Nissen, Christian (1899-1918)

Senest ændret den 21. april 2022 9:26

Persondata
Født:   09/08-1899, Borg, Brede Sogn
Død:  31/10-1918, Chateau Porlien
Uddannelse: 
Erhverv:   Landmann
Bopæl:   Borg, Brede sogn.
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1917.  Det er ikke angivet hvornår og ved hvilket regiment værnepligten er begyndt.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 75, 8. Kompagnie (i oktober 1918).
Rang:   Musketier
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:  

Kilder
Kirkebog, fødte, Brede, RAA.
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1899, Borrig, Rigsarkivet. (Eksternt link, marts 2020).
Dødsbiregisteret, Brede, RAA. (Eksternt link).
Mindesten, Brede Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Brede Kirkegård

3 tanker om “Nissen, Christian (1899-1918)”

  1. Død: 31/10-1918, Chateau Porlien Hej jeg søger information om stedet min onkel faldt i krigen. Charteau Porlien findes ikke på kort over Frankrig.

    1. Jeg tror det hjælper, hvis du lige retter lidt i bynavnet, så der står Château-Porcien. Det er en landsby, som ligger på kanten af Ardennerne ca. 50 km nord for Reims. Den har omkring 2000 indbyggere. Tilsyneladende er den ikke kendt for noget særligt i forbindelse med 1. verdenskrig.
      Venlig hilsen
      Preben

  2. Til Hanne C. Christensen, Henriette Roberts
    og Preben T. Clausen

    Hermed supplerende oplysninger om Christian Nissen.

    Hans fader, husmand Christian Frederik Theodor Nissen bliver gift første gang med pigen Andrea Christine Feddersen i Brede Kirke 04/11-1898.
    Anden gang bliver han gift med husholdersken Kathrine Henriette Klinge i Brede Kirke 14/12-1912.

    I Verlustlisten dateret 16/01-1919 meddeles, at “Heinrich Nissen – 9.8.99 Borrig, Tondern – gefallen 31.10.18”: http://des.genealogy.net/search/show/8197227.

    I Verlustlisten findes én og kun én soldat med efternavnet Nissen fra Borrig (Borg i Brede Sogn).
    I Brede Personregister (der Standesamt) og i Brede Kirkebog ses, at Christian Nissen ikke har noget mellemnavn.

    Med andre ord: Heinrich Nissen må være identisk med Christian Nissen. Hvordan forbytningen af fornavnene er sket, må stå hen i det uvisse. Iøvrigt er det sjældent, at Verlustlisten indeholder oplysning om den faldnes dødsdato.

    Christian Nissen tilhører i sin sidste tid Infanterie-Regiment Nr. 75, 8. Kompagnie, med garnison i Bremen:
    https://wiki.genealogy.net/IR_75.

    I efteråret 1918 er den tyske hær på tilbagetog, den menige tyske soldat er bogstaveligt talt dødtræt af krigen. Men alligevel kæmper de tilbageværende soldater i IR 75 heltemodigt i udmattende forsvarskampe ved St. Ferleux i perioden 27. oktober – 4. november 1918, se Kapitel 24 i Regimentshistoren på dansk ved Jørgen Flintholm Hansen:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/wp-content/uploads/2021/12/IR75_dansk.pdf.

    Den 19-årige Christian Nissen fra Borg i Brede Sogn lider heltedøden ved St. Fergeux den 31/10-1918, mindre end to uger før Våbenstilstanden 11/11-1918. Stedet ligger ca. 5 km nordvest for Chataux Porcien i Champagne.
    Hjemmesiden volksbund.de indeholder ingen oplysninger om, hvor han måtte være begravet.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918