FR86 lå i det nye år ved Somme-Py. Her havde man kort efter jul oplevet en stigende fransk artilleriild. Det fortsatte i det nye år.

Hvad var årsagen til disse beskydninger? Gik fjenden i angrebstanker? Begge gange var han blevet i sine skyttegrave.

En anden formodning var mere sandsynlig. Vores rastløse arbejdsaktivitet, særligt etableringen af forpostgrave med de små forstærkede dækningsnicher havde sandsynligvis foruroliget ham, idet banken og hamren naturligvis ikke var undgået hans opmærksomhed. Han troede åbenbart at vejre en operation fra vor side, som han ville holde nede, og hvis forberedelse han ville genere.

Vort tunge artilleri skulle have opsnappet en Eifeltårns-radiomelding, ifølge hvilken beskydningen skulle være rettet mod et sandsynligt gasangreb.

En sådan hensigt var der dengang ikke tale om, men vel havde der i hyppige telefonsamtaler været tale om nye gasmasker. Fjenden må altså have aflyttet vore telefonsamtaler.

Nu blev telefontrafikken meget indskrænket. Dagsbefalinger og vigtige taktiske samtaler måtte overhovedet ikke føres mere. Alle tidsangivelser blev i telefonen forskudt, og for vigtige ord som ”afløsning”, ”beskydning” o.s.v. blev der indført dæknavne.

Kompagnierne måtte kun nævnes under deres førers navn, de fire frontafsnit fik fra højre til venstre navnene ”Adolf”, ”Bertram”, ”Cäcilie” og ”David”.

Endelig skulle alle telefonsamtaler føres på plattysk, som først vakte en del munterhed, men som i det lange løb ikke lod sig gennemføre, for på grund af de ændrede forhold vedrørende forstærkninger beherskede en del af regimentet slet ikke længere plattysk.

Også fra vor side blev der indbygget en aflytningsindretning, benævnt efter sin opfinder Arendt. Princippet bestod i at opfange elektriciteten i fjendens telefonledning i jorden ved hjælp af tråde, der blev ført hen i nærheden af den fjendtlige grav og dér nedfældet i jorden ved hjælp af en bajonet. Mangen en vigtig afsløring om fjenden blev i den følgende tid formidlet af ”Arendt”.

Også andre tekniske nyskabelser blev indført i begyndelsen af året. Hjælpekornet ved sigtemidlerne lettede sigtet på helt korte afstande. Udskifteligt magasin, ved hjælp af hvilket der kunne afgives 25 skud efter hinanden. Det skulle gøre det muligt for posterne ved overraskende angreb at afgive hurtig ild i længere tid. Endvidere spejlkolben, med hvilken man kunne skyde ”om hjørner”, d.v.s. ud fra dækningen.

De to sidstnævnte noget urealistiske nyskabelser viste sig senere uanvendelige. I en tid, hvor krigen antog stadig frygteligere former, var der behov for mere enkle ting.

Fra “Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”