Damm, Georg Christian Petersen (1900-1918)

Senest ændret den 31. marts 2022 12:44

Persondata
Født:   09/02-1900, Øster Løgum, Øster Løgum Sogn
Død:  24/10-1918, Hamburg
Uddannelse: 
Erhverv:   Landwirt
Bopæl:   Øster Løgum
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde af ”Grippe” på ”Reserve Lazarett IV, Hamburg”
Enhed(er):   Fuss-Artillerie-Regiment Nr. 20, 10. Batterie
Rang:   Kanonier
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:  
Han blev begravet på Øster Løgum Kirkegård
Ifølge dødsbiregisteret var hans mor 1918 gift Schmidt og bosat i Genner
Opført i Verlustlisten som ”Christian Damm”, hvor fødselsdatoen er angivet som 09/03-1900

Kilder
Dødsbiregisteret, Øster Løgum, RAA
Fødselsbiregisteret, Øster Løgum, RAA
Mindeblad, RAA
Verlustenliste (23/05-1919)
Mindesten, Øster Løgum Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Øster Løgum Kirkegård, med hans navn utydeligt nederst på stenen

3 tanker om “Damm, Georg Christian Petersen (1900-1918)”

  1. Jeg har netop via en slægtning fundet ud af, at Georg Christian Petersen Damm var den plejesøn “Kedde”, der voksede op hos mine tipoldeforældre, smeden Christoffer Læbel og og hans kone Marie Dorothea Asmussen i Øster Løgum.

    Efter Christoffers død i 1913 overtog hans søn Peter Martesen Læbel (han var også med i krigen 1914-18) smedjen og husbond-rollen, mens Marie blev boende. Jeg vil tro, det samme var tilfældet med “Kedde”. Han blev konfirmeret i marts 1915, og er nok kommet ud at tjene derefter.

    I opslaget over hans død i kirkebogen for Øster Løgum står der, han var rekrut da han døde.

    Vi har i mange år haft et feltpostkort liggende, der er adresseret til min oldemors familie (dvs. “Keddes” plejesøster + mand). Vi har ikke været klar over hvem det var fra, da teksten er skrevet med blyant, er umanerligt gnidret og derfor direkte ulæselig – vi har endda været i tvivl om hvad sproget er.

    En ting er dog rimeligt læseligt, nemlig stemplet for den enhed kortet er sendt fra, og den ser ud til at være identisk med den enhed, i har fundet ud af at Georg Christian Petersen Damm hørte til, 10. Batterie i Fuss-Artillerie-Regiment Nr. 20´s Ersatz-Bataillon.

    Det er poststemplet d. 9. september 1918 i Hamburg-forstaden Altona, altså dels på et tidspunkt kort før han døde og et sted ganske nær det lazarett hvor han døde. Det tyder mao. på, at kortet faktisk er fra ham, og at han er del af den gruppe soldater der er på billed-siden.

    Det ligner altså, at i måske har løst lidt af et mysterium for os. Tusind tak.

    1. Til Henrik Krog.

      Tak for din kommentar.
      Dejligt at høre, at de frivilliges arbejde på og ikke mindst bag websitet påskønnes.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg slot.

      1. Kære Hanne Christensen

        Det er en selvfølge. Deres arbejde gør en stor forskel – det har det i hvert fald gjort for mig.

        En yderligere detalje i måske kan bruge: jeg har tidligere indsendt oplysninger om Peter Martesen Læbel, der deltog i krigen 1914-1918, og var Georg Christian Petersen Damms plejebror.

        Ifølger Peter Læbels barnebarn var Georg Damm stiller for ham, så han kunne kom hjem fra krigen før tid – Peter Læbel havde mistet både sin kone og ældste datter mens han var i krig, så hans to andre døtre havde ingen til at forsørge sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918