glæder mig til at høre foredraget, hvis det på et tidspunkt gentages – evt. på Sjælland?

    Mange hilsner fra Gitta Bechshøft i Rørvig

  2. Aflyst, ja det er trist. Men en Onsdag kl. 18.00 er måske heller ikke det bedste tidspunkt. Med så mange visninger er det njo sikkert folk fra hele landet som følger siden og hvordan når man til Esbjerg kl. 18.00 på en Onsdag, når man har et fuldtids arbejde. jeg kunne ihvert fald ikke nå det , desværre. Håber der kommer et nyt, på et bedre tidspunkt.

    1. Hej Knud
      Tak for din kommentar. Vi håber også på et nyt foredrag et bedre tidspunkt. Men det er jo arrangøren, der bestemmer tid og sted 🙂
      mvh
      René

  3. Det har været en enestående oplevelse at følge dagsberetningerne og godt at det fortsætter efter 11.11.
    Historien om hjemkomsten og optakten til genforeningen er jo vanvittig spændende.
    Hjemmesiden er et enestående eksembel på historie formidling i et helt nyt hverdags perspektiv muliggjort af de sociale medier og en utrættelig dirigent
    TAK !

    1. Kære Jef
      Tusind tak for de venlige ord! De både glæder og varmer, og jeg er sikker på, at hele holdet bag hjemmesiden er både glade og stolte over rosen.
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *