Henrik Pontoppidan: Sønderjylland

I Berlingske Tidendes tillæg “Ude og hjemme”, trykt den 25. december 1918, stod Henrik Pontoppidans digt om den kommende afstemning og genforening. Pontoppidan forventede i december 1918 lige som de fleste andre, at Sønderjylland ville være dansk til den følgende sommer 1919 – men sådan skulle det ikke komme til at gå.

Sønderjylland

Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:
en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!

Det sker, hvad som et Drømmesyn har straalet for vor Tanke!
Til Sommer vajer Dannebrog igen paa Dybbøl Banke!

Hvad knap vi turde hviske om i Krogen mellem Venner
forkyndes nu paa Dansk og Tysk som Løfteord af Frænder.

Velkommen hjem til Moders Hus, vor Søster, Hjertenskære!
Saa bleg du blev i Kæmpens Favn i Striden for din Ære!

Du sad i Bolt og Fangejern til Spot for vilde Drenge.
Seks tusind unge Sønners Liv var dine Løsepenge!

Men du vil ingen Sørgefest! Mens Taaren Øjet brænder,
du skjuler stolt, hvad ondt du led i hine Bøddelhænder.

Du kommer klædt i hvidt og rødt og smiler os imøde.
Hil dig, vor Moders Øjensten, i Nytids-Morgenrøde!

2 tanker om “Henrik Pontoppidan: Sønderjylland”

  1. Et meget flot digt af Henrik Pontoppidan – burde have været
    Nævnt meget oftere her i 2020.

  2. Ja, det er et meget flot digt af Henrik Pontoppidan. Sandsynligvis skrevet efter, at H. P. Hanssen i den Nordslesvigske Vælgerforening fik vedtaget den såkaldte November-resulation af 17. november 1918 – og efterfølgende fik den modstræbende Zahle-regering til at sende resulationen ned til de kommende fredsforhandlinger i Paris.
    Jeg mener nu, at digtet stort set bliver omtalt hver gang, man omtaler det ikoniske øjeblik, da Chr X spontant tog den 9-årige med op på den hvide hest, hvorved hun blev den i digtet omtalte “røvede datter”.
    At det var en spontan handling er blevet bekræftet fra flere sider, men om Chr X kendte digtet og kom til at tænke på det, da han så pigen med blomsterkurven, ved jeg ikke. Er der nogen, der ved det?
    Digtet er optaget i Højskolesangbogen med melodi af Th. Laub, og vil således være perfekt at synge som afslutning på et møde eller en aften om Genforeningen i 1920, som virkeligt var et Eventyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *