Lorens Lorenzen Hansen fra gården Højvang ved Skodborg blev indkaldt i efteråret 1916. Han skrev sammen med hustruen Kirsten, der var alene med tre børn på 10, 8 og 2 år og måtte passe gården ved hjælp af den russisk krigsfange Wilhelm og hjælp fra en indkvarteret vagtsoldat.
Højvang tirsdag morgen d. 10.-7.-17
Vi siger alle tak for turen i søndags. Pigebørnene sov lige igennem til kl. 11 i går formiddag. Så var de svært godt tilpas og fortalte om deres oplevelser.
Kirsten-Grete var ellers ikke rigtig tilfreds, da vi kørte efter Tinglev til. Da gik det først rigtig op for hende, at vi ikke havde far med: Jamen moe, min lille fae skull da væt mæ vos hjem og sie æ lille føl. – Håber du kommer snart. Mon vi skulle få lov at mødes d. 12. som for år tilbage?
Nu [skal] Kresten i skole og [have] brevet med. Hav det godt og vær kærlig hilset af os alle.
Din egen Kirsten.
Tirsdag aften.
Har gået ude ved hestene og kælet for dem. Først bringe Frits hjem i stald. Han står for sig selv – har ikke hilst på føllet endnu. Så har jeg været henne ved Lotte og føllet med lidt havre. Har i dag selv forlangt at give den, da vi kun har grumme lidt, og jeg kunne se, at når Wilhelm skulle råde, fik det for tidligt ende, og vi skal have lidt til den, når den skal gå for bindere. Frits får slet ingen havre, og Lotte kan ikke få det kvantum, den efter loven tilkommer i denne tid. Det er kniberi og småtteri over alt i denne tid.
Her var en fremmed soldat. Han syntes godt om den kost her på landet med lidt mælk og grød. Var fra storbyen og var ude for at fægte lidt gryn til at sende hjem til kone og børn. De stakler. Man ved slet ikke, hvordan man skal slippe af med dem. Der er slet ikke en eneste uge vi er fri for folk, der vil købe eller tigge – og det er rundt om de kommer – mest folk fra byerne. Man forstår slet ikke, hvad det hele skal ende med.
Vi har fået en hel protokol at udfylde på flere sider om alt muligt, hvad vi har og ikke har, folk og fæ og alle mulige slags kornsorter, om så det er ærter og bønner i haven siger de skal med. Så det er ikke uden grund bønderne ængstes for, hvordan man skal fodre til vinter.
Halm bliver der kun lidt af i år, og skal vi så afgive alle kornsorter af enhver art, så kommer dyrene til at sulte endnu mere end i fjor.
Iskov [nabo som også er indkaldt/KM] er jo hjemme. Han sagde, at han blev nødt til at sælge mindst 4 køer. Det er kjøvt nok at skulle skille sig af med sine gode kreaturer, som det har kostet så mange års arbejde at få så gode og ydedygtige som muligt. De mener, vi bliver nødt til at slippe et par inden vinter. Kvier og køer synes jeg ikke godt vi kan slippe flere af, nu der er udsigt til at vi kan komme lidt i gang med vor gamle stamrace igen – og så skal sælge. Det synes du sikkert heller ikke om.
Hvad mon det bliver til med ansøgning om orlov? Jeg er ved at tabe troen på det hele. Verden er så fuld af løgn og bedrag for tiden, så man kan ikke fæste lid til menneskers udsagn mere, om de end lyder troværdige.
Tækkemanden spurgte til tag og tækning i forgårs; men jeg vidste ikke besked ud over, at vi har tag til tækning og store huller på huset.
Nu må jeg slutte. Det er skoletid, og jeg skal i roerne med min hakke. Vor nabo kom nok fra Berlin i går [Kloppenborg/KM].
K. h. K.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og hjemstavnsarkivet i Skodborg. Kommenteret af Keld Mortensen (KM).