Asmussen, Peter (1887-1982)

Senest ændret den 24. september 2017 19:53

Persondata:
Født: 21/03-1887, Kliplev sogn.
Død: 04/01-1982, Kliplev sogn.
Uddannelse: Landmand.
Erhverv:  Landmand. Fra 1913 gårdejer.
Bopæl:  1907 i Tumbøl, Felsted sogn.   Siden bosat på Bjerndrupmark vest for Kliplev.
Hustru: Gift 1912 med Marie Margrethe Erichsen (født 1892).
Børn (før krigsafslutningen): 2 børn.

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1907. Ved sessionen er anført en kode for skade på venstre ben.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 01/07-1915.
Udtrådt: 16/11-1918 (”… hat sich am 16.11 18 während des Rückmarches eigenmächtig entfernt …”) – Sammen med nogle kammerater tog han med tog til Flensborg, hvor han meldte sig. I soldaterbogen står intet om, at han blev straffet, og han kom hjem længe før de andre.
Enheder: 2. kompagni i 1. Landsturm Infanterie Bataillon Flensborg IX 27.
Fra oktober 1916 ved 10. kompagni i 1. Landsturm Infanterie Bataillon, Flensburg IX 17.
Rang: Landsturmmann.
Såret:
Udmærkelser: Ingen
Andet:
Barnebarn oplyser:Ifølge et fortrykt skema i soldaterbogen var Peter Asmussen ved Verdun fra december 1916 til november 1918, men det kan ikke være rigtigt, for i september 1918 sendte han et postkort fra Gent i Belgien, hvor han vistnok var fangevogter.

Peter Asmussen har formentlig altid gjort tjeneste bag fronten, måske fordi han som ung var blevet sparket af en hest, hvorved hans ene ben var blevet beskadiget. Han havde en bror, der var flygtet over grænsen til Danmark, hvilket betød, at han ikke kunne få orlov, men hans kone besøgte ham i Kiel”.

Kilder
Fødselsbiregister, Kliplev, LAA.
Vielsesbiregister, Kliplev, LAA.
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1907 (årgang 1887), Klipleff, RA.  (eksternt link, september 2017).

Oplysninger (baseret på soldaterbog og nogle få feltpostkort i privateje, samt overlevering i familien) indsendt til Sønderborg Slot af barnebarn.

Publikationer
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 2, Sønderborg og Aabenraa amter, Nationalt Forlag, 1943.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918