25. marts 1918. Store, stærke skotter kendte ikke til at vige

Arthur Thomas, Skærbæk, deltog i den tyske forårsoffensiv.

Vi kom ikke rigtig med i marts-offensiven på Vestfronten i 1918. Vort regiment 202, 43. division, hvor jeg var i 9. kompagni, var kommet fra Rusland, hvor det havde været indsat. Derefter var vi landet i Aldensgrave ved Magdeburg og var blevet ny-sammensat til en »Gross-Kampf-Division« for nu at blive indsat i ovennævnte marts-offensiv. – Men på en eller anden måde skete der det, at »den sidste ende«, nemlig vor del af divisionen – 2. bataljon, 9. kompagni – blev opholdt undervejs på transporten – det skete i nærheden af Metz og varede halvandet døgn – så da vi nåede fronten og blev udladet af toget, erfarede vi, at gennembruddet var overstået, og vi skulle bare indsættes, hvor der var behov for os ved fronten.

Da vi kom ud til nævnte afsnit, hvor gennembruddet var blevet foretaget, blev vi også vidne til mange af de elendigheder, der følger med et sådant. Men vi fik ordre til afmarch i retning mod Bapaume og det i iltempo. Først gav det en lille rast på en times tid, og så hed det: »Antreten, Gewehr laden und sichern« – som vi var vant til. Kompagniet blev delt i tre grupper, og så gik det videre mod Albert.

I det erobrede afsnit fandt vi engelske magasiner med forråd af levnedsmidler m. m. Dem gik det nu ud over, for vi var sultne, og befalings-mændene kunne slet ikke standse vore røvertogter. Det gjaldt om at forsyne sig med disse gode varer. Der var fødevarer, cigaretter, spirituoser og meget mere. Officererne var arrige, og de bandede som tyrkere, men kun lidet hjalp det, for vi var ikke til at holde styr på.

Så det varede lidt, inden vi nåede frem til det nye afsnit, der lå til venstre for Albert. Der havde englænderne sat en stopper for gennembruddet. Vi afløste et regiment af 44. division, og nu blev det os, der skulle holde dem stangen. Men de angreb, og det var skotlændere, store stærke karle, der ikke kendte til at vige; de ville kun frem, og de kom det, det var da os, der måtte tilbage, men hårdt gik det til, og det gav mange døde og sårede kammerater.

DSK-årbøger 1969

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *