Nord-Frankrig den 14. marts 1916

Kære forældre!
Nu skal I da vide, at jeg atter er ankommen hertil og har straks måttet ud at eksercere, hvad der jo faldt lidt uvant; de pund, jeg har taget til hjemme, er jo nok røget med det samme.

Her er det dejligste varmeste forårsvejr. Det begyndte i Rihnprovinsen. Turen gennem Belgien var dejlig, især turen fra Herbestal til Liége. Det er en klippefuld bjergegn, med skovbevoksede højder og grønne dale. Toget suser snart gennem mørke tunneller, snart om ved bratte skrænter og så over brusende elve. Overalt er køer og heste ude på græs, men det er alt for tidligt, da der næsten ingen græs er.

Belgien er et dejligt land med husene som legetøjshuse i det grønne landskab. Der er mange dejlige bygninger. Man ser ikke mange sammenskudte eller afbrændte huse. Den eneste by på hele turen er Louvain; men krigen har heller ikke stået så hårdt i disse egne.

Den store kirke i Tournai er navnlig dejlig; den har fem tårne. Jeg havde ikke ophold før Douai; men dér havde jeg til gengæld næsten fire timer. Vi fik en hel forskrækkelse: pludselig slukkedes lyset over hele byen; der var meldt en fjendtlig flyvereskadre; lyskasterne arbejdede og kastede deres lysstriber over hele himlen. Ellers hører man næsten ingen kanonade. Det vil jo være et par stramme dage her til at begynde med, og det vil knibe lidt at få benene i bevægelse igen. Men det hele går jo sagtens. Jeg er glad for, at jeg har været hjemme og set og talt med så mange gode venner.

Undervejs til Hamborg hørte jeg, at Chr. Andersen har fået brev fra Andreas inde fra Baikalsøen, og samtidig har de fået bud, at Hans er hårdt såret. – Nå, jeg får ikke tid til at skrive mere denne gang.

Mange kærlige hilsner

fra jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.