Ernst Christiansen var 39 år, da han blev indkaldt som armeringssoldat i 1916. I det civile var han chefredaktør på Flensborg Avis.

FØR OG NU.

28. November.
Hviledag. Huppenbroich hedder den lille Eiffelby. Det er fornøjeligere at sidde hjemme og læse en Fortælling om Livet i en lille fattig Bjerglandsby, hvor Skytaagen ligger det meste af Aaret end at dvæle der som medtagen Soldat paa Marche.

Formiddagen gaar med Rengøring, Tørring, Forsøg paa at faa Utøjet udryddet. Tre Mand flytter vi hen i et lille Hus, vi har opdaget, ind i en Stue med Bord og Stole. En pæn Kone lægger Ild paa.

I Eftermidags langt Møde paa Skrivestuen; Soldaterraadet var samlet med Kantinekommissionen og Stabssergenten.
Jeg morer mig over Forskellen paa før og nu.

Naar man tidligere kom paa Skrivestuen, kunde man faa Lov til at staa nogen Tid ved Døren, indtil det behagede en af Skriverne at spørge om ens Ærinde. Nu kommer Stabssergenten springende og byder en en Stol og en Cigar, og man bænkes rigtig hyggeligt. Vi vedtager, at de opsparede Kantinepenge skal udbetales til Mandskabet. Det sker samme Aften i Skolen.

Ernst Christiansen: Du kan, du maa og skal! To Aar i Krig, Slesvigsk Forlag, Flensborg 1923