Nis Kock fra Sønderborg  deltog  i det tyske forsvar af Østafrika. I august 1916 deltog han i evakueringen af de tyske ammunitionsdepoter i Morogoro og Kissaki.

Næppe var vi kommet i Gang med Marchen, før jeg følte det, som om al Træthed var strøget af mig. Om det var en Overtræthed, der gjorde sig gældende, eller om det var en vis Befrielse over at være kommet ud af den halvt belejrede By, der i høj Grad var præget af Generalens Tilstedeværelse, skal jeg ikke kunne sige — maaske lidt af begge Dele. General Lettow-Vorbeck var utvivlsomt en fortræffelig Fører, maaske et militært Geni — det mente da mange — men det lod sig ikke nægte, at Livet i hans umiddelbare Nærhed formede sig noget tvungent i Forhold til det, jeg var vant til. Den hyggelige og kammeratlige Stache havde slet ikke været sig selv i den korte Tid, vi havde været i Byen, men havde uafladeligt maattet løbe frem og tilbage til og fra Generalen.

Det er en god Regel i alle Kolonikrige: Sky de store Hovedkvarterer!

Nu var jeg ikke længer træt, men følte mig glad og fri — den eneste hvide Mand i den lange Kolonne, og den eneste, der kunde bestemme, hvor langt vi skulde marchere, hvornaar vi skulde gøre Holdt og spise eller slaa Lejr. Hidtil havde jeg altid haft én over mig og kun fulgt Kolonnen som de andre, men nu var jeg helt fri og paa Togt i det mørke Afrika — det var en Fornemmelse, som jeg har Vanskelighed ved at forklare saa længe efter.

Jeg gik forrest med mit Gevær i Rem over Skulderen, Kolonnens eneste Vaaben, naar undtages vore Skovknive og min Parabellum Pistol ved Bæltet, og greb mig selv i at nynne smaa Marchmelodier, der faldt mig ind. Jeg standsede ved „Dengang jeg drog af Sted“ og sang den højt og lydeligt til lille Alis uskrømtede Forundring og Fornøjelse. Saa tog jeg mig i det og holdt op.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)